januar 2018 arkiv

50: Johnny Cash at Folsom State Prison

13. januar 2018

Ja, på denne dag for 50 år siden optrådte Johnny Cash i det californiske fængsel Folsom State Prison og gjorde det dermed kendt ud over landets grænser. Koncerten resulterede i Cashs album nr. 27, der blev en stor succes ved udgivelsen i maj 1968. Pladeselskabet var ikke meget for at udgive pladen, men Cash, der selv havde levet på kant med loven, insisterede og gjorde det til en succes. Og successen banede vejen for senere fængselsoptagelser fra St. Quentin og svenske Oesteraker. Optagelser, der i dag opfattes som noget af det bedste fra mesterens karriere.

Dødsfald: Denise laSalle

12. januar 2018

Denise LaSalle blev 78 år og døde d. 8. januar af hjerteproblemer.

Allerede som teenager skrev hun sange og optrådte med lokale bluesfolk og fik en kontrakt med Chess Records i 1967. Hendes første single “A love reputation” blev et regionalt hit. Derefter begyndte hun at vise sig på de nationale hitlister, bl.a. med “Trapped by a thing called love”, der blev nr. 1 på den nationale R&B-liste. Hun skiftede pladeselskaber, som vi andre skifter undertøj, men alligevel lykkedes det hende at holde gang i karrieren med betragtelig succes til det sidste, og det lykkedes hende at blive indlemmet i Blues Hall of Fame i 2011.

 

Mohammed’s radio

12. januar 2018

Hvad kan starte dagen bedre end mødet mellem to af ens yndlingssangskrivere og en af ens yndlingssange. Warren Zevons “Mohammeds radio” i en køkkenbordsudgave med Ron Sexsmith. Og den sender selvfølgelig en tilbage til andre udgaver.

Mesterens egen

Linda Ronstadts fortolkning

– og til slut Jackson Browne og Warren Zevon i skøn forening …

https://www.youtube.com/watch?v=wpkoJ_pVk0M

Karsten Vogel – 75

11. januar 2018

I dag fylder Karsten Vogel 75 år. Han blev kendt for et større publikum, da han kom med i Burnin Red Ivanhoe. Men inden da havde han stået i lære i Brødrene Vogels Kvartet og navnkundige Cadentia Nova Danica, der var en vigtig musikalsk reference dengang tilbage i halvfjerdserne. Siden spillede Vogel også i Secret Oister og Birds of Beauty.

Og på det seneste har han spillet sammen med semiotikeren og musikeren Per Aage Brandt, der i sit otium har genoptaget sit virke som aktiv jazzmusiker. Det er resulteret i albummet Cry!

Ved siden af spilleriet har Vogel også fungeret som underviser og har været alsidig pladevender i Danmarks Radio.

Rock’n rollens oprindelse (endnu engang…)

11. januar 2018

I dag kom posten med et opsamlingsalbum med Sister Rosetta Tharpe. En plade, jeg længe har ønsket mig – i mit forsøg på at følge rock’n roll-trådene tilbage i tiden. Og så faldt jeg over ovenstående skråsikre udmelding under min research på nettet. Helt så enkelt er det nok ikke at finde oprindelsen til rock’n roll. Der er mange kokke, der har været med til at lave den stuvning. Men noget er der om det. Sister Rosetta Tharpe var på færde før Berry og Presley – og inspirerede dem begge (og mange andre og senere kunstnere).

Dokumentar om Sister Rosetta Tharpe

2 år er gået: David Bowie

10. januar 2018

Jeg holder meget af såkaldte mug shots, altså de fotos, som ameriaknsk politi tager af personer, der kommer inden for politiets interessefelt. Der er sådan en særlig nøgenhed og ærlighed over disse fotos. Her er det Davis Bowie, der er fanget.

I dag er det to år siden Bowie døde, og han er stadigvæk savnet i musikken at dømme efter alle de skriverier, man kan læse rundt omkring på det store internet. Og jeg kommer i tanke om dengang i halvfjerdserne, hvor jeg blev grebet af en Bowie-feber og købte hans albums. Bl.a. dobbeltalbummet David Live, der blev indkøbt i Rom i en lille pladebutik bag hovedbanegården (Snoopie hed den vist). Feberen holdt længe – til efter Berlin-trilogien. Og dukkede så op igen, da manden var inde i en kunstnerisk bølgedal efter Let’s dance.

