august 2017 arkiv
Dødsfald: Janne “Loffe” Carlsson
31. august 2017
Jan Edvard Carlsson, kendt som Janne “Loffe” Carlson, er død den 31. august, 80 år gammel. Han blev kendt for et halvt århundrede siden, da han udgjorde halvdelen af duoen Hansson & Karlsson, der spillede progressiv rock med indflydelse fra electronica, jazz, rock og meget mere. Debutalbummet Monument udkom for 50 år siden.
Men Loffe var meget mere end blot trommeslager. Han var multiinstrumentalist, komponist, skuespiller (kendt fra teater og mange svenske film og tv-serier), billedkunstner og reklamemand.
Bob Dylan og balladen om det religiøse
30. august 2017
I slutningen af halvfjerdserne og begyndelsen af firserne var Bob Dylan inde i en tydelig “kristen” periode med albums som “Slow train coming” og “Saved”. Endnu engang splittede den kompromisløse Dylan sin fanskare op i et pro- og et contrahold.
Perioden er nu blevet genstand for en film, “Trouble no more”, der har premiere ved den kommende filmfestival i New York (september). Og også en bog tager fat på emnet: »Trouble In Mind: Bob Dylan’s Gospel Years – What Really Happened« af Clinton Heylin. Endelig forlyder det, at næste kapitel af Dylan officielle bootlegs vil fokusere lige netop på den periode, hvor Dylan mest entydig var på den kristne guds side. Så skeptikerne får endnu en chance for at revidere deres opfattelse af Dylans religiøse periode.
Flemming “James” Rasmussen – Four Jacks – fylder 80
30. august 2017
– og er i følge mine oplysninger stadigvæk aktiv. Og med oplysningen om James’ fødselsdag er jeg tilbage i barndommen og Giro 413-lytningens tid, hvor Four Jacks huserede i de små hjem. James afløste Otto Brandenburg og var med på mange af kvartettens elskede sange.
https://www.youtube.com/watch?v=4jsoA4qqhAA
Den uendelige historie om Milena Penkowa
29. august 2017Politiken samler i dag tråden op i den fortsatte saga om den fhv. eliteforsker Milena Penkowa:
Milena Penkowa får forbud mod at virke som læge
Styrelsen for Patientsikkerhed har udstedt et arbejdsforbud gældende i to måneder til omstridt hjerneforsker.Milena Penkowa må ikke have noget med patienter at gøre.
Styrelsen for Patientsikkerhed har udstedt et egentligt arbejdsforbud til den meget omtalte hjerneforsker.
Det fremgår af det offentligt tilgængelige autorisationsregister på styrelsens hjemmeside. Selv bekræfter Milena Penkowa også forbuddet, som hun dog er uforstående overfor.
Penkowa mener ikke selv, at hun har drevet lægepraksis eller virket som læge. Derfor har hun bedt styrelsen om at uddybe, hvilke konsekvenser forbuddet har, og hvad hun må og ikke må.
En kejthåndet musiker: Elisabeth Cotton
29. august 2017Elisabeth Cotton døde 94 år gammel i 1987. Hun var venstrehåndet – det man i min barndom kaldte kejthåndet – hvilket betød, at hun selv måtte lære sig at spille på en guitar, der var strenget op til en højrehåndet musiker. Og på den måde udviklede hun sig egen stil, der bl.a. omfattede den såkaldte “cotton picking” (hun spillede baslinjerne med sine fingre og melodilinjerne med sin tommelfinger).
Hun begyndte at spille som syvårig. På sin broders banjo. Hun nød godt at den fornyede interesse, der var for blues og folkemusik i tresserne. Et medlem af Pete Seegers familie sørgede for at indspille musik med hende, og hun blev inviteret med til flere af de blues- og folkfestivaler, der blev stablet på benene i folkbølgens år.
Hendes mest kendte sang er “Freight train”, der er blevet kopieret af et hav af musikere, inklusive Bob Dylan.
Indfald: Galveston
28. august 2017Orkanen Harvey fortsætter med at volde problemer – og med at sætte skub i de musikalske associationer. I dag kan man således læse, at området Galveston har fået 612 milimeter regn på et døgn – svarende til, hvad Nordvestsjælland får på et helt år.
Den musikalske association er Jimmy Webbs sang “Galveston”, der er en sang om en vietnamsoldats, der har fået nok at at være soldat i Vietnamkrigen. Og selvfølgelig i afdøde Glen Campbells fine fortolkning.
Dixie Dregs – Hvem er det de citerer?
28. august 2017Jeg faldt over dette gamle VHS-rip (= overspilning af videokassettebånd til digitalt format…) med et af mine yndlingsbands, Dixie Dregs. De spiller et medley, hvor de citerer andre store navne. Kan du høre hvem? De lægger vist ud med Mountain (Mississippi Queen) og så kommer?
