marts 2018 arkiv

Ultimo marts 1968

24. marts 2018

Musikalsk set var marts 1968 en lidt træg måned. Først sidst på måneden skete der noget for alvor. Incredible String Band udsendte deres tredje album The Hangman’s Beautiful Daughter. Electric Flag debuterede med A Long Time Coming, og det samme gjorde The Move med deres eponyme album. The Supremes kom med deres tolvte album Reflections, og Joni Mitchell debuterede med Song to at Seagul. Gram Parsons International Submarine Band kom med Safe at home. Og så var der også plader af Ray Charles, Miles Davis og James Brown. For nu at nævne de mest kendte.

Filmelskeren Morten Piil er død, 75 år

24. marts 2018

Siden jeg var ganske ung har jeg læst dagbladet Information. Jeg begyndte at læse bladet på skolebiblioteket, da jeg gik i realen (ja, faktisk lidt før…), fordi jeg her kunne finde omtaler af moderne musik og film. Og siden har jeg i perioder abonneret på avisen, i den senere tid dog kun i weekenden. Og i de senere år har jeg været mere og mere tilbøjelig til at opsige abonnementet. Fordi mange af de skribenter, jeg holdt af, forvandt fra bladet.

Senest forsvandt Klaus Lynggaard over til Weekendavisen og overlod rockskriveriet til yngre – og i mine øjne mindre – talenter.

Og da jeg i midten af halvfemserne efteruddannede mig på Journalisthøjskolen i Aarhus gik det  for alvor op for mig, at en avis ikke er bedre en summen af den skribenter. Således også for Information. Og jeg synes niveauet er faldet noget gennem de seneste år. Og flere gode skribenter har forladt bladet – enten for at finde andre græsgange eller af naturlige årsager.

Jeg blev mindet om det i dag, hvor jeg kunne læse Christian Mongaards kærlige nekrolog over Morten Piil, der gennem mange år var filmanmelder og -kritiker i bladet og som fik Mongaard ind som afløser. Og Piil kunne skrive om film. Han var, som Klaus Rifbjerg noterede i Piils antologi Film på hjernen, en af de få – en god håndfuld – kritikere, der virkelige betød noget. Vidende, skarp, præcis og med en personlig stil – og med en kærlighed til mediet, der altid emmede ud af anmeldelserne. Når man havde læst Piils anmeldelse, vidste man, om filmen var værd at bruge penge på eller ej.

Piil var uddannet på den klassiske journalistmåde gennem mesterlære. Hans læremester var en anden filmnørd, Ib Monty. Via et job som junioranmelder på Berlingske Tidende – hos et andet koryfæ, Svend Kragh-Jacobsen – blev han ført til Information i 1967, hvor han var til sin død, selv om der gik meget – alt for – langt mellem hans skriverier de sidste mange år. En uakademisk, selv- og mesteroplært skrivekugle med en lidenskab for filmkunst, der altid brændte gennem hans skrift.

Nu er Morten Piil ikke mere og endnu en grund til at opsige abonnementet på hans gamle avis har jeg fået.

 

Svensk folk ved skrivebordet: Väsen

23. marts 2018

Afskedsturneer – del 2

23. marts 2018

“If I retire, I won’t make an announcement. I’ll just fade away. I don’t think this is a big deal, it stinks of selling tickets.” [Rod Stewart om Elton Johns afskedsturné]

Det er ikke kun Neil Young, der afviser afskedsturneer. Også Rod Stewart vil hellere fade away end tage på afskedsturné. Og hvad skal man så mene om det slagsmål?! Jeg nøjes med at konstatere, at Young og Stewart er her endnu en stund – og det er da altid noget.

Constant Craving – 25

23. marts 2018

“I’ll never be a Billie Holiday. I’ll never be an Ella Fitzgerald. I’ll never be a Joni Mitchell. So it’s this kind of relinquishing, this kind of acquiescence. I guess I’m really giving in to the fact that I am who I am. I’m too young to be a legend, and too old to be pertinent.” [ kd lang til New York Times]

Sister Rosetta Tharpe – ved de 100

22. marts 2018

https://www.youtube.com/watch?v=PO4MNE31edM

Jeg tjekker lige den lille “booklet”, der følger med antologien The First Rock And Roll Record. Og selvfølgelig er hun med der, Sister Rosetta Tharpe. Sammen med andre kvindelige grundlæggere af den tidlige rock’n roll: Trixie Smith, Boswell Sisters, Ella Fitzgerald (jo!), Andrews Sisters, Virginia O’Brien, Gertrude Niesen og flere til. Der var faktisk mange damar, der med rødder i gospel, jazz, blues m.m. var fødselshjælpere til den bastard vi kalder rock and roll. Og Sister Rosetta Tharpe var en af de allerbedste.

