juli 2017 arkiv

Fela Kuti – en world music-pioner

25. juli 2017

Fela Kuti eller som han blev navngivet Olufela Olusegun Oludotun Ransome-Kuti var en af de første world music-repræsentanter, jeg hørte og hørte om. Det var i de tidlige halvfjerdsere i Danmarks Radio – længe før, der var noget, der blev kaldt world music. Dengang var han blot et kuriøst eksempel på eksotisk musik, der ikke blev spillet så meget i statsradiofonien. Han blev kendt som skaberen af afro beat, en hybrid musikform, der trak på lokale traditioner og på indflydelse fra vestlig rockmusik, bl.a. psykedelisk musik. Men Fela Kuti var også meget andet, bl.a. et politisk menneske, der engagerede sig meget i sit land – Nigerias – politik og sociale liv. Han blev kun 58 år gammel og døde angiveligt (med der hersker usikkerhed om den eksakte dødsårsag) af komplikationer i forbindelse med AIDS, den 2. august 1997.

Man bliver lidt klogere på Kuti, hvis man ser nedenstående dokumentar om manden.

https://vimeo.com/23428017

1967: Helte og skurke

24. juli 2017

På denne dag i ’67 udkom også Beach Boys’ “Heros and Villains”, en af mine favoritter med bandet. Nummeret var egentlig tænkt som en central sang på det legendariske Smile-album, der blev kasseret dengang – og først for ganske nylig er blevet udsendt. Så nummeret blev omarrangeret og kom i stedet med på Smiley smile, der udkom samme år.

I følge legenden var det Brian Wilsons ønske, at “Heros and Villains” skulle overgå den foregående single, “Good Vibrations”, musikalsk set. Og han brugte mange studietimer på sangen og samarbejdede med legenden Van Dyke Parks – uden at det endelige resultat nåede “Good Vibrations” svimlende højder af kreativitet. Men mindre kan også gøre det. Jeg synes, det er en spændende sang i  Beach Boys-kataloget, som vidner om Wilsons store talent.

https://www.youtube.com/watch?v=5gu-hzfhv10

50: The Yardbirds – Little Games

24. juli 2017

På denne dato i 1967 udkom The Yardbirds’ album Little Games. Måske ikke det mest kendte eller omtalte album med gruppen, men interessant, fordi det er produceret af Mickey Most, og fordi Jimmy Page optræder for første gang som gruppens guitarist. Og så får han selskab af såvel Jeff Beck som Eric Clapton. Og alene det burde jo få ørerne på enhver tresserfan til at spidses.

Pladen blev gruppens sidste, og det lykkedes ikke for den mainstream-kommercielle producer Most at få pladen til for alvor at falde i publikums smag.

Harrison Junior pladedebuterer

23. juli 2017

Beatles-afkommet er så småt ved at tage over, selv om både Ringo og Paul er aktive i en fremskreden pensionistalder. Og nu er George Harrisons søn Dhani omsider pladeklar. Og smagsprøven hedder meget passende “All about waiting”, for Dhani har spøget længe i kulisserne, bl.a. som hovedaktør for den vellykkede mindekoncert for farmand George Harrison. Jeg skal nok afholde mig for sammenligninger mellem de to generationer. Jeg er sikker på, at mange andre vil kaste sig over det emne.

40 år med Rockpalast

23. juli 2017

Det skulle være sikkert og vist. Lørdag nat mellem den 23. og 24. juli 1977 blænder tysk tv for første gang op for det legendariske live-rock-program Rockpalast. På scenen var Rory Gallagher, Little Feat og Roger McGuinns Thunderbird. I årene frem var det et åndehul og en inspirationskanal for undertegnede. Et program, der på fineste vis fik præsenteret noget af det allerbedste fra international rock. Programmet kører stadigvæk så vidt jeg ved, men jeg følger ikke med længere. Og nogle af de gamle optrædener er foreviget på DVD og plader.

