15. juni 2017 arkiv

50: 1967-hit-single – Move – Flowers in the Rain

15. juni 2017

The Move er et af mine personlige favoritbands blandt tressernes beatgrupper. De væltede sig ikke i hitlisteførstepladser, men skrev en lang række, slidstærke poprocknumre, der i dag står som tresserklassikere. En af dem er “Flowers in the Rain” med Carl Wayne i den vokale forgrund (i øvrigt sidste gang, før vildbassen Roy Wood tog over).

Alice Cooper:

15. juni 2017

Han har været på banen siden 1963, men er langtfra færdig med rock endnu. Alice Cooper – manden, der blev kendt som gotisk rocker med slanger og mørk make-up, men som på sine mange plader har vist, at han håndterer mange genrer med talent og nogle gange perfektion. Og nu er han så tilbage med et nyt soloalbum, der dog gemmer på et par ekstranumre med hans gode gamle band.

Slut med Bridge School Benefit koncerterne

15. juni 2017

Neil Young og ex-konen Pegge meddeler, at de stopper med de kendte Bridge School Concerts – til fordel for handicappede børn som deres egen fælles søn Ben. Årsagen angives som “personlige årsager”. Men mon ikke skilsmissen mellem Peggy og Neil spiller ind – og måske også Neil almene tilstand. Han er jo ikke helt ung længere.

Koncerterne vil komme til at mangle blandt de mange velgørenhedskoncerter, der dukker op, fordi de altid har haft et højt musikalsk niveau og haft appel i kraft af musikken alene.

De Fire Stemmer

15. juni 2017

Det havde jeg ikke lige set komme. Et formelt samarbejde mellem Joan Baez, Mary Chapin Carpenter og de to Indigo Girls Amy Ray og Emily Saliers. De fire damer er vist nok venner uden for scenen, men har så fundet ud af, at de kan føre venskabet videre på scenen. Turplanlægning m.v. er i fuld gang.