Når tiøren falder (sagde vi engang, når noget går op for os…), når nogen dør – så får vi trang til at tale og skrive – ja, i videre forstand, at skrive digte og skabe musik. Døden er en læremester. Måske den bedste vi har, hvis ellers vi tør lære af vores egen dødelighed…
Karen Troldborg mistede sig mor til kræften og pladen her er en reaktion ( et lidt fattigt ord i denne sammenhæng) på den uigenkaldelighed, et sådant tab er. Men også en slags fortsættelse af moderens virke som skribent og digter. Og set på den måde fortsætter moderen med at sætte sig spor i de levendes rige.
Sammen med musikere fra Aarhus Symfoniorkester – Chiao Hui (cello), Søs Nyengaard (violin), Sarah Foldager (violin), Mette Dahl Kristensen (bratsch) og Niels Troldborg (klaver) – har Karen Foldager med hjælp fra mette.dk itonesat og arrangeret sine digte og indspillet dem i Odder Kirke. Dertil skal lægges, at skuespillerinden Vigga Bro imellem sangene får lov til at læse op af skriften med sin kendte, velgørende stemme.
Jeg skal ikke gå i dybden med teksterne (selv om der er al mulig god grund til det), da jeg ikke har dem ved hånden (og som bogorm er afhængig af det…), men alvoren hersker selvsagt i ordene og alvoren understøttes af Karens Troldborgs passionerede sang, der spænder vidt i følelsesregisteret – fra den sagte kommenteren til den voldsomme udageren – og af arrangementerne og kompositionerne, der befinder sig inden for moderne klassisk musiks udtryksrammer.
Det er ikke en plade, der sigter mod populærmusiksforbrugeren, men med sin dybde og alvor mod os alle sammen, der har brug for at tænke lidt over livets finalitet, vores dødelighed. Hermed anbefalet.
Karen Troldborg. Over revet langt ude. Gateway/Attika.Udkommer d. 23. oktober.
