9. december 2017 arkiv

45: Happy X-mas

9. december 2017

Jeg er ikke så meget for sammenblandingen af pop, rock og julesang. Men skal det endelig være, så vælger jeg til enhver tid John & Yoko & the Plastic Ono Bands “Happy Xmas”, der blev udsendt for 45 år siden. Og siden har den været obligatorisk radiojulemusik og været indlemmet på alskens julehitsopsamlinger.

Sinéad O’Connor – 50

9. december 2017

Jeg troede faktisk, at hun – Sinead O’Connor ( Sinéad Marie Bernadette O’Connor ) – var ældre. Men i går fyldte hun 50. Måske skyldes fejlerindringen, at hun gennem hele sin karriere har været ud til bens, markant i sine holdninger og ganske kompromisløs. Senest har hun gjort sig ud til bens i sin Facebookgruppe, hvor hun bl.a. har ‘truet’ med at begå selvmord (det sket heldigvis ikke…).

Og heldigvis er det kompromisløse ikke kun noget, der gælder hendes fremtoning i offentligheden. Også som kunstner er hun altid gået sine egne veje, hvilket har resulteret i en samling fine album, der alle som en holder langt ud over sidste salgsdag. Vi har ikke mange rebelske sangerinder som Sinead og skal være taknemmelig for at hun stadigvæk lader sin smukke røst lyde, når det passer hende.