september 2017 arkiv

Ja, den nærmer sig…

17. september 2017

…altså julen. Om godt tre måneder sidder familien Danmark og spiser flæskesteg, and, ris à la mande osv. Og deler gaver. Og pladebranchen er som altid på forkant med denne årstid med optryk af diverse julealbum, og nu og da også et nyt album.

En af de genudgivelser, vi får at se denne ju, er Supremes og deres opsamling af julesange. Det er sket flere gange, og hver gang har den fået lidt oven i hatten. Også denne gang, hvor opsamlingen kaldes ultimativ. Og de må vi så tro og håbe på passer. I hvert fald er der mulighed for at få Diana Ross, Mary Wilson og Florence Ballard i julestemning på hele to skiver. Glædelig jul.

Læs mere »

McCartney – Springsteen og Zandt

17. september 2017

Hvad gør man ikke for at komme i kontakt med publikum?! Paul McCartney gør sig i overraskende medvirkende og deslige. Forleden optrådte Macca i Madison Square Garden, hvor han fik selskab af Bruce Springsteen og Steve van Zandt.

50: Kinks – Something Else

16. september 2017

I går var det årsdagen for udsendelsen af The Kinks femte studiealbum og hovedværk Something Else. Albummet blev ikke en tordnende succes, og det er heller ikke i almindelighed et album, man fremhæver, når man skal nævne det gyldne års ypperste frembringelser. At Rolling Stone har det med på listen over de 500 bedste album gennem tiderne, ændrer ikke ved, at The Kinks i 1967 måtte stå i skyggen af andre, mere salgbare navne, som fx The Beatles og Rolling Stones.

Men set i bagklogskabens lidet flatterende og matte lys, så  var og er pladen et mesterværk, der ud over de to hits “Waterloo Sunset” og “Death of a Clown” rummer Ray Davies-tekster af største kaliber og melodier, der er både fængende og excentriske. Sådan en plade, man aldrig rigtig bliver færdig med at lytte til. Pladen solgte elendigt, da den udkom, men er siden blevet genudgivet i udvidede udgaver (i 1998 og 2004), der blot understreger dens vigtighed for britisk rock.

Marc Bolan in memoriam

16. september 2017

I dag er det fyrre år siden, Marc Bolan endte sit liv knap 30 år gammel i en violet Mini 1275GT. I hjemlandet markeres årsdagen og mandens 70-års-dag med en BBC4-dokumentar med titlen Marc Bolan: Cosmic Dancer, der fortæller historien om manden, primært i hans egne ord.

 

Under radaren: The Secret Sisters

16. september 2017

De er ikke nogen hemmelighed længere, The Secret Sisters. Faktisk er et hedt emne, når man blot kommer langt nok ind musikkens mange hjemmesider og blogs. En stigende stjerne med andre ord. Og man forstår det godt. To søstre – Laura og Lydia Rogers – der skriver fine, poppede sange og synger smukke harmonier. Hvad kan man næsten ønske sig mere?

Tre albums har de allerede på samvittigheden. Og her er en sang fra det nyeste album, You don’t own me anymore:

Under radaren: Those Darlins

16. september 2017

Selv om Those Darlins har været på banen i et årti – dannet i 2006 – så er der først for ganske nylig, jeg faldt over dem på nettet. Et band, der over tre album har vist, at de spiller rock and roll, garagerock og alternative country. Forsangerinden Jessie Zazu er lige død af kræft, kun 28 år gammel.

Signe Toly Anderson – 75

15. september 2017

Signe Toly Anderson – Jefferson Airplanes første sangerinde – døde sidste år i januar måned, men ville være fyldt 75 år i dag, hvis ellers skæbnen havde været en anden.

“She was our den mother in the early days of the Airplane. A voice of reason on more occasions than one, an important member of our dysfunctional little family.” – Jorma Kaukonen

Hæmningsløst, ustyrligt, vildt … rock and roll med Gun Club

15. september 2017

Mere Beach Boys: Sloop John B.

15. september 2017

“A lot of people don’t think this fits with Pet Sounds. But really, what does fit with Pet Sounds? You can’t even present the argument. All I know is, Sloop John B is a happy tune that really works.

