8. februar 2018 arkiv

Den søgende Elvis Presley

8. februar 2018

Man skulle tro, at alt, hvad Elvis Presley har indspillet, er udkommet. Og at hans liv er tilstrækkeligt belyst i alle a aspekter. Men – åbenbart ikke. I hvert fald viser streamingtjenesten HBO snart en dokumentarfilm om the King med titlen Elvis: The Searcher, hvor fokus er på kunstnerens søgen – ikke den religiøse, men kunstneriske. Og det er da vist også et noget underkendt emne: Elvis’ kunstneriske ambitioner. Havde han virkelig sådanne?

Med dokumentaren følger – selvfølgelig fristes man til at sige –  udgivelsen af endnu en opsamling – med Ernst Mikael Jørgensen som kurator og garant for kvaliteten. Så erklærede Elvisfans kan godt begynde at lægge lidt penge til side til endnu en Elvis-plade.