28. november 2017 arkiv

Genhør med: Tintomara

28. november 2017

Ad svært rekontruerbare, associative veje kom jeg på sporet af den svenske musikgruppe Tintomara, som havde lyttet til tilbage i halvfjerdserne – på Danmarks Radio og vist også på lånte LP’er fra biblioteket. Og heldigvis besidder de danske biblioteker de to plader, som Tintomara  fik udgivet. Dels det eponyme album fra 1979 og Lek fra 1981.

Første gang man hørte noget til musikgruppen i en større kreds var, da gruppen optrådte på kvindekulturfestivalen i Stockholm i oktober 1977, hvor de optrådte sammen med 350 andre navne fra den svenske venstrefløj. Og festivalen resulterede bl.a. i en opsamlingsplade, hvor Tintomara dog ikke var repræsenteret som gruppe. De var dog med på den næste udgivelse Bara brudar (1978) med nummeret “All blues”.

Tintomara bestod på debutpladen af Elise Einarsdotter, piano, Jenny Wikström, elbas, Katarina Fritzén, fløjt, perkussion, altfløjte og Marita Brodin, trommor. Wikström blev siden udskiftet med av Olle Steinholtz, elbas, kontrabas og Brodin blev ersattet af Yvonne Riggebo på trommor og slagtøj. Da Tintomara blev opløst i midtfirserne dannede pianisten Elise Einarsdotter Elise Einarsdotter Ensemble.

Tintomara spiller en akustisk præget, ofte lyrisk, jazz. Og bandet var pionerer i den svenske kvindebevægelses kamp for at få flere kvinder til at spille musik, ikke mindst jazz. I det progressive svenske musiktidsskrift Musikens Magt publiceredes en artikel med den sigende overskrift “Tintomara – fler tjejer till jazzmusiken (nr. 7, 1979).

Jeg har desværre ikke kunnet finde musikeksempler med Tintomara, men kan kun anbefale at man hjemlåner pladerne, hvis man er til progressiv, svensk jazz fra halvfjerdserne.

 

 

 

MTV Unplugged erindret

28. november 2017

Tænk sig. Det er næsten 30 år siden, MTV lagde ud med deres semi-akustiske serie Unplugged, hvor kunstnere fremførte deres musik i nøgen udgave. Og serien kørte i første omgang fra 1989 til 1999, blev genoptaget som Unplugged No. 2 i årene 2000-2009, hvor det kørte uregelmæssigt, og siden har der været særudgaver af programmet.  Men det var længe inden digitaliseringen og internettet tog over. Men nogen husker, bl.a. Rolling Stone, der har lavet en lille liste på 15 stykker, som de mener er det bedste af det bedste. Men som altid med sådanne lister, så kan det diskuteres. Bevares Neil Young er med, og det samme er Eric Clapton og Nirvana. Men hvor er fx Paul McCartney og Bob Dylan?

Heldigvis er mange af programmerne blevet gjort tilgængelige på hårde medier, så man selv kan lave sin egen liste derhjemme.