Lily Hiatt på verdenscafeen
1. oktober 2017Lily Hiatt kan sagtens stå på egne ben, selv om hendes sanger-sangskrivning i denne optagelse minder lidt om farmand John Hiatts. På den gode måde.
1. oktober 2017 arkiv
1. oktober 2017
Det gjorde et stort indtryk på mig, da man for 40 år siden sendte en gylden lydoptagelse ud i verdenrummet i håb om at komme i kontakt med andre levende væsner uden for jordens atmosfære. Selv om det på den ene side forekom unge mig temmelig naivt at forestille sig, at nogen (hvis der altså var nogen) uden for jorden skulle kunne forstå vores symbolsprog, så appellerede det også til min af tegneserier og tv-serier stimulerede sci-fi-fantasi. Tænk nu hvis… Og måske hjalp det også meget, at der var tale om musik på den gyldne indspilning. Opera, rock’n roll, blues, klassisk musik og optagelser af Alan Lomax fra de amerikanske udkanter. Musik er jo et universelt sprog.
Sjovt nok var der ingen interesse for at udgive optagelserne på plade hernede på jorden. Pladeselskaberne ville ikke være med, så der blev kun lavet ganske få kopier til brug uden for de kommercielle markeder.
Men nu 40 år efter er det så lykkedes for folkene bag pladen ved hjælp af en entusiastisk crowd funding at få lavet en ny luksuøs udgave i guldvinyl og med en stor coffee table-book til udgivelse for de jordiske skabninger. Ja, the times are sørme changin’.
