marts 2018 arkiv

King Tuff – Raindrop Blue

2. marts 2018

Nej, det kan ikke undre en, at King Tuff (alias Kyle Thomas) var med i Ty Segalls backingband The Muggers. King Tuff er også inficeret af den elementarrockvirus, som Segall har haft udslag af i overmål. Alligevel er det ikke et fedt. King Tuffs fire album er personlige og har deres egen kant.

Lou Reed – 75

2. marts 2018

Ja, Lou Reed ville være blevet 75, hvis så frem og i fald… Jeg tænker på den langt fra vellykkede koncert, han gav i Musikhuset for snart mange år siden, men også på Reeds aldrig svigtende sans for at gå sine egne veje i musikken. Han var ikke til fals for modeluner eller trends. Sådan er det, når man er ophavsmand til ‘den hvide lyd’ som central figur i Velvet Underground. Og Reeds musik vil fortsat kunne provokere hvem som helst der gider lytte med. Jeg tror, jeg vil markere dagen med at lytte til et par af de mindre dyrkede plader. Fx Set the twilight reeling og Ecstasy.

Velkommen til – Thunderpussy

1. marts 2018

NPRs journalist beskriver Thunderpussy som et band, der spiller gammeldags musik: ” Thunderpussy’s chugging, blustery, feel-good stomp would really liven up the playlist at your old classic-rock station — that is, if its music had been made many years ago, by a band that wasn’t called “Thunderpussy.” As it is, it’s an enormously appealing, sweat-flinging throwback that still finds a way to sound fresh.” Og det skal forstås som en anbefaling. Uanset hvad man måtte mene om navnet – i disse nyfeministiske og puritanske tider – så spiller d’damer dampende rock med mindelser både om Rolling Stones og andre af rockens store bands. Så velkommen til Thunderpussy.

Rullesten og grus

1. marts 2018

Næppe har Rolling Stones meldt ud, at de drager på turné i Irland og England, før der er kommet lidt grus i maskineriet. Billedligt talt. Eller mere præcist: Såvel Keith Richard som Charlie Watts har været ude med udmeldinger, der kan få inkarnerede fans til at spidse ører.

Richard ‘kom til’ – for gud ved hvilken gang – at fornærme Mick Jagger i et interview, hvor ham mente at Jagger, der for kort tid siden blev far for ottende gang i en fremskreden alder, skulle steriliseres. Richard måtte straks undskylde over for Jagger personligt og tweete en beklagelse til alle sine følgere. Mon ikke Jagger bare trækker på skuldrene!? Richard er åbenbart uden for pædagogisk rækkevidde, når det kommer til den slags frækheder.

Den ellers så diskrete grand old man i bandet, Charlie Watts, på sin side er i The Guardian citeret for at sige, at det ikke ville bekymre ham, hvis bandet stoppede nu. Selv om han kan lide at spille med de andre og ikke ved, hvad han skal lave, hvis det sker. Watts er mest bekymret for, om helbredet kan holde til de udmarvende koncerter. Men noget er ændret også på det punkt. Der er længere mellem de enkelte koncerter, så der er tid til at genfinde kræfterne. Og livsstilen har ændret sig. Der ryges og drikkes ikke så meget mere – på godt og på ondt:

“We are getting to that elderly period, so it’s a good thing not to. When you’re 40 and you’ve got a hangover you get up and have another drink and you’re off again. I don’t think we could do it nowadays … at this age. Smoking and drinking are not like they were in the 50s. In the 40s and 50s every film star smoked. You’d never see a film star now drinking or smoking, it’s not fashionable, I’m glad to say. In another way it has ruined jazz clubs … they are totally unlike what I would consider a club. They have become very clinical.”

 

 

Nyt fra David Bowie

1. marts 2018

Bowie er død, savnet, men ikke glemt. Og slet ikke af dem, der tager sig af hans eftermæle. Siden Bowie døde har der været gang i genudgivelser m.m. Og nu, hvor vi nærmer os dagen for fejringen af grammofonpladebutikkerne – Record Store Day – vanker der hele tre udgivelser:

  1. Welcome To The Blackout (Live London ’78), en tredobbelt vinyludgivelse med koncertoptagelser fra London i 1978.
  2. En 12″ single med en fuldlængde udgave af demoen til “Let’s dance” og en live-udgave af samme nummer som B-side
  3. Den første officielle udgivelse af promotionpladen Bowie Now, der oprindeligt blev udgivet i USA og indeholder materiale af Low og Heroes.