Og den tyske tv-station WDR – West Deutsche Rundfunk – der stod for koncerterne har viet en hel side til jubilæet – lige her.

https://www.youtube.com/watch?v=G4oreO7-Eps

 

Rolling Stones rører på sig…

22. juli 2017

En Blue and Lonesome 2? Måske. I hvert fald fortæller Keith Richard i videoen ovenfor, at muligheden ikke ligger langt væk. Blues-cover-pladen fik en fin modtagelse af presse og publikum, så det ligger jo lige til højrebenet at skyde endnu en sådan plade afsted. Men den bremsede jo også den nye Stones-plade, de skulle have påbegyndt, og som skulle efterfølge Bigger Bang fra 2005. Men de har jo også tid nok – eller hvordan det nu er…

Hyldest til Woody Guthrie

22. juli 2017

Der er kunstnere, man aldrig bliver færdig med. Fx Woody Guthrie, der for mange kunstere – bl.a. Bob Dylan – var koblingspunkt mellem tradition og nutid. Guthries musik er heldigvis godt dokumenteret på diverse medier. Og til efteråret kommer en lille boks på tre CD’er med hyldestkoncerter – fra Carnegie Hall og Hollywood Bowl  til ære for manden. Tre plader med masser af kendte kunstnere og en del ekstramateriale.

 

Læs mere »

50: Dave Davies – Death of a Clown

21. juli 2017

Vi har også lige rundet 50-året for Dave Davies solodebut på plade, “Death of a Clown”, som han skrev med hjælp fra storebroder Ray. Dave blev dog krediteret for sangen, selv om den også er med på Kinks-albummet Something Else. På optagelsen medvirker også Ray Davies’ daværende kone Rasa og tangentspilleren Nicky Hopkins. Singlen blev en pæn succes, også herhjemme. Og den er blevet spillet mange gange på P3 gennem årene.

 

En ABBA synger David Bowie og Beach Boys

21. juli 2017

Ingen synger Bowie som Bowie, kan man med rette sige. Men jeg synes, ABBAs Frida – Anni-Frid Lyngstad slipper ganske godt fra at fortolke “Life on Mars”. Det sker på soloalbummet Frida Ensam, hendes andet, der kom i 1975, medens ABBA endnu var ukronede konger og dronninger af poppen.
Også Beach Boys tages under behandling af Frida. “Would’nt it be nice” får lige en tand på rockvolumen, og også den version slipper hun pænt fra, selv om ingen selvfølgelig gør det så godt som Beach Boys selv. Eller Bowie for den sags skyld.

Soft White Underbelly

21. juli 2017

Patti Smiths bog Just Kids er en fortælling om hendes forhold til Robert Mapplethorpe. Men det er også fortællingen om, hvordan hun ved tilfældighedernes spil bevæger sig fra et liv, hvor billed- og digtekunst er de dominerende udtryksformer, til et liv med poesi og rock. Musikken spiller en rolle hele vejen gennem bogen. De to hovedfigurer spiller musik på grammofoner, men det er først, da deres forhold nærmer sig sit ophør, at rocken kommer til Patti. Og undervejs dukker nogle navne op. Jeg har nævnt Holy Modal Rounders. Et andet navn, der dukker op, er Soft White Underbelly. Patti får et forhold til tangentspilleren Allen Lanier.

Soft White Underbelly er forløberen til Blue Oister Cult. Fra 1967 til 1971 hedder de Soft White Underbelly og indspiller to album, før de beslutter sig endeligt for at skifte navn. Og med navneskiftet skifter de også musikalsk retning – fra en mere poppet rock til hård rock. Et skifte med stor succes.

Genhør: De fortabte spillemænd – Muzak

20. juli 2017

En af de første, dansksprogede, samfundskritiske rockgrupper, kalder det grønne rockleksikon – Dansk Rock – med rette gruppen De fortabte spillemænd. Bandet efterlod sig to album. I 1971 kom Mens dagene er dystre på forlaget Demos. Og to år efter kom den plade, jeg lytter til i dag, Muzak, der blev udgivet af Produktionskollektivet Magstræde. Spillemændenes plader burde genudgives på CD, for de er musikalsk og tekstligt stadigvæk relevante og vedkommende.

1 Musak I
2 En Stank Af Vold Og Hykleri
3 En Krop Hængt Op I Bløde Stropper
4 Heksejagt
5 Musak II
6 Den Røde Tjørn
7 Klip (Fra En Film Om To-Somhed)
8 Tilpasning
9 Musak III

Fra skiffle til beat: hvordan guitaren kom ind i britisk popmusik

20. juli 2017

Billy Bragg har skrevet en bog om skiffle-musikken. Den musik, der var der, før beatmusikken brød igennem. Den musik Beatles-drengene spillede, før Beatles blev Beatles. Den musik, der gjorde guitaren til et eftertragtet instrument i britisk popmusik. Bogen hedder Roots, Radicals And Rockers, og du kan høre Bragg fortælle om indholdet ovenfor.

