september 2017 arkiv

Genhør med P. P. Arnold – The Queen of Immediate Records

30. september 2017

P. P. Arnold (egl. Patricia Ann Cole) var et stort navn i britisk pop i årene 1966-68, hvor hun var på plademærket Immediate. Hun havde bandet The Nice som backing, arbejdede tæt sammen med The Small Faces og blev plademærkets førende kvindelige kunstner under øgenavnet Dronningen eller Førstedamen af Immediate Records.

Inden hun nåede dertil var hun, som så mange sorte amerikanske sangere, blevet skolet i den lokale kirke hjemme i staterne. Og det førte – ved en tilfældighed – til et job som Ikette i Ike & *Tina Turners band. Men da P. P. blev træt af Ike Turners berygtede mandschavinistiske omgang med Tina og de andre kvinder i bandet, så stod hun af i Storbritannien, hvor hun havde fået et tilbud om at begynde en solokarriere.

Desværre gik Immediate Records rabundus i 1968, og P. P. fik kontrakt med RSO (Robert Stigwood Organisation) og fik selveste Barry “Bee Gee” Gibb som producer. Hun fik indspillet et album, der aldrig blev udsendt, men som nu – langt om længe – ser dagens lys. The Turning Tide udkommer i næste uge.

Fra 1970 og frem fik hun en mere omflakkende karriere med en del arbejde som musical- og backingsangerinde. Men hendes rennomé som en af de førende britiske soulsangerinder har hun bevaret helt frem til nutiden.

 

Marc Bolan – 70

30. september 2017

17. September 1977

 

September 1967: Captain Beefheart – Safe as milk

29. september 2017

Det er også halvtreds år siden, Captain Beefheart and his magic band debuterede med Safe as milk. En plade, der lagde grunden til Beefhearts særlige stil med sære lyde og mærkelige, surrealistiske tekster. Og så afslørede den, at også Beefheart stod i gæld til halsen til the blues.

Pladen blev ikke nogen stor succes i USA, men blev nogenlunde modtaget i Europa, hvor bl.a. John Peel tog sig kærligt af den. Pladen er også kendt for at præsentere en ung Ry Cooder på guitar.

 

Linda Ronstadt ser tilbage…

29. september 2017

So you don’t have a favourite out of the 28 studio albums you have recorded?

I don’t like any of them, but there are moments on some records that I like. The one with Nelson Riddle; the Trio records. I did with Dolly Parton and Emmylou Harris. I made a record with Ann Savoy, the Cajun singer, after I got Parkinson’s disease, and I could barely sing. I had to whisper everything, but that was a really successful record for us – artistically successful. [Linda Ronstadt til The Guardian].

Well, så er det jo godt, at vi er nogle, der sætter stor pris på de plader, Ronstadt nåede at lave einden Parkinsonsygdommen satte en stopper for hendes sangkarriere.

 

 

 

September 1967: Procol Harum – St

28. september 2017

Efteråret 1967 skulle vise sig at blive et endog meget frodigt år musikalsk set.

Procol Harum debuterede i september måned med deres eponyme album. Albummet fulgte op på gruppen store gennembrud med singlen “A whiter shade of pale”, der udsendtes i maj måned og toppede den britiske singleliste i samfulde seks uger. Også i USA gjorde den sig godt uden dog at blive nr. 1.

Pudsigt nok kom singlen ikke med på den europæiske udgave af debutalbummet, men blev indlemmet på amerikanernes version. Pladen blev udsendt i monoudgave i hjemlandet og i stereoudgave i USA. Og da en genudgivelse senere blev aktuel – med CD-mediet – viste det sig, at de oprindelige monoindspilninger var forsvundet, så man måtte ty til alternative optagelser for at stykke en CD-udgave sammen.
Pladen er dog blevet genudgivet mange gange siden 1967, og betragtes i dag som et af hovedværkerne fra 1967.

 

Vile & Barnett: Continental Breakfast

28. september 2017

Endnu en skæring fra det imødesete samarbejde mellem Courtney Barnett og Kurt Vile har set dagens lys i medierne.

En Fourmost – Billy Hatton – er død, 76 år

28. september 2017

I kølvandet på The Beatles fulgte en række grupper, der alle var modelleret over de fabelagtige fire og deres succes. Et af de bands var The Fourmost, der skrev kontrakt med Beatles-manager Brian Epstein i 1963.
Gruppen blev produceret af Beatles-producer George Martin og fik Lennon og McCartney til at skrive deres første hits, “Hello Little Girl” og “I’m in love”.
Fourmosts fik flere top 40-hits og var med i den dengang meget omtalte musikfilm Ferry Cross the Mersey (1965), der var med til at brande visse musikere som bærere af “the Mersey sound”, lyden fra Mersey – som også lød af Beatles.
Selv om Fourmost aldrig blev så store som vennerne fra Liverpool, så havde de succes nok til at holde bandet kørende helt frem til nutiden, selv om de sidste viste sig på hitlisten i slutningen af tresserne.
Flere af medlemmerne er døde. I 1966 døde forsangeren Mkke Millward af leukemi. Brian O’Hare tog sit eget liv i 1999 og – forleden døde bassisten og sangeren Billy Hatton, 76 år gammel.

Brian Wilson falder ned i pianoet og psycodelisk musik opstår

27. september 2017

September 1967: Alice’s Restaurant – Arlo Guthrie

27. september 2017

Et klassisk værk, der både opsummerer ånden fra 1967 og skriver et gravskrift over hippieismen. Arlo Guthries “Alice’s restaurant”. Den 18 minutter lange side 1 – “Alice’s restaurant massacree” blev allerede dengang en slags hit, selv om den med sine atten minutter langt overskred grænsen for, hvor lang et popsang kunne og måtte være.

