12. december 2017 arkiv

December 1967: Their Satanic Majesties Request

12. december 2017

Den 8. december 1967 udsendtes Rolling Stones Their satanic majesties request. Pladen fik blandet modtagelse (også internt i gruppen) og blev med sine psykedeliske o.a.  lydeksperimenter opfattet af mange som bandets svar på Beatles Sgt. Pepper-album. Pladen var da også en kortvarig afstikker fra bandets bluesfundament, som prægede både forgængeren Between the buttons og de efterfølgende plader.

Men trods blandede anmeldelser og en kaotisk, lang tilblivelsesproces, så har pladen siden vundet i anerkendelse, fordi der bagom al psychedeliaen ligger nogle gode, holdbare sange.

Lily Allen er tilbage

12. december 2017

Min lille popdarling Lily Allen har udsendt en nostalgisk single med titlen “Trigger bang”. Det er godt at vide, at moderskab og andre forstyrrelser ikke holder hende helt ude af poppens blegsottige domæne.