Tilbage til en gammel helt: Jackson Browne

19. juli 2017

https://www.youtube.com/watch?v=04WYDwFJwjA

Det er gået lidt op og ned med mig og Jackson Browne, siden dengang i halvfjerdserne, hvor jeg var helt oppe at ringe på hans plader. Jeg ved egentlig ikke, hvorfor det er gået sådan, for hans plader holder i den grad – i kraft af nogle gode sange. Og lige nu er jeg kommet ind i en bølge igen – i kraft af et enkelt nummer, “Running on empty”, der er med på den tidligere omtalte Forrest Gump-soundtrack-plade.

Looking out at the road rushing under my wheels
Looking back at the years gone by like so many summer fields
In sixty-five I was seventeen and running up 101
I don’t know where I’m running now, I’m just running on

Running on, running on empty
Running on, running blind
Running on, running into the sun
But I’m running behind

Gotta do what you can just to keep your love alive
Trying not to confuse it with what you do to survive
In sixty-nine I was twenty-one and I called the road my own
I don’t know when that road turned, into the road I’m on

Running on, running on empty
Running on, running blind
Running on, running into the sun
But I’m running behind

Everyone I know, everywhere I go
People need some reason to believe
I don’t know about anyone but me
If it takes all night, that’ll be all right
If I can get you to smile before I leave

Looking out at the road rushing under my wheels
I don’t know how to tell you all just how crazy this life feels
Look around for the friends that I used to turn to to pull me through
Looking into their eyes I see them running too

Running on, running on empty
Running on, running blind
Running on, running into the sun
But I’m running behind

Honey you really tempt me
You know the way you look so kind
I’d love to stick around but I’m running behind
You know I don’t even know what I’m hoping to find
Running into the sun but I’m running behind

Hele albummet Running on empty kan høre lige her.

Genhør med Holy Modal Rounders

19. juli 2017

“It was like being at an Arabian hoedown with a band of psychedelic hillbillies”. Sådan beskriver Patti Smith sin oplevelse af bandet Holy Modal Rounders (i sin selvbiografiske Just Kids). Og Holy Modal Rounders er da også noget specielt.
Bandet opstod som duo i de tidlige tressere i miljøet omkring Lower East Side i New York. Peter Stampfel og Steve Weber blandede den nye interesse for gammeldags folkemusik med inspirationen fra den psykedeliske musik – og det sikrede dem en kultstatus. De omgikkes og arbejdede sammen med kendte navne som skuespilforfatteren Sam Shepherd (der også var medlem af bandet en tid) og The Fugs, som de indspillede sammen med. Størst omtale fik de, da de bidrog til lydsporet til filmen “Easy Rider” med sangen “Bird Song” fra gruppens fjerde album.
Holy Modal Rounders eksisterer vist stadigvæk, selv om det er længe siden, de har udgivet noget på plade. Der kom en opsamling i starten af nullerne, og for få år siden komer der også en live-plade med titlen Bird Song.

Gensyn og – hør: Forrest Gump

18. juli 2017

Tilfældighedernes spil sendte mig over på TV3, hvor de genudsendte filmen Forrest Gump. Et herligt gensyn, hvis det ikke lige havde været for den pågældende betalingskanals uforskammede brug af reklamer i filmen. Med jævne mellemrum måtte man afbryde lyden og kigge bort for at undgå en ulidelig hjernevaskende reklameindsats for biler, on-line-spil, charterferier og andre forbrugeristiske emner.