“Billy Strange and Glen Campbell were on guitars. I think it was Billy’s idea to do sort of a two-guitar thing in the front, which Brian Wilson liked a lot. It’s a great band, with Hal Blaine on drums and Lyle Ritz, who’s playing the string bass – I’m playing the electric bass.

“Brian encouraged me to move around with my parts. He liked the bass to be non-static and energetic. What’s funny is, I never knew he was a bassist. I always thought of him as a piano player who knew how to write for other instruments. It wasn’t until years later that I discovered he could play bass.”

Vi skal ikke slippe Pet Sounds med det samme. Et sted på nettet, der kalder sig musikradaren, opremser den kendte studiemusiker, bassisten Carol Kaye, ti indspilninger, som hun er mest tilfreds med. Og en af dem er “Sloop John B”, der jo er med på Beach Boys-albummet.

Would’nt it be nice – helt nøgen og vokalt

15. september 2017

Når man hører denne skrabede vokaludgave af “Would’nt it be nice”, forstår man, hvorfor Paul McCartney beundrede – grænsende til misundende – Beach Boys’ Pet Sounds-album. Vokalharmonier fra før autotune-æraen. Ubesværede, lette og magiske.

White Mustang

14. september 2017

Der er noget anakronistisk over Lana Del Rey. Det er som om hun er et levn fra fyrrernes Hollywood eller noget i den stil. Hele hendes fremtoning, iscenesættelse og jet set-attitude hensætter en i en bedaget associativ sammenhæng. Det understreges af en af hendes seneste videoer til albummet Lust for Life, en melankolsk video om en mand og hans Mustang. Ganske vist er bilen ikke en veteranmodel, men ellers passer det som Hans i Grete til retrobilledet.

Fra erindringens nederste lag: Drink to me only

14. september 2017

Drink to me only with thine eyes,
And I will pledge with mine;
Or leave a kiss within the cup,
And I’ll not ask for wine.
The thirst that from the soul doth rise
Doth ask a drink divine;
But might I of Jove’s nectar sip,
I would not change for thine.

I sent thee late a rosy wreath,
Not so much honoring thee
As giving it a hope, that there
It could not withered be.
But thou thereon didst only breathe,
And sent’st it back to me;
Since when it grows, and smells, I swear,
Not of itself, but thee.

Og op af erindringens furer dukkede linjen “drink to me only with thine eyes” og noget af melodien til den ældgamle sang, vi sang i skolen, og som datere sig helt tilbage til 1616, hvor digteren Ben Johnson skrev teksten, digtet “Song. To Celia”. En af den slags sange, der har det med at fæste sig i erindringen. Sikkert fordi det er en kærligheds-pop-sang fra en tid, hvor pop bare var folkets sange.

The Walkabouts på scenen

14. september 2017

I 2015 gik Seattle-bandet The Walkabouts i opløsning. 31 år efter dannelsen. Et band, der aldrig nåede den berømmelse og anerkendelse, som det fortjente. Men sådan er verden – inkl. musikkens verden – så uretfærdig og tilfældig.
Derfor er det godt, at bandet har efterladt sig et par snese plader og diverse. Til den sidste kategori hører denne koncert fra Alabama i 1996.

Genhør med Bruce Cockburn

14. september 2017


Selv om canadieren Bruce Cockburn pladedebuterede allerede i 1970 med et eponymt album, så var det først i firserne han for alvor kom ind i min musikverden. Jeg kan huske, at jeg læste en stor introduktion til mandens musik i dagbladet Information. Med albummet Stealing Fire og et dobbeltopsamlingsalbum blev døren til hans musik åbnet. Og jeg fandt ud af, at han var en af de store sangskrivere i Dylan-generationen – og at han var mere samfundsmæssigt engageret end de fleste. Siden har jeg kun fulgt ham sporadisk. Ikke, fordi han blev mindre interessant, men der blev lidt længere mellem pladeudgivelserne, selv om han har været og stadigvæk er – som man kan høre i koncerten fra Mountain Stage – aktiv i en alder af 72 år. Den seneste plade Bone on Bone er fra i år.

Young Turks

13. september 2017

Medens vi nu er ved coverversionerne, så skal i ikke slippe for det unge, meget lovende band Priests punk-potente cover af Rod Stewarts ungdomsrebelske “Young Turks”.

Og så Rodens egen, lettere, dansante udgave….