20. december 2017 arkiv

Høj, tung, støjende punkrock: Pissed Pants

20. december 2017

Som sagt: Ikke mere juleri her. Og skulle kvalmen begynde at melde sig, så er her en probat anti-middel. Allentowns egne Pissed Pants, der dyrker den mest beskidte udgave af punkrock. Efter en plade med dem, kan du godt spise lidt ris a la mande igen…

Lydia Loveless giver ilt til Justin Bieber

20. december 2017

Ryan Adams fremkaldte sangene på Taylor Swifts 1989. Og Lydia Loveless tilfører Justin Biebers “Sorry” en masse saft og kraft, som man ikke havde forestillet sig eller forbundet med den unge pigemagnet. Tak til Lydia for den øreåbner.

Bob Dylans julelys

20. december 2017

Som man kan se på ovenstående video, så har Bob Dylan pyntet hækken ved sit hjem i Malibu med julelyskæder. Og fænomenet får sitet Vice til at udføre en “kritisk analyse” af kæden. Og så er vi – efter min mening – ude i fandyrkelsens overdrev. Hvad fanden rager det nogen, om Bob Dylan vil fornøje sin familie med en julekæde?! Det har jo intet at gøre med mandens kunstneriske virke – og man skal nok vare sig for at lægge for meget i sådant et juleri.

Men historien kan få mig til at fremdrage Dylans juleplade Christmas in the Heart fra reolen og spille den igen. Ikke noget hovedværk i mandens store værk, men dog en fin lille plade, der heldigvis ikke drukner i forloren juleføleri, men holder sig til solide fortolkninger af kendte og ukendte julesange. – Og dermed er mine julekommentarer slut for i år.