januar 2018 arkiv

Shoegazing på verdenscafeen: Slowdive

31. januar 2018

Det genopstandne shoegazeforetagende Slowdive er genopstået og har udsendt et album, der har mødt blandet kritik, men mest positiv. Og jeg har booket en billet til deres kommende koncert her i Aarhus for at opleve, om kritikken har ret og om bandet stadigvæk har noget at byde på. Det vender jeg tilbage til selvfølgelig – men her er bandet på verdenscafeen.

BITTE MAXIMUM LAUTSTÄRKE -> -> -> FACES

31. januar 2018

– eller som Gasolin sang: Skru op (nu kommer drønet) -> The Faces er på banen.

Dagens citat er af: Quincy Jones

30. januar 2018

“We need more songs, man. F**king songs, not hooks […]  I’ll figure something out. Man, the song is the sh*t—that’s what people don’t realise. A great song can make the worst singer in the world a star. A bad song can’t be saved by the three best singers in the world. I learned that 50 years ago.” [Quincy Jones lufter sine forbehold over for tidens musik, fx repræsenteret af Taylor Swift, til magasinet GQ]

Right!

 

30.01.1968: Velvet Underground – White Light/ White Heat

30. januar 2018

John Cale var så småt på vej væk fra Velvet Underground og Andy Warhol var ikke længere så tæt på, fordi debutalbummet havde solgt dårligt. Og Velvet Underground havde været undervejs på turné det meste af 1967, hvor de havde fundet den ‘hvide’, støjende lyd, der blev en integral del på dette andet album med den sigende og nærmest stilforegribende titel White Light / White Heat.

Men også dette album blev først retrospektivt gjort til en klassiker. Den solgte ikke voldsomt, men inspirerede mange kommende rockmusikere.

Men Velvet Undergrounds toer var ikke den eneste markante udgivelse på denne frugtbare januardag i ’69. Kaleidoscope (m. David Lindley) udsendte deres toer A beacon from Mars, The Electric Prunes kom med deres tredje Mass in F Minor og kanadiske Steppenwolf debuterede med deres eponyme album med hits som “Born to be wild”og “The Pusher”, der trak albummet op på salgslisten og sikrede bandet dets første store succes. Successen fik ny næring året efter, hvor “Born to be wild” kom med på lydsporet til tidsåndsfilmen Easy Rider. Åh, ja det var tider…

Et ekko af halvfjerdserne: Anna St. Louis

29. januar 2018

Det sker, man falder over noget, man har overset eller -hørt. Det gælder sangerinden og sangskriveren Anna St. Louis, der med sin udgave af akustisk folk lyder som et rigtigt barn af halvfjerdsernes folk. Hendes Firt Songs er udgivet på kassettebånd (!) og som download på det obskure plademærke Woodsist Records, der har specialiseret sig i “arkaiske” musikstykker fra forne tider.

The Doors’ sidste koncert

29. januar 2018

Nu er den her så. Den restaurerede udgave af The Doors’ sidste koncert ved Isle of Wight Festivalen i 1970. Som Blue-ray og CD. Som gammel fan er det svært ikke at fornøje sig over denne udgivelse.

Præ-Girlgroup: The Bobbettes

28. januar 2018

The Bobbettes kom fra Øst Harlem i New York og blev dannet i 1955. Først hed de “Harlem Queens”. De fik hurtigt lokal succes og en pladekontrakt, der førte til udsendelsen af deres første single “Mr. Lee”, der hittede både på poplisten og på R&B-listen, hvor den blev nr. 1. Og det var første gang en pigegruppe formåede at gøre det.
Bobbettes nåede aldrig samme højder igen, men fortsatte frem til 1974, og de er blevet indlemmet i Vocal Group Hall of Fame.

De fabelagtige tordenfugle spiller

28. januar 2018

Det er ikke så meget, man hører til det gamle blues-rock-band Faboulous Thunderbirds, men her er de så i levende live på Mountain Stage til fornøjelse for enhver, der gider lytte med.