Men ellers et herligt gensyn med en film, der tåler et gensyn. I 2008 skrev jeg om filmen og dens soundtrack:
Soundtracks har ikke fyldt så forfærdelig meget i min musiksamling. Især ikke da den kun bestod af grammofonplader. Men antallet af soundtracks er også vokset exorbitant, efter at cd-mediet kom ind i billedet. Kan man overhovedet forestille sig en film i dag uden et lydspor!?
Men jeg har længe haft soundtracket til Robert Zemeckis Forrest Gump på min virtuelle ønskeliste. Filmen, der har Tom Hanks i hovedrollen (i øvrigt en af hans bedste roller), indskriver sig i rækken af humanistiske film i Hollywood-amerikansk aftapning, der fortæller om menneskenes verden set gennem et naivt menneskes øjne. Et enfoldigt menneske med et stort hjerte og en lille forstand. Et andet eksempel er Mr. Chance med Peter Sellers.
I Forrest Gump følger man hovedpersonen gennem livet og kærligheden – og i baggrunden kan man så høre en lang række sange og melodier fra halvtredserne frem til firserne. Gennem 34 numre gennemløbes en tråd fra Elvis (Hound Dog) til Bob Seeger & The Silver Bullet Band med deres store hit Against The Wind. En ren amerikansk musikalsk fortælling, og som sådan lidt misvisende, idet engelsk musik jo har spillet en fremtrædende rolle – også over there – i perioden. Ikke et ord om The Beatles – og deres glimrende fravær på pladen. Men bortset fra etnocentrismen, der jo er såre amerikansk, så afspejler det musikalske billede ganske godt stemninger og emotioner fra den beskrevne periode. Isprængt den lange række store notoriske hits er der også enkelte mere eller mindre glemte sådanne, som fx Clarence ‘Frogman’ Henrys (I don’t know why I love you) But I do, Rooftop Singers Walk Right In eller Joan Baez og hendes fortolkning af Dylan Blowin’ in the Wind.

Ja, lydsporet er næsten et tværsnit af noget af det bedste fra amerikansk rock og pop fra Elvis til Bob Seeger and the Silver Bullet Band:

Disc one

“Hound Dog” performed by Elvis Presley – 2:16
“Rebel Rouser” performed by Duane Eddy – 2:21
“(I Don’t Know Why) But I Do” performed by Clarence “Frogman” Henry – 2:18
“Walk Right In” performed by The Rooftop Singers – 2:33
“Land of 1000 Dances” performed by Wilson Pickett – 2:25
“Blowin’ in the Wind” performed by Joan Baez – 2:49
“Fortunate Son” performed by Creedence Clearwater Revival – 2:18
“I Can’t Help Myself (Sugar Pie Honey Bunch)” performed by The Four Tops – 2:43
“Respect” performed by Aretha Franklin – 2:27
“Rainy Day Women #12 & 35” performed by Bob Dylan – 4:35
“Sloop John B” performed by The Beach Boys – 2:56
“California Dreamin'” performed by The Mamas & the Papas – 2:39
“For What It’s Worth” performed by Buffalo Springfield – 2:38
“What the World Needs Now Is Love” performed by Jackie DeShannon – 3:13
“Break On Through (To the Other Side)” performed by The Doors – 2:28
“Mrs. Robinson” performed by Simon & Garfunkel – 3:51

Disc two

“Volunteers” performed by Jefferson Airplane – 2:04
“Get Together” performed by The Youngbloods – 4:36
“San Francisco (Be Sure to Wear Flowers in Your Hair)” performed by Scott McKenzie – 2:58
“Turn! Turn! Turn! (To Everything There Is a Season)” performed by The Byrds – 3:54
“Medley: Aquarius/Let the Sunshine In” performed by The 5th Dimension – 4:48
“Everybody’s Talkin'” performed by Harry Nilsson – 2:44
“Joy to the World” performed by Three Dog Night – 3:16
“Stoned Love” performed by The Supremes – 2:59
“Raindrops Keep Fallin’ on My Head” performed by B. J. Thomas – 3:00
“Mr. President (Have Pity on the Working Man)” performed by Randy Newman – 2:46
“Sweet Home Alabama” performed by Lynyrd Skynyrd – 4:43
“Running On Empty” performed by Jackson Browne – 4:56 Additional Bonus track on Collector’s Edition CD 2001
“It Keeps You Runnin'” performed by The Doobie Brothers – 4:13
“I’ve Got to Use My Imagination” performed by Gladys Knight & the Pips – 3:30
“Go Your Own Way” performed by Fleetwood Mac – 3:39 Additional Bonus track on Collector’s Edition CD 2001
“On the Road Again” performed by Willie Nelson – 2:29
“Against the Wind” performed by Bob Seger & the Silver Bullet Band – 5:33
“Forrest Gump Suite” composed and conducted by Alan Silvestri – 8:48

I går gjorde genhøret med Lynyrd Skynyrd især godt:

Hvis man er på jagt efter lydsporet, skal man have fat i samlerudgaven fra 2001, en dobbeltcd, der har det meste – men ikke alt – med. Så får man også Alan Silvestis temamusik med i købet – men må undvære fx Jimi Hendrix og et par numre med The Doors. Måske kommer de med på en komplet jubilæumsudgave engang…