25. september 2017 arkiv

Capac anbefaler: Sternlumen – Nørrebro Nights

25. september 2017

For et årstid siden anbefalede jeg Sternlumens (Thomas Kudelas) første eponyme, pianobårne plade. Og nu sidder jeg så med opfølgeren Nørrebro Nights. I min omtale af debutpladen understregede jeg Kudelas eksperimenterende, improviserende tilgang til musikken. Og musikkens strømmende, aleatoriske og i en vis forstand grænseløse karakter. Og dette indtryk fortsærkes og bekræftes på den nye plade, hvor de seks stykker kan opfattes og opleves som forsøg på musikalsk at udforske seks forskellige sindstilstande, der hver især er inspireret af den bydel i København, som Kudela bor i og som giver titel til pladen.

Det er en egensindig, insisterende og, ja, aparte musikform Thomas Kudala dyrker. Den minder om moderne kompositionsmusik, moderne improviserende jazz og musik fra rocken progressive grænseområder. Det er, som jeg også skrev i min førse omtale, ikke musik for fastholdere. Sternlumen går sine egne veje i musikken og kun hvis man accepterer det som betingelse får man det fulde udbytte af musikken. Og det kan kun anbefales. Jeg tror ikke, der er nogen som Sternlumen i moderne dansk musik.

Sternlumen. Nørrebro Nights. Gateway. Udkom d. 23. september 2017

Capac anbefaler: Andreas S. Jensen – Disturbed

25. september 2017

Andreas S. Jensen er endnu et skud på det frodige, danske singer-songwriter-træ. Andreas bor i London og skriver på engelsk og har fået hjælp af lokale, britiske musikere til den ny plade – og Disturbed er hans andet album i eget navn. Det første album hed Disconnected.

Den lille forstavelse “dis” (da. “-van”, “-u”) er nok ikke tilfældig og antyder nok en grundliggende, eksistentiel disharmoni. I hvert fald sporer man i albummets ti sange en vis uro, rastløshed og usikkerhed. Sikkert utilpassethed, der kendetegner det moderne storbymenneske, der aldrig rigtig kan falde på plads eller til ro i en verden, hvor alt forandrer sig hurtigt og eksponere mennesket for nye problemer og udfordringer.

Det illustreres fx af singleudspillet “Trust is my anchor”, hvor det bl.a. hedder. “Fear is a reason for me to stay/where I am on my knees, but I’m safe/from the unknown before me// Time is a never connecting line/there’s a point where I make up my mind/but I’ll never feel safe there, now/Show me how […]. I disse få indledende sanglinjer tegnes et billede af et moderne udsat menneske med dobbeltbundede følelser og hvor usikkerheden og rastløsheden hersker.

Sangene er vævet ind i en afart af moderne indiepoprock, der helt i tidens ånd  låner og stjæler med arme og bed fra alskens genrer. Sangene har klare popkvaliteter, der aspirerer til de medier, der dyrker poppen, og nogle af sangene har efter sigende allerede gjort indtryk på såvel inden- som udenlandske radiostationer. Og med sin plade placerer Andreas S. Jensen sig da også midt i det danske singer-songwriter-landskab. I middelstrømmen så at sige. Der hvor poppen spiller. Hermed anbefalet.

Andreas S. Jensen Disturbed. Produceret af: Andreas S. Jensen. Avibeyplace. Er udkommet.