Regard kondomer – et flashback til barndommen

27. januar 2018

Jeg sidder og læser om et ungt par, der dyrker den fornøjelse at være amatørarkæologer. Altså nogen af dem, der bruger deres fritid på at gennemsøge marker og enge med metaldetektorer i håb om at finde gemte skatte fra den danske fortid. Og parret har været heldige at finde både sølv og guld, der nu udstilles på museum. Men de fortæller også, at de finder andet, fx gamle makreldåser. Og kondomæsker af mærket Regard fra 50’erne og 60’erne. Og “man er ikke en rigtig detektor-mand, før man har fundet en Regard-dåse” udtaler den unge mand. Og så var det jeg blev beamet tilbage til barndommens gade, hvor vi unger nu og da fandt en Regard-æske på fortorvet, i kældrene eller på de få tomme pladser (fx bag det lokale snedkerværksted). Dengang var æskerne ikke arkæologi, men konkrete spor efter ungdommens liderlige udfoldelser i en moralsk trang tid.

Poul Dissing – 80

27. januar 2018

En ægte troubadur fylder 80 i dag. Poul Dissing. I karrierens begyndelse skilte han vandene, mellem dem, der mente, at han ikke kunne synge og dem, der elskede hans hæse røst og dramatiske fremførelse. Siden – ikke mindst med samarbejdet med forfatteren Benny Andersen og Svantes Viser – blev han folkeeje. Og han har bredt sig som få. Fra den tidlige jazz- og folkemusik over beatmusikken (m. Beefeaters), til de Andersenske viser og til solist og familiesamarbejde med sønnerne og Las Nissen i Dissing, Dissing, Las og Dissing. Plus en masse andet undervejs.

Genhør med: The Jam

26. januar 2018

Om et par dage udkommer The Jam 1977, en fire-CD-boks med de første plader, The Jam lavede. Og jeg blev straks sendt tilbage til dengang, jeg første gang hørte Jam i slutningen af halvfjerdserne. Jeg var efter en fest på kollegiet endt sammen med nogle andre på et kollegieværelse for at falde lidt ned – og så smed værelsets beboer In the City på grammofonen. Og jeg blev blæst omkuld af Jams tydeligt Kinks-påvirkede udgave af punk/new wave.

Fransk electrominimalisme: Rose Mercie

26. januar 2018

Der noget charmant over den franske kvartet Rose Mercies næsten primitive udgave af electronicapop, der oser langt væk af halvfjerdser- og firserditto.

Apropos Warren Zevon

26. januar 2018

Det er rart at have opmærksomme, kritiske læsere. Og det er Bo, selv om han ikke kan få lov til at skrive en kommentar (noget med cookies og java-skript – jeg kigger på problemet…). Han skriver i en mail til mig:

 

Hej CAPAC

Tak for en god blog.
Og helt enig. Warren Zevon var et af de store trær i skoven. Ham skal vi ikke glemme i farten. Og det har du jo ved flere lejligheder sørget for at vi ikke gør. Tak for det. Derfor er du også tilgivet at du fejrer hans 60 års fødselsdag når han nu faktisk blev 71 (født 1947 såeee…)
Jools Holland som du også hylder med de 60 år kan heller nævnes for ofte. Særligt god som “sideman” på forskellige projekter. Ikke mindst hans klaversolo på The The’s “Uncertain Smile” fra “Soul Mining” albummet kommer fra øverste skuffe. Vedlagt en lille anekdote til den indspilning nedenfor http://www.songfacts.com/detail.php?id=33837
Blog On

Undskyld til Warren, der ikke kun blev 60. Man skal altid være kritisk med de oplysninger, man fanger på nettet – også selv om det er fra såkaldt pålidelige medier. Men ellers tak til Bo for  at læse med og komplimentere bloggen. Og for at se relevansen af “gamle” musikere som Zevon og Holland. Vi blogger og rocker videre. Tak.

 

En engel synger Everly Brothers

25. januar 2018

Og her er Angel Olsen, en efter min mening en af de bedste feminine kunstnere derovre. Her viser hun sin respekt for traditionen med en skrabet – stemme og guitar – udgave af The Everly Brothers’ “Since you broke my heart”, som man finder på Don Everlys album Brother Jukebox.

Warren Zevon – 71

25. januar 2018

Også Warren Zevon, som har belejret min musikafspiler for tiden, kunne være blevet 71 år (og ikke 60, se indlægget: Apropos Warren Zevon) den 24. januar, hvis altså ikke lige han havde stillet skoene d. 7. september 2003.

Men eftersom han er en af mine musikalske helte, så får han lige et bloggogram med på vejen. Warren Zevon, havkatten i Los Angeles’ musikalske hyttefad i halvfjerdserne, der skrev sange, som Linda Ronstadt m.fl. fandt gode nok til at tage på repertoiret. Og det er næsten det største, man som sangskriver kan opnå. Hvis man da ikke som solist kunne nå successens højder – og det kunne han. I hvert fald i en periode.