9. august 2017 arkiv

Bloggen har været nede

9. august 2017

Bloggen har været nede lidt i dag. Problemer med noget php og nogle plugins lagde den ned i perioder. Beklager, men nu skulle den vist være normal igen.

Dustin Hoffman – 80 år

9. august 2017

Siden jeg så The Graduate (Fagre voksne verden) i 1970, har Dustin Hoffman været en af mine filmskuespillerfavoritter. Dengang inkarnerede han det langt hen uartikulerede oprør mod forældregenerationens normer og standarder. Og jeg – og sikkert mange andre – kunne sagtens forstå, hvorfor han følte trang til at løbe væk fra det hele med sit hjertes udkårne eller at gemme sig på bunden af en svømmepøl.

Og siden har Hoffman holdt den kunstneriske fane højt med mange flotte præstationer (og jeg tænker ikke på Kramer vs. Kramer, som jeg ikke bryder mig synderligt om…).

Capac anbefaler: Michael Wedgwood – About Time

9. august 2017

Kunstnerens navn får måske ikke en klokke til at ringe hos alle læserne, men med et musikalsk CV, der tæller navne som Overlanders, Curved Air, Caravan, Kiki Dee, The Whos John Enttwistle, Elton John m.fl., så falder tingene måske på plads.

“About time” er Wedgwood tredje album. Det er indspillet over et par dage på Silkeborg Musikteater med hjælp fra musikalske venner som Eddi Jarl (Lilholt Band og Johnny Madsen), Henrik Skriver (Poul Krebs m.fl.), Peter Bødker (Bamses Venner, Johnny Madsen m.m.) og Lars Schroeder. Og pladen skulle angiveligt være en afsked med 70’ernes stil. Men som bekendt flytter nissen altid med. Det kan godt være, at der er mere end et stenkast fra Curved Air og Caravan og noget af halvfjerdseræstetikken til “About time”, men med sit fokus på sangskrivningen og sin nøgne, næsten spartanske, instrumentering (guitar, piano, bas og trommer), så skriver pladen sig lige netop ind i en lang række plader, der siden de allertidligste halvfjerdsere (ja, tresserne) har kredset om en stemme, en guitar og en portion personlige sange. En tradition, der ufortrødent har holdt sig oven vande lige siden folk som James Taylor og Carole King udsendte deres første soloalbums tilbage i tiden.

Og på den led er “About Time” en plade, der viderefører en til stadighed vedkommende genre eller stil, der altid vil have et publikum i kraft af nogle lytteværdige, melodiøse sange, der øser af komponistens personlige oplevelser af livets spil og tilfældigheder. Og sådan er “About time”. En dybt personlig plade, der ikke kan løbe fra sit tidsmærke, men som netop i kraft af dette mærke opnår en særlig tidløshed, der sikrer, at den slags plader ikke simpelthen er til fals for tidsånden, men har slidstyrke og holdbarhed længe.

Lyt til pladen på kunstnerens hjemmeside.

Michael Wedgwood. About Time. Produceret af Wedgwood og bandets medlemmer. Eget pladeforlag. Er udkommet.

 

Capac anbefaler: Elektrojazz – New York Tribute

9. august 2017

Titlen på denne plade fortæller det hele. Elektrojazz – dvs. Anders Larson (komponist, trombone- og tangentspiller, programmør m.m.), Anders Rose (Fender Rhodes og Wurlitzer), Matthias Petri (el- og alm. bas) og Andres Svendsen (tromer og andet slagstøj) – har været på opholde i jazzens mekka, The Big Apple, New York. For at lade metropolens atmosfære og miljø inspirere til en hyldest til byen. En hyldest, der – i følge PR-materialet – skulle genskabe noget af den ‘feel and sound’, der kendetegnede plader fra halvfjerdserne.

Og så er vi musikalsk set tilbage i en for den elektriske jazz gylden periode, hvor netop elektrificeringen af jazzen stod på agendaen under overskrifter som “fusion”, “funk”, “elekctrojazz” osv. Og at lytte til New York Tribute er da også som at blive sænket ned i netop en smeltedigel af stilarter, der blev kreeret i netop halvfjerdserne (med åbning bag- og forud i tid…). Associationer og allusioner står i kø. Lige fra soulmusikken over Manhattan Transfer, Al Jarreu, Earth, Wind & Fire og rækken af store elektrojazzorkestre med Weather Report i spidsen. Elektrojazz indfanger – i samarbejde med en håndfuld indfødte musikere – fint følelsen og lyden af New York – forstået ikke som en fysisk realitet men som et musikalsk univers – med en klar fornemmelse for halvfjerdsernes æstetik.

Hvis man ikke har tid eller råd til at tage en tur til det store æble, så kan man passende lægge New York Tribute på afspilleren – og give den en plads på pladehylden sammen med de elskede gamle elektrojazzrockindspilninger fra 1970’erne. Hermed varmt anbefalet.

Elektrojazz. New York Tribute. Giant Sheep Music. Er udkommet.

Elektrojazz på Youtube

Dødsfald: Glen Campbell – 81 år

9. august 2017

New York Times meddeler:

Glen Campbell, the sweet-voiced, guitar-picking son of a sharecropper who became a recording, television and movie star in the 1960s and ’70s, waged a publicized battle with alcohol and drugs and gave his last performances while in the early stages of Alzheimer’s disease, died on Tuesday in Nashville. He was 81.

Det kan ikke siges at være en overraskelse. Campbell var Alzheimer-ramt. Og vi fik lov til at følge ham til dørs, og han var aktiv til det sidste. Nåede at få udsendt et smukt album, inden døden indtraf. Det kunne næsten ikke være mere fuldendt for en stor kunstner.