Det genopstandne shoegazeforetagende Slowdive er genopstået og har udsendt et album, der har mødt blandet kritik, men mest positiv. Og jeg har booket en billet til deres kommende koncert her i Aarhus for at opleve, om kritikken har ret og om bandet stadigvæk har noget at byde på. Det vender jeg tilbage til selvfølgelig – men her er bandet på verdenscafeen.
“We need more songs, man. F**king songs, not hooks […] I’ll figure something out. Man, the song is the sh*t—that’s what people don’t realise. A great song can make the worst singer in the world a star. A bad song can’t be saved by the three best singers in the world. I learned that 50 years ago.” [Quincy Jones lufter sine forbehold over for tidens musik, fx repræsenteret af Taylor Swift, til magasinet GQ]
John Cale var så småt på vej væk fra Velvet Underground og Andy Warhol var ikke længere så tæt på, fordi debutalbummet havde solgt dårligt. Og Velvet Underground havde været undervejs på turné det meste af 1967, hvor de havde fundet den ‘hvide’, støjende lyd, der blev en integral del på dette andet album med den sigende og nærmest stilforegribende titel White Light / White Heat.
Men også dette album blev først retrospektivt gjort til en klassiker. Den solgte ikke voldsomt, men inspirerede mange kommende rockmusikere.
Men Velvet Undergrounds toer var ikke den eneste markante udgivelse på denne frugtbare januardag i ’69. Kaleidoscope (m. David Lindley) udsendte deres toer A beacon from Mars, The Electric Prunes kom med deres tredje Mass in F Minor og kanadiske Steppenwolf debuterede med deres eponyme album med hits som “Born to be wild”og “The Pusher”, der trak albummet op på salgslisten og sikrede bandet dets første store succes. Successen fik ny næring året efter, hvor “Born to be wild” kom med på lydsporet til tidsåndsfilmen Easy Rider. Åh, ja det var tider…
Det sker, man falder over noget, man har overset eller -hørt. Det gælder sangerinden og sangskriveren Anna St. Louis, der med sin udgave af akustisk folk lyder som et rigtigt barn af halvfjerdsernes folk. Hendes Firt Songs er udgivet på kassettebånd (!) og som download på det obskure plademærke Woodsist Records, der har specialiseret sig i “arkaiske” musikstykker fra forne tider.
Nu er den her så. Den restaurerede udgave af The Doors’ sidste koncert ved Isle of Wight Festivalen i 1970. Som Blue-ray og CD. Som gammel fan er det svært ikke at fornøje sig over denne udgivelse.
The Bobbettes kom fra Øst Harlem i New York og blev dannet i 1955. Først hed de “Harlem Queens”. De fik hurtigt lokal succes og en pladekontrakt, der førte til udsendelsen af deres første single “Mr. Lee”, der hittede både på poplisten og på R&B-listen, hvor den blev nr. 1. Og det var første gang en pigegruppe formåede at gøre det.
Bobbettes nåede aldrig samme højder igen, men fortsatte frem til 1974, og de er blevet indlemmet i Vocal Group Hall of Fame.
Det er ikke så meget, man hører til det gamle blues-rock-band Faboulous Thunderbirds, men her er de så i levende live på Mountain Stage til fornøjelse for enhver, der gider lytte med.
Jeg sidder og læser om et ungt par, der dyrker den fornøjelse at være amatørarkæologer. Altså nogen af dem, der bruger deres fritid på at gennemsøge marker og enge med metaldetektorer i håb om at finde gemte skatte fra den danske fortid. Og parret har været heldige at finde både sølv og guld, der nu udstilles på museum. Men de fortæller også, at de finder andet, fx gamle makreldåser. Og kondomæsker af mærket Regard fra 50’erne og 60’erne. Og “man er ikke en rigtig detektor-mand, før man har fundet en Regard-dåse” udtaler den unge mand. Og så var det jeg blev beamet tilbage til barndommens gade, hvor vi unger nu og da fandt en Regard-æske på fortorvet, i kældrene eller på de få tomme pladser (fx bag det lokale snedkerværksted). Dengang var æskerne ikke arkæologi, men konkrete spor efter ungdommens liderlige udfoldelser i en moralsk trang tid.
En ægte troubadur fylder 80 i dag. Poul Dissing. I karrierens begyndelse skilte han vandene, mellem dem, der mente, at han ikke kunne synge og dem, der elskede hans hæse røst og dramatiske fremførelse. Siden – ikke mindst med samarbejdet med forfatteren Benny Andersen og Svantes Viser – blev han folkeeje. Og han har bredt sig som få. Fra den tidlige jazz- og folkemusik over beatmusikken (m. Beefeaters), til de Andersenske viser og til solist og familiesamarbejde med sønnerne og Las Nissen i Dissing, Dissing, Las og Dissing. Plus en masse andet undervejs.
Om et par dage udkommer The Jam 1977, en fire-CD-boks med de første plader, The Jam lavede. Og jeg blev straks sendt tilbage til dengang, jeg første gang hørte Jam i slutningen af halvfjerdserne. Jeg var efter en fest på kollegiet endt sammen med nogle andre på et kollegieværelse for at falde lidt ned – og så smed værelsets beboer In the City på grammofonen. Og jeg blev blæst omkuld af Jams tydeligt Kinks-påvirkede udgave af punk/new wave.