Som en rullesten

27. september 2017

Dylanologerne skal nok til lommerne, hvis de vil erhverve sig Bob Dylans håndskrevne tekst til “Like a rolling stone”, der auktioneres snart i Los Angeles. Relikviet forventes selvsagt at indbringe mange penge, fordi det er fra hans Bobness’ egen hånd og fordi den slags originaler er meget sjældne.

50: The Doors – Strange Days

26. september 2017

To af The Doors albums udkom i 1967. Det eponyme debutalbum kom tidligt på året, og efterfølgeren Strange Days med gøglercoveret udkom d. 25. september. Som debutalbummet blev toeren en kæmpe succes, bl.a. i kraft af de to singler “People are strange” og “Love me two times”. Nu 50 år senere fejres pladerne med opulente genudgivelser, hvor man får såvel den oprindelige monoudgave som en nyere restaureret stereoudgave. Og begge plader fortjener mere end et genhør.

En sangs tilblivelse: Constant Craving – k d lang

26. september 2017

‘It was the year I came out as gay. When we went to the Grammys, religious groups were picketing outside’

We’d hired a little place in Vancouver to write songs. I’d been listening to Black Crow by Joni Mitchell and said to Ben, my songwriting partner: “Wouldn’t it be great if we could do a song with similar, flowing open chords?” I sat down with a little Casio keyboard and the music came quickly, but I struggled to write lyrics for months. Then one day I just sat at the window with a typewriter and the phrase “constant craving” came into my head. Once I had that, the lyrics flowed.

I was singing off-key and didn’t know why – then I had root canal surgery and was cured” [k d lang]

Capac anbefaler: Sternlumen – Nørrebro Nights

25. september 2017

For et årstid siden anbefalede jeg Sternlumens (Thomas Kudelas) første eponyme, pianobårne plade. Og nu sidder jeg så med opfølgeren Nørrebro Nights. I min omtale af debutpladen understregede jeg Kudelas eksperimenterende, improviserende tilgang til musikken. Og musikkens strømmende, aleatoriske og i en vis forstand grænseløse karakter. Og dette indtryk fortsærkes og bekræftes på den nye plade, hvor de seks stykker kan opfattes og opleves som forsøg på musikalsk at udforske seks forskellige sindstilstande, der hver især er inspireret af den bydel i København, som Kudela bor i og som giver titel til pladen.

Det er en egensindig, insisterende og, ja, aparte musikform Thomas Kudala dyrker. Den minder om moderne kompositionsmusik, moderne improviserende jazz og musik fra rocken progressive grænseområder. Det er, som jeg også skrev i min førse omtale, ikke musik for fastholdere. Sternlumen går sine egne veje i musikken og kun hvis man accepterer det som betingelse får man det fulde udbytte af musikken. Og det kan kun anbefales. Jeg tror ikke, der er nogen som Sternlumen i moderne dansk musik.

Sternlumen. Nørrebro Nights. Gateway. Udkom d. 23. september 2017

Capac anbefaler: Andreas S. Jensen – Disturbed

25. september 2017

Andreas S. Jensen er endnu et skud på det frodige, danske singer-songwriter-træ. Andreas bor i London og skriver på engelsk og har fået hjælp af lokale, britiske musikere til den ny plade – og Disturbed er hans andet album i eget navn. Det første album hed Disconnected.

Den lille forstavelse “dis” (da. “-van”, “-u”) er nok ikke tilfældig og antyder nok en grundliggende, eksistentiel disharmoni. I hvert fald sporer man i albummets ti sange en vis uro, rastløshed og usikkerhed. Sikkert utilpassethed, der kendetegner det moderne storbymenneske, der aldrig rigtig kan falde på plads eller til ro i en verden, hvor alt forandrer sig hurtigt og eksponere mennesket for nye problemer og udfordringer.

Det illustreres fx af singleudspillet “Trust is my anchor”, hvor det bl.a. hedder. “Fear is a reason for me to stay/where I am on my knees, but I’m safe/from the unknown before me// Time is a never connecting line/there’s a point where I make up my mind/but I’ll never feel safe there, now/Show me how […]. I disse få indledende sanglinjer tegnes et billede af et moderne udsat menneske med dobbeltbundede følelser og hvor usikkerheden og rastløsheden hersker.

Sangene er vævet ind i en afart af moderne indiepoprock, der helt i tidens ånd  låner og stjæler med arme og bed fra alskens genrer. Sangene har klare popkvaliteter, der aspirerer til de medier, der dyrker poppen, og nogle af sangene har efter sigende allerede gjort indtryk på såvel inden- som udenlandske radiostationer. Og med sin plade placerer Andreas S. Jensen sig da også midt i det danske singer-songwriter-landskab. I middelstrømmen så at sige. Der hvor poppen spiller. Hermed anbefalet.

Andreas S. Jensen Disturbed. Produceret af: Andreas S. Jensen. Avibeyplace. Er udkommet.

 

War on Drugs – båndet…

24. september 2017

Da War on Drugs var i Aarhus sidste, skuffede de denne lytter. Men måske havde de – eller jeg – bare en af de mindre gode dage. I hvert fald er de tilbage med en ny skive – og her med en koncert, optaget af New York Taper for ganske nylig.