Nogle få plader har aldrig sagt mig noget, fx pladerne med Tin Machine og Black Tie White Noise. Men måske skal de blot have en chance til ved lejlighed. Og plader, der har haft en særlig interesse, fx Young Americans og Hunky Dory, der indfangede tidsånden omkring 1970 med stor præcision.

https://youtu.be/N4d7Wp9kKjA

Joan – 77

9. januar 2018

Som sagt. Og det er i dag. 77 år. Hm.

En ny krimiserie – og dens musik

9. januar 2018

I 2018 disker DR ikke kun op med fjerde sæson af Broen, men også med en ny britisk minekrimiserie med titlen Prime Suspect 1973, der på dansk er blevet til Jane Tennison. Serien – i tre afsnit – er en såkaldt “prequel” (forløber) til kriminalserien Prime Suspect med Helen Mirren i hovedrollen som Tennison. Og vi følger den unge Tennison (spillet af Steffanie Martini) i starten af karrieren som kvindelig politibetjent, hvor hun dels skal håndtere nedladende mandlige kolleger og deltage i opklaringen af et drab på en ung pige, der findes stranguleret med sin egen BH.

Som så ofte med britiske krimier, så fremstillet det historiske tidspunkt – 1973 – med stor akkuratesse og sans for “tidsånden”. Det sidste er svært og noget af et kunststykke, der kræver både historisk indsigt og digterisk sans for genskabelsen af en sådan. Og det er ikke enhver instruktør og/eller manuskriptforfatter forundt at kunne det (hvis man fx har set den danske film “Kollektivet”, der blev vist fornylig, så ved man, hvor galt det kan gå…). Men endnu engang viser briterne, at de kan det der.

Med til at skabe den rette stemning er valget af lydspor. Og i første afsnit hører man således: Cat Stevens “Lady D’Arbanville”, Pink Floyd “Time”, Joe Cocker “Can’t find my way home”, Bob Marley “Concrete jungle”, It’s a beautiful day “White bird”, Blind Faith “Can’t find my way home” og Roxy Music “Street life”. Men også: Thunderclap Newman “Something in the air”.  Desværre er det en uskik, at mange tv-seriers efterfølgende credit-lister er ufuldstændige, når det kommer til soundtrackets detaljer, så derfor måtte jeg selv researche lidt på nettet for at stykke aftenens lydspor sammen. Men det styrker kun ens oplevelse af en genuin serie med sans og respekt for tidsånden.

https://www.youtube.com/watch?v=ny5vAuJjFAo

Joan Baez synger Tom Waits

8. januar 2018

Joan Baez runder de 77 år i denne uge og er lige på trapperne med et nyt album Whisltle down the wind, det første i et lille tiår. Og alderen trykker lidt, kan man læse af et interview, hun har givet i Rolling Stone. Der skal arbejdes med stemmen, for at den kan klare tonerne. Men det er vilkårene, når man bliver ældre i den branche og det ved Baez – og hun klarer det godt, som man kan høre af titelnummeret, der er skrevet af Tom Waits.

Dødsfald: Ray Thomas – The Moody Blues – 76

8. januar 2018

Sangeren, fløjtespilleren, saxofonisten, harmonikaspileren m.m. Ray Thomas er død, 76 år gammel, som følge af en prostatakræft. Som mange jævnaldrende musikere begyndte Thomas med at spille R&B i diverse grupper, inden han stiftede Moody Blues sammen med bl.a. Mike Pinder. Og i Moody Blues bevægede musikken sig i retning af progressiv rock med brug af bl.a stort orkester. Thomas spillede fløjte på gruppens vel nok største hit “Nights in white satin” og var leverandør af flere sange til bandet.

Down by the riverside

7. januar 2018

…eller “Ain’t gonna study war no more” eller “Gonna lay down my burden” er en såkaldt negro spiritual. Og hvis ikke jeg husker helt galt – men det tror jeg ikke – så sang vi den en gang imellem i folkeskolens sangstunder. Nok i engelsktimerne, hvor vores engelsklærerinde havde en tilbøjelighed til at dykke ned i de anonyme dele af folkemusikken. Og melodien satte sig fast i min hjernebark. *)

Og her er så en herlig version med Sister Rosetta Tharpe, der jo er en af de vigtige forløbere for rock’n roll.

*) Nogle gange kunne jeg godt – helt barnagtigt – tænke mig at vende tilbage til de sangtimer og sidde som fluen på vægge og lytte med. Det lød sikkert ikke specielt godt, selv om mine kammerater (specielt af hunkøn) gjorde, hvad de kunne.

Farvel til en yé-yé-dronning: France Gall, 70

7. januar 2018

Søndag morgen døde Isabelle Geneviève Marie Anne Gall, kendt som France Gall, 70 år gammel af følgerne af en kræftsygdom.