Okkervil River på syre…

22. marts 2018

Ny syret udspil og forløber for den kommende langspiller fra Okkervil River. Havfruer, bølger m.m.

Ringo Starr adlet

21. marts 2018

Så kom turen til Ringo Starr, der forleden blev adlet af prins William på Buckingham Paladset. Flere år efter Paul McCartney, som pressen understregede. Men, som man siger, bedre sent end aldrig. Og af referater fra begivenhed, kan man forstå, at Ringo tog det hele med vanlig afslappethed og munterhed. Han mente, at han ville bruge medfølgende medalje, når han spiser morgenmad. Og vidste endnu ikke, om han ville tituleres Sir Ringo eller Sir Richard, men insisterede på, at andre brugte titlen korrekt. Det ville nok være for meget at forvente, at Ringo ville takke nej til æren – så hellere lægge en ironisk distance til al hurlumhejet.

Fra Electric Prunes til Wavves

21. marts 2018

På deres debutalbum fra 1967 fortolker Electric Prunes balladen Onie. Og mere end halvtreds år senere tager bandet Wavves den op og fortolker den loyalt i tilbagelænet lo-fi-version…

Walkabouts på rockpaladset

20. marts 2018

Seattle-bandet Walkabouts er ikke så store i offentligheden, som det burde være efter min mening. Mere kult end mainsream. Men med den uforlignedelige Carla Torgersen i den vokale forgrund skiller Walkabouts sig ud fra mange andre tilsvarende bands. Måske er noget af forklaringen på den manglende succes, at Walkabouts musikalsk har orienteret sig mod mindre tilgængelige sider af “americana” og aparte kunstnere. Fx Townes van Zandt, Leonard Cohen, Scott Walker og Jacques Brel. Så er der næsten dømt kult på forhånd.
Men her er Walkabouts i en fornem koncert fra tyske Rockpalast i 1997. En koncert, der burde sikre dem et par tilhængere mere…

Beskidt rock: Fingers Lee and the Upper Hand

20. marts 2018

En udenlandsk singlepladesamler er faldet over denne sjældne, charmerede omgang rok-og-rul med foretagendet Fingers Lee and the Upper Hand. Fingers Lee er kendt som rockabillykunstner i Storbritannien og har været med i kredsen omkring Screaming Lord Sutch.

The Hinds er tilbage

20. marts 2018

Madrid-kvartetten fik megen omtale, da de første gang stak snuden frem i 2016 med Leave me alone. Spansk garage med feminint islæt. Og nu er de så på vej med en ny langspiller I don’t run, der er ude i april, hvis alt går vel.

Et hjerte af guld

19. marts 2018

På denne dag for 46 år siden fik Neil Young sit ene nr.1-hit med sangen “Heart of Gold”. Nok værd at mindes, selv om det er et skævt jubilæum.

Tinariwen: Nànnuflày

19. marts 2018

Mere end et år er gået, siden vi sidst hørte fra beduinrockerne Tinariwen. Men nu er de så ude med et uddrag fra deres seneste album Elwan. En sang, hvor en gammel mand tænker tilbage på sin opvækst i en lejr. Kurt Vile og Mark Lanegan har bidraget til musikken.

Goodbye Elton John

18. marts 2018

Også Elton John er ved at trække sig tilbage for at nyde sit otium. Selv om det i følge Neil Young er noget bullshit, så gør han det – og med manér. Dels drager han på farvelturné og dels udsender han hele to album, der hver på sin måde fortolker nogle af Johns mange sange. En plade er forbeholdt countryfortolkninger og en er en blandet landhandel.

Det er mange år siden, jeg har lyttet til et helt Elton John-album. Selv om der har været enkelte iørefaldende hits undervejs, så foretrækker jeg stadigvæk hans tidlige værker, især Captain Fantastic and the brown dirt cowboy, der stadigvæk holder.