29. juli 2017 arkiv

Politiske udspil fra Mick Jagger

29. juli 2017

Fordommene siger, at vi alle bliver korthårede og konservative med alderen og at “Fanden går i kloster, når han bliver gammel”. Men heldigvis er det kun fordomme. Det behøver ikke at blive sådan, at man bliver tandløs og falder til patten, bare fordi man bliver gammel. Og måske er oldingen Mick Jagger (74) et eksempel. I hvert fald har Mick udsendt hele to sange med politisk indhold. Dels “England Lost”, der tager fat på Storbritanniens sårbarhed i forbindelse med Brexit. Og dels “Gotta get a grip”, hvor Jagger tager fat på “fake news” og politiske galninge…

Hamilton Leithauser går imod islamofobien

29. juli 2017

Desværre synes the Walkmen at være fortid, men hovedfiguren Hamilton Leithauser fortsætter på egen hånd – og med hjælp fra venner. Senest har han bidraget til opsamlingen Philia, der er vendt mod islamofobien. Og Hamilton fortolker en gammel Shane “The Pougues” – McGowan-sang i sit opgør med Trumpismens islamofobi.

Ringo på vejen igen

29. juli 2017

Ringo Starr har udsendt en musikvideo med en smagsprøve på hans nye album Give more love. Et nummer, der kan beskrives som et temmeligt ordinært rocknummer. Veludført, men nok en tand for langt. Håber, resten af pladen har mere at byde på.