3. juli 2017 arkiv

50: hitsingle – The Cowsills – The Rain, the park and other things

3. juli 2017

Vokalgruppen The Cowsills blev dannet i 1965 af medlemmer af familien Cowsill, og de ekscellerede i popmusik, der var inspireret af hippierne og den psykedeliske musik. Det høres tydeligt på hitsangen “The Rain, the park and other things”, der solgte tre millioner singler og nåede en andenplads derovre. En charmerende popsang på linje med The Flower Pot Men og lignende psykedeliske popgrupper.

Chaim Tannenbaum priser sit fædreland

3. juli 2017

Og hvem er så denne Chaim Tannenbaum, der så smukt besynger Amerika? Jo, han filosofiprofessor og musiker – og en del (ven) af den for nylig omtalte McGarrigle-Wainwright-Roche-klan fra Kanada. Så tæt og gammel en ven af McGarrigle-søstrene (fra tresserne, at han nærmest er blevet et familiemedlem). Han har også spillet sammen med Loudon Wainwright i dennes backinggruppe.

Jim Morrison i erindring

3. juli 2017

Vi markerer årsdagen for Jim Morrisons død i badekarret i Paris med en video, der angiveligt er den første med Morrison. En ung mand – før berømmelsen havde ramt ham.

Og modsat Jens, så holder jeg meget af “Roadhouse Blues” og de andre numre fra Doors’ Morrison Hotel-album. Det var her de blotlagde deres rødder.