Genhør med Susanne Sundfør
5. oktober 2017I 2007 blev jeg blæst omkuld af Susanne Sundførs smukke englestemme. Og nu er hun aktuel med sit femte studiealbum. Og stemmen er fortsat smuk og bedårende dejlig.
oktober 2017 arkiv
Ken Gudman – 70
5. oktober 2017
Defenders, Young Flowers, Culpeper’s Orchard, Mo-i-Rana, Fly United, Starfuckers, Savage Rose. Peter Thorups benhårde trio – plus det løse. Næsten 150 pladeindspilninger. Der var en grund til at Ken Gudman blev nærmest legendarisk trommeslager i dansk beatmusik. Han døde i 2003, 55 år gammel, af kræft. Men i dag ville han være blevet 70, hvis altså…
Skrællet ind til kernen: Ron Sexsmith synger Kyp Harness
4. oktober 2017Efter at have lyttet til (og varmet op til) The Jesus and Mary Chain og deres voluminøse, støjende, men undertiden også ganske popmelodiøse sange fra debutpladen Psychocandy og deres seneste udspil Damage and Joy, så er der noget befriende ved at lytte til Ron Sexsmiths nøgne og enkle, akustiske udgave af landsmanden Kyp Harness’ sang “Fields of plenty”. Modsætninger, der på ingen måde udelukker hinanden.
Morgendagens koncertnavn: The Jesus and Mary Chain
4. oktober 2017
Det er ikke blevet til så meget med at gå i byen, de sidste mange måneder. Men i morgen står den på en koncert med The Jesus and Mary Chain. Det skotske post-punk-shoegaze-alternative-rock-band, der blev dannet tilbage i 1983 og efter et længere hiatus – fra 1999-2007 – har rejst sig igen, fejret 30-året for albummet Psychocandy, udsendt det udmærkede album Damage and Joy og givet velanmeldte koncerter, bl.a. ved årets Roskilde Festival. Nu må vi så se og høre, om bandet fortsat har skruen i vandet. Ørepropperne er renset og klar.
Farvel til – Arthur Janov, primalterapiens fader, 93 år
3. oktober 2017
Psykiateren Arthur Janov fik sit internationale gennembrud ved udgangen af tresserne. I 1970 helt præcist, hvor han fik udsendt sit værk The Primal Scream, der vakte stor opmærksomhed ved sine dramatiske tanker om terapiformen (skriget). Janov var helt sikkert et barn af tressernes spirituelle søgen og interesse for alskens terapiformer, der kunne lindre det kollektive ‘ubehag ved kulturen’. Men han var også en af mange psykologer og psykiatere, der stod i afgrundsdyb gæld til psykoanalytikeren Sigmund Freuds banebrydende tanker om barndommens betydning for det psykiske liv. Det var fra Freud, Janov hentede tanken om, at roden til de psykiske problemer – der i Janovs optik var mange, lige fra mavestår til homoseksualitet – skulle findes i barndommen og kureres via en tilbagevenden til den.
Janov fik mange tilhængere i kølvandet på udgivelsen af sin bog. Til disse hørte John Lennon og Yoko Ono. Blandt andet skulle Lennon havde brugt sin inspiration i sin sang “Mother” fra John Lennon Plastic Ono Band.
https://www.youtube.com/watch?v=WBp82OxjU1Y
Farvel til – Tom Petty, 66 år
3. oktober 2017
“It’s shocking, crushing news. I thought the world of Tom. He was a great performer, full of the light, a friend, and I’ll never forget him.” [Bob Dylan]
Åh nej, nåede jeg lige at tænke, da nyheden om Tom Pettys alt for tidlige død dukkede op på skærmen. Skal vi nu til at skrive små nekrogrammer over døde rockstjerner igen!? Åbenbart.
Petty blev fundet livløs i sit hjem søndag aften, lagt i coma og døde derefter. Den nærmere dødsårsag er endnu ikke kommet for en dag, men det var kendt, at Petty i mange år var afhængig af heroin. Opdatering: Det forlyder nu, at Petty døde af et hjertestop (‘cardiac arrest’).
Og Petty behøver man vel ikke at præsentere. Han var en af de mest succesfulde amerikanske rockmusikere. Båede med sit band The Heatbreakers, som solist og som medlem af supergruppen Traveling Wilburys. Selv blev jeg helt væltet om kuld, da det eponyme debutalbum udkom i 1976. Et renlivet rock’n roll-album med gode sange – som fx “American girl” – i enkle rockarrangementer uden omsvøb. En tidsløs rockplade.
Men nu er Petty altså død og efterlader et gabende hul i rækken af vitale, ovelevende rockstjerne med noget på hjerte.
Og så kommer jeg i tanke om den scene i Ondskabens øjne (Silence of the Lambs), hvor Jonathan Demme bruger “American Girl” med skarpsindig omtanke…
50: Van Morrison – Blowing your mind
2. oktober 2017
September 1967 var også den måned, hvor Van Morrison debuterede med sit soloalbum Blowin’ your mind. Omstændighederne omkring pladens udgivelse var meget specielle. Morrison havde fået en kontrakt med Bang Records, hvor han lagde al kontrol over pladeproduktionen over til selskabet. Og albummet blev udgivet uden Morrisons samtykke og bestod af sange, der var tænkt som singleudspil og var blevet indspillet i marts måned 1967. Sangskriveren og produceren Bert Berns samlede sangene sammen og lavede en LP, der altså blev udgivet – til Morrisons store utilfredshed.
Modtagelsen af pladen var blandet – fra det moderat postive til regulær tommelfingeren-ned-afvisning. Men siden er pladen dog kommet med på Rolling Stones’ liste over de 40 bedste album fra 1967.
Pladen vil dog altid blive husket for, at den indeholder Morrisons uopslidelige “Brown eyes girl”. Men ellers betragtes den især som en sjusket forløber for det egentlige sologennembrudsalbum Astral Weeks, der kom i 1968.
Lily Hiatt på verdenscafeen
1. oktober 2017Lily Hiatt kan sagtens stå på egne ben, selv om hendes sanger-sangskrivning i denne optagelse minder lidt om farmand John Hiatts. På den gode måde.
1. oktober 2017
Det gjorde et stort indtryk på mig, da man for 40 år siden sendte en gylden lydoptagelse ud i verdenrummet i håb om at komme i kontakt med andre levende væsner uden for jordens atmosfære. Selv om det på den ene side forekom unge mig temmelig naivt at forestille sig, at nogen (hvis der altså var nogen) uden for jorden skulle kunne forstå vores symbolsprog, så appellerede det også til min af tegneserier og tv-serier stimulerede sci-fi-fantasi. Tænk nu hvis… Og måske hjalp det også meget, at der var tale om musik på den gyldne indspilning. Opera, rock’n roll, blues, klassisk musik og optagelser af Alan Lomax fra de amerikanske udkanter. Musik er jo et universelt sprog.
Sjovt nok var der ingen interesse for at udgive optagelserne på plade hernede på jorden. Pladeselskaberne ville ikke være med, så der blev kun lavet ganske få kopier til brug uden for de kommercielle markeder.
Men nu 40 år efter er det så lykkedes for folkene bag pladen ved hjælp af en entusiastisk crowd funding at få lavet en ny luksuøs udgave i guldvinyl og med en stor coffee table-book til udgivelse for de jordiske skabninger. Ja, the times are sørme changin’.