Hun brød igennem i Frankrig allerede som 16-årig med sangen “Ne sois pas si bête” (Vær ikke så dum) og vandt Melodi Grand Prix i 1965 med Serge Gainsbourg-sangen “Poupe de cire, poupe de son”. Gainsbourg var hendes samarbejdspartner igennem mange år.

Sammen med Francoise Hardy blev France Gall de unge franske sangerinder, der nåede ud over hjemlandets grænser. Og de blev repræsentanter for den tresserpåvirkede franske pop-chancon, der blev betitlet yé-yé.

Gall fik succes som solist og som del af duoen med sin mand Michel Berger. Og så var hun en af dem, der opnåede succes i Tyskland – på linje med fx Gitte Hænning, Sylvia Vrethammer og Mirelle Mathieu.

https://www.youtube.com/watch?v=_S52gjFOJnA

Te er godt – dagens sang

6. januar 2018
Granny’s always ravin’ and rantin’
And she’s always puffin’ and pantin’,
And she’s always screaming and shouting,
And she’s always brewing up tea.
Grandpappy’s never late for his dinner,
Cause he loves his leg of beef
And he washes it down with a brandy,
And a fresh made cup of tea.
Have a cuppa tea, have a cuppa tea,
Have a cuppa tea, have a cuppa tea,
Halleluja, halleluja, halleluja, Rosie Lea
Halleluja, halleluja, halleluja Rosie Lea.
If you feel a bit under the weather,
If you feel a little bit peeved,
Take granny’s stand-by potion
For any old cough or wheeze.
It’s a cure for hepatitis it’s a cure for chronic insomnia,
It’s a cure for tonsillitis and for water on the knee.
Have a cuppa tea, have a cuppa tea,
Have a cuppa tea, have a cuppa tea,
Halleluja, halleluja, halleluja, Rosie Lea
Halleluja, halleluja, halleluja Rosie Lea.
Tea in the morning, tea in the evening, tea at supper
Time,
You get tea when it’s raining, tea when it’s snowing.
Tea when the weather’s fine,
You get tea as a mid-day stimulant
You get tea with your afternoon tea
For any old ailment or disease
For Christ sake have a cuppa tea.
Have a cuppa tea, have a cuppa tea,
Have a cuppa tea, have a cuppa tea,
Halleluja, halleluja, halleluja, Rosie Lea
Halleluja, halleluja, halleluja Rosie Lea.
Whatever the situation whatever the race or creed,
Tea knows no segregation, no class nor pedigree
It knows no motivations, no sect or organization,
It knows no one religion,
Nor political belief.
Have a cuppa tea, have a cuppa tea,
Have a cuppa tea, have a cuppa tea,
Halleluja, halleluja, halleluja, Rosie Lea
Halleluja, halleluja, halleluja Rosie Lea.
Dagens sang er en ægte perle fra Ray Davies’ hånd. “Have a cuppa tea” er fra 1971-albummet Muswell Hillbillies og er en af de mest britiske sange, Davies har lavet – om den ædle kunst at lave og drikke te. En kærlighedserklæring, et lille stykke kulturstudie, humor og eftertænksomhed i en nøddeskal. Det kan ikke blive bedre.

En galnings fødselsdag: Syd Barrett

6. januar 2018

Syd Barrett døde i 2006 60 år gammel. I dag ville han kunne fejre sin fødselsdag (f. 6. jan. 1946).
Men længe inden han døde var han blevet en af rocken legender. Oven i købet en af dem, hvor galskab og kunstnerisk kreativitet gik hånd i hånd. Han var en af grundlæggerne af Pink Floyd og var med til at præge gruppens musik i de formative år i tressernes begyndelse. Og han forblev relateret til gruppen, bl.a. i kraft af et venskabeligt forhold til David Gilmour, der afløste ham, da han forlod gruppen. Hvad årsagen var til hans afgang fra Pink Floyd har været genstand for mange diskussioner. Og et tilbagevendende tema har været “psykiske problemer”.
Hvordan det helt stod til med Barrett, så forlod han musikbranchen i begyndelsen af halvfjerdserne, efter en kort karriere som solokunstner, for aldrig at vende tilbage. Men sporene efter hans innovative guitarspil og sangskrivning kan man fortsat studere på de første to album fra Pink Floyd.

Ved udløbet af 1968 – en sjælden optagelse

6. januar 2018

The Who, The Small Faces, Pink Floyd, The Troggs, Joe Cocker og Fleetwood Mac siger farvel til jubilæumsåret 1968 i denne sjældne koncertoptagelse. Nyd den.