Der noget charmant over den franske kvartet Rose Mercies næsten primitive udgave af electronicapop, der oser langt væk af halvfjerdser- og firserditto.
Det er rart at have opmærksomme, kritiske læsere. Og det er Bo, selv om han ikke kan få lov til at skrive en kommentar (noget med cookies og java-skript – jeg kigger på problemet…). Han skriver i en mail til mig:
Hej CAPAC
Tak for en god blog. Og helt enig. Warren Zevon var et af de store trær i skoven. Ham skal vi ikke glemme i farten. Og det har du jo ved flere lejligheder sørget for at vi ikke gør. Tak for det. Derfor er du også tilgivet at du fejrer hans 60 års fødselsdag når han nu faktisk blev 71 (født 1947 såeee…) Jools Holland som du også hylder med de 60 år kan heller nævnes for ofte. Særligt god som “sideman” på forskellige projekter. Ikke mindst hans klaversolo på The The’s “Uncertain Smile” fra “Soul Mining” albummet kommer fra øverste skuffe. Vedlagt en lille anekdote til den indspilning nedenfor http://www.songfacts.com/detail.php?id=33837 Blog On
Undskyld til Warren, der ikke kun blev 60. Man skal altid være kritisk med de oplysninger, man fanger på nettet – også selv om det er fra såkaldt pålidelige medier. Men ellers tak til Bo for at læse med og komplimentere bloggen. Og for at se relevansen af “gamle” musikere som Zevon og Holland. Vi blogger og rocker videre. Tak.
Og her er Angel Olsen, en efter min mening en af de bedste feminine kunstnere derovre. Her viser hun sin respekt for traditionen med en skrabet – stemme og guitar – udgave af The Everly Brothers’ “Since you broke my heart”, som man finder på Don Everlys album Brother Jukebox.
Også Warren Zevon, som har belejret min musikafspiler for tiden, kunne være blevet 71 år (og ikke 60, se indlægget: Apropos Warren Zevon) den 24. januar, hvis altså ikke lige han havde stillet skoene d. 7. september 2003.
Men eftersom han er en af mine musikalske helte, så får han lige et bloggogram med på vejen. Warren Zevon, havkatten i Los Angeles’ musikalske hyttefad i halvfjerdserne, der skrev sange, som Linda Ronstadt m.fl. fandt gode nok til at tage på repertoiret. Og det er næsten det største, man som sangskriver kan opnå. Hvis man da ikke som solist kunne nå successens højder – og det kunne han. I hvert fald i en periode.
“I’d be lost without my blogger” – Sherlock Holmes
HVAD ER BLOGGEN CAPAC?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom*) gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Det er også en gammeldags blog. Jeg foregøgler ikke nogen, at jeg forsøger at følge med tiden, for eksempel går jeg ikke helhjertet ind for kommerciel streaming af musik, film o.a. Og bloggen er også gammeldags i den forstand, at jeg gerne kigger bagud i tiden. Jeg forsøger ikke at være ung med de unge eller endnu værre ungdommelig. Nej. Jeg står ved min alder og det, jeg kommer af.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internet-tider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 18 år.
Velkommen.
*) Nom de guerre, da. krigsnavn, pseudonym, øge- eller dæknavn, som en soldat tog på sig i krigstjeneste.
Nom de plume, pennenavn, forfatternavn, fingeret navn.
Et akronym er et ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i to eller flere ord, fx ECU ‘European Currency Unit’, NATO ‘North Atlantic Treaty Organisation’ og aids ‘acquired immune deficiency syndrome’.
Palindromer er ord, ordforbindelser, sætninger eller tal, der læst forfra og bagfra giver samme mening.
What is CAPAC – the blog?
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog.
It is also an oldfashioned blog. I do not pretend, that I am in touch with these times, for example I do not use commercial streaming of music, movies etc. And my blog is also oldfashioned in the sense that I gladly look backwards in time. I do not try to act young og assume a young attitude. No. I stand by my age og what I come from.
And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification – well, americanization – of the danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 18 years.
Welcome
Kontakt / Contact
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er e-mailadressen følgende:
capac [SNABELA] capac.dk
NB! Hvis du kontakter mig vdr. en evt. anbefaling af musik eller andet, så læs venligst mine betingelser (nedenfor)!!
If you want to contact the writer of this blog, please use the following e-mail adress:
capac [at] capac.dk
NB! If you contact me concerning recommendations of music etc., I urge you to read my conditions (below).
ANBEFALING AF MUSIK, BØGER, FILM OSV.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful.
(Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare
Et citat af Cicero: ‘ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det’. Vi realskoleelever tog maximet til os med det samme – og frk. Hvass, vores latinlærerinde, gjorde os opmærksom på tilføjelsen: kun en tåbe bliver ved med det. Klogt at huske på, når man laver alle sine fejl…
Musikkens muse
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”.
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
Indskrift 3
En mand er en succes, hvis han står op om morgenen og går i seng ved nattetid, og ind imellem gør, hvad han har lyst til.
Bob Dylan
Søg og du skal finde
Arkiver
BLOG'N ROLL!
Bibzoom
Bibliotekernes digitale musiktjeneste – musikartikler, genrer og lytteguides
Bo Green Jensen –
filmanmelder, journalist, digter, forfatter m.m. blogger