marts 2018 arkiv

Ultimo marts 1968

24. marts 2018

Musikalsk set var marts 1968 en lidt træg måned. Først sidst på måneden skete der noget for alvor. Incredible String Band udsendte deres tredje album The Hangman’s Beautiful Daughter. Electric Flag debuterede med A Long Time Coming, og det samme gjorde The Move med deres eponyme album. The Supremes kom med deres tolvte album Reflections, og Joni Mitchell debuterede med Song to at Seagul. Gram Parsons International Submarine Band kom med Safe at home. Og så var der også plader af Ray Charles, Miles Davis og James Brown. For nu at nævne de mest kendte.

Filmelskeren Morten Piil er død, 75 år

24. marts 2018

Siden jeg var ganske ung har jeg læst dagbladet Information. Jeg begyndte at læse bladet på skolebiblioteket, da jeg gik i realen (ja, faktisk lidt før…), fordi jeg her kunne finde omtaler af moderne musik og film. Og siden har jeg i perioder abonneret på avisen, i den senere tid dog kun i weekenden. Og i de senere år har jeg været mere og mere tilbøjelig til at opsige abonnementet. Fordi mange af de skribenter, jeg holdt af, forvandt fra bladet.

Senest forsvandt Klaus Lynggaard over til Weekendavisen og overlod rockskriveriet til yngre – og i mine øjne mindre – talenter.

Og da jeg i midten af halvfemserne efteruddannede mig på Journalisthøjskolen i Aarhus gik det  for alvor op for mig, at en avis ikke er bedre en summen af den skribenter. Således også for Information. Og jeg synes niveauet er faldet noget gennem de seneste år. Og flere gode skribenter har forladt bladet – enten for at finde andre græsgange eller af naturlige årsager.

Jeg blev mindet om det i dag, hvor jeg kunne læse Christian Mongaards kærlige nekrolog over Morten Piil, der gennem mange år var filmanmelder og -kritiker i bladet og som fik Mongaard ind som afløser. Og Piil kunne skrive om film. Han var, som Klaus Rifbjerg noterede i Piils antologi Film på hjernen, en af de få – en god håndfuld – kritikere, der virkelige betød noget. Vidende, skarp, præcis og med en personlig stil – og med en kærlighed til mediet, der altid emmede ud af anmeldelserne. Når man havde læst Piils anmeldelse, vidste man, om filmen var værd at bruge penge på eller ej.

Piil var uddannet på den klassiske journalistmåde gennem mesterlære. Hans læremester var en anden filmnørd, Ib Monty. Via et job som junioranmelder på Berlingske Tidende – hos et andet koryfæ, Svend Kragh-Jacobsen – blev han ført til Information i 1967, hvor han var til sin død, selv om der gik meget – alt for – langt mellem hans skriverier de sidste mange år. En uakademisk, selv- og mesteroplært skrivekugle med en lidenskab for filmkunst, der altid brændte gennem hans skrift.

Nu er Morten Piil ikke mere og endnu en grund til at opsige abonnementet på hans gamle avis har jeg fået.

 

Svensk folk ved skrivebordet: Väsen

23. marts 2018

Afskedsturneer – del 2

23. marts 2018

“If I retire, I won’t make an announcement. I’ll just fade away. I don’t think this is a big deal, it stinks of selling tickets.” [Rod Stewart om Elton Johns afskedsturné]

Det er ikke kun Neil Young, der afviser afskedsturneer. Også Rod Stewart vil hellere fade away end tage på afskedsturné. Og hvad skal man så mene om det slagsmål?! Jeg nøjes med at konstatere, at Young og Stewart er her endnu en stund – og det er da altid noget.

Constant Craving – 25

23. marts 2018

“I’ll never be a Billie Holiday. I’ll never be an Ella Fitzgerald. I’ll never be a Joni Mitchell. So it’s this kind of relinquishing, this kind of acquiescence. I guess I’m really giving in to the fact that I am who I am. I’m too young to be a legend, and too old to be pertinent.” [ kd lang til New York Times]