Og videoen sendte mig straks hen til vinylbunken for at finde What if? (sublim guitarrock, hvis i spørger mig…)
Opdatering:
Medleyet består af:
Sterling Morrison – 29. august 1942 – 30. august 1995
28. august 2017
Som Jens gør opmærksom på, så ville Velvet Underground-guitaristen Sterling Morrison være fyldt 75 år i dag – hvis ikke lige han var død i 1995 af en kræftsygdom. Morrison var den sidste, der forlod gruppen. Han tilhørte sammen med Lou Reed, John Cale og Moe Tucker kernen i gruppen, var med da VU blev gendannet i halvfemserne og holdt fast til sin død. Sammen med Lou Reed stod han for guitarlyden i bandet – og Reed havde stor respekt for Morrisons markante, bluesinspirerede, ligefremme spillestil.
Indfald: Houston
27. august 2017Stormen Harvey har sendt masser af vand ind over Texas, og det er bl.a. gået ud over Houston. Og medens jeg ser billeder på nettet af veje og biler, der er under vand og tænker på den menneskabte klimaforandring, som nogen foretrækker at benægte og besværge, så dukker Dean Martin op med sin fortolkning af Lee Hazlewoods sang om netop “Houston”. Godt, at vi har musikken til at minde os om, at der er andet i verden end dårlige nyheder.
PÅ opdagelse i latin-amerikansk ‘heavy psych’
27. august 2017Overskriften her er hugget fra sitet Bandcamp.com, der diverterer med musik og spændende læsestof om musikalske emner, fx den psykedeliske musik i Latinamerika.
Da Jeffersons flyvemaskine lettede…
26. august 2017
Året 1967 var – ikke overraskende – det år, hvor Jefferson Airplane for alvor lettede musikalsk set. Hele to album udkom i det mytologiske år. I foråret kom Surrealistic Pillow, der med sangene “Somebody to love” og “White Rabbit” sørgede for, at bandet også fik kommerciel succes.
Men det kunstneriske højdepunkt kom med gruppens tredje album After bathing at Baxter’s, der blev indspillet i the summer of love og udsendt i november 1967. Her er der ingen popaspirerende sange, men til gengæld masser af eksperimenteren og instrumentel udforskning. Det er på denne plade, man finder noget af det bedste fra den psykedeliske musiks vugge.
Capac anbefaler: Kommode – Analog Dance Music
25. august 2017
Bag projektnavnet Kommode gemmer sig nordmanden Eirik Glambek Bøe, der er kendt fra indiebandet Kings of Convenience. Sammen med vennen Øystein Gjærder Bruvik har Bøe lavet projektet for at skabe musik, der transcenderer indiemusikkens minimalisme og indfrier pladetitlens løfte om analog dansemusik.
Det er blevet til et album, der især lever op til løftet om dansemusik, der både griber tilbage til firsernes mere poppede diskoteksmusik og læner sig op ad moderne club-orienteret musik. På en bund af boblende, medrivende, trommebaseret rytmik, der ikke vil lade fødderne være i ro, rejser sig et fint lag af poppede sange, der bæres frem af projektmager Bøes lette, lyse mandevokal og arrangementer, der er præget af analoge instrumenter, lige fra guitar, blæsere og klassiske instrumenter som cello.
Det samlede resultat er en plade, der nok vil kunne få de danseglade op af sofaerne og ud på gulvet. En plade, der er fuld af charme og bedst nydes i sin helhed – som dansant popalbum.
Kommode. Analog Dance Music. RTSW Records, Brillance. Udkom 18. august 2017
Capac anbefaler: Emilie Schiøtt – After the Rain
25. august 2017
Lad mig starte med konklusionen: Hvis man er til singer-songwriter-kunst med pop-melodiøse, let melankolske hjerte-smerte-sange, fremført af en dejlig stemme og i forfinede, genremæssigt brede arrangementer – ja, så skal man finde en pladehandler og anskaffe sig Emilie Schiøtts nye plade After the Rain.
For det er, hvad Schiøtt byder på på sin nye plade. Ti sange, der alle aspirerer – i større eller mindre grad – til de hitlisteorienterede radioplaylister (og nok skal nå frem). Sange, der har en klar popkvalitet, samtidig med, at de lystig høster fra vidt forskellige genrer som country, blues og – ikke mindst – easy listening-jazz. Schiøtt er tydeligvis en moderne kunstner i den forstand, at hun fordomsfrit blander de musikalske ingredienser i sin musikalske ret, så lyden og atmosfæren får en international, ja, man fristes til at skrive: global, karakter. Sådan som megen moderne musik har det. Resultatet er en slags moderne, voksen popmusik, der matcher en moderne lytter, der ikke er bange for hybride udtryksformer.
På pladen får Emilie hjælp af Nanna (Lüders), der endnu engang leverer backingvokal af høj kvalitet, og af popmusikkens nestor Bent Fabricius Bjerre, der på en enkelt skæring forgylder med sit pianospil. Men selv uden disse kendissers kvalitetstempling af pladen, så rager pladen frem og op i kraft af Emilies dejlige stemme, David Springborgs kongeniale produktion og Michael Soltaus gode sange, der på intet tidspunkt slipper taget i den forførende popappel, uden at blive hverken simpelt banale eller uvedkommende.
Så er du til vellavet sanger-sangskriver-musik, så er der ingen grund til at betænke sig: lyt til After the Rain.
Emilie Schiøtt. After the Rain. Produceret af David Springborg. Hem Records. Udkommer i dag.
