Gensynet med Woodstock Diaries i går bød også på et gensyn med Johnny Winter, der jo fik et større gennembrud netop ved denne festival med sin udgave af moderne rockorienteret blues.Og jeg kom til at tænke på dengang, han kom frem, og medierne hele tiden skulle fortælle om Winters albinisme, altså at han var/er albino. Og jeg kom til at tænke på hans lillebroder Edgar, der også brød igennem dengang – bl.a. i kraft af broderens succes. Og hvad blev der så af Edgar, der også ekscellerede i bluesrock?
Jo, Edgar har såmæn været aktiv lige siden, selv om hans storhedsperiode uden tvivl var i starten af halvfjerdserne. Det kan man forvisse sig selv om, når et nyt bokssæt snart udkommer med hans første plader fra halvfjerdserne – og et bokssæt med The Edgar Winter Group, der især gav Winter succes. Også Edgar er albino og spiller altså sort musik.
Digte nedskrevet i tiden efter Velvet Undergrounds opløsning vil blive offentliggjort til april under titlen Do Angels Need Haircuts? På tryk og i form af lydspor, hvor Reed læser op af digtene i en optagelse fra St Marks Kirke.
Karen Carpenter døde den 4. februar 1983 i en alder af kun 32 år – som følge af spiseforstyrrelser. Men i dag ville hun være blevet 68 år.
The Carpenters var ikke nogen, jeg lyttede bevidst til, da de var på deres karrieres højeste omkring 1970. Men siden har jeg indset, at de leverede pop med høj kvalitet. Karen Carpenter er siden dengang blev anerkendt for at være en af den tids bedste popsangerinder. Og i broderen Richard havde hun en nærmest perfekt arrangør og komponist, der kunne sikre den bedst tænkelige produktion af Karens sangtalent.
Efter en tur ind til byen tændte jeg spontant for DRK for at fordrive tiden, medens jeg bryggede en kop kaffe. Og heldet ville, at DRK på denne kolde lørdag eftermiddag havde sat sig for at vise alle tre dele af Woodstock Diaries, Chris Hegedus’, Erez Laufers og D.A. Pennebakers tv-opfølgning af Woodstock-filmen. Med hidtil ikke viste klip fra den gamle festival. Og med masser af musik med fx Janis Joplin, Jefferson Airplane, Country Joe & the Fish, Canned Heat, Crosby, Stills & Nash, Ten Years After, Jimi Hendrix, Joe Cocker, Sha-Na-Na og Paul Butterfield Blues Band. Et sandt overflødighedshorn af musik – ledsaget af anekdoter og fortællinger fra festivalens gennemførelse. Lige fra problemerne med at skaffe mad til alle og til det truende økonomiske sammenbrud, der fik bands som The Who og Grateful Dead til at kræve kontant betaling for at optræde.
Jeg har tidligere reklameret for denne tv-udsendelse og gør det gerne igen. Den udvider og ophøjer det indtryk af festivalen, som den oprindelige film gav alle os, der ikke selv var der. Den er ikke ukritisk, men efterlader alligevel et billede af en festival, der kun kunne realiseres denne ene gang, fordi mange mennesker ville det og gjorde, hvad der var nødvendigt for at få det hele til at fungere. Det er fx næsten rørende at høre beretningen om tre kollektiver fra New Mexico, der flyves ind til festivalen for at stå for køkkenerne – og lykkes med at brødføde alle disse mennesker.
Firmaet Amazon har lavet en spilleliste for ‘elskende rundt omkring i verden’. Love me er titlen – og på den har John Prine fået lov til at fortolke en gammel Johnny Cash-sag, “The Ways of a Woman in love”. Der er faktisk tale om Johnny Cashs første indspilning for Sun Records – tilbage i august 1958. Og nu giver Prine den så sit eget tilbagelænede udtryk, ledsaget af en munter video.
Nej, det kan ikke undre en, at King Tuff (alias Kyle Thomas) var med i Ty Segalls backingband The Muggers. King Tuff er også inficeret af den elementarrockvirus, som Segall har haft udslag af i overmål. Alligevel er det ikke et fedt. King Tuffs fire album er personlige og har deres egen kant.
Ja, Lou Reed ville være blevet 75, hvis så frem og i fald… Jeg tænker på den langt fra vellykkede koncert, han gav i Musikhuset for snart mange år siden, men også på Reeds aldrig svigtende sans for at gå sine egne veje i musikken. Han var ikke til fals for modeluner eller trends. Sådan er det, når man er ophavsmand til ‘den hvide lyd’ som central figur i Velvet Underground. Og Reeds musik vil fortsat kunne provokere hvem som helst der gider lytte med. Jeg tror, jeg vil markere dagen med at lytte til et par af de mindre dyrkede plader. Fx Set the twilight reeling og Ecstasy.
NPRs journalist beskriver Thunderpussy som et band, der spiller gammeldags musik: ” Thunderpussy’s chugging, blustery, feel-good stomp would really liven up the playlist at your old classic-rock station — that is, if its music had been made many years ago, by a band that wasn’t called “Thunderpussy.” As it is, it’s an enormously appealing, sweat-flinging throwback that still finds a way to sound fresh.” Og det skal forstås som en anbefaling. Uanset hvad man måtte mene om navnet – i disse nyfeministiske og puritanske tider – så spiller d’damer dampende rock med mindelser både om Rolling Stones og andre af rockens store bands. Så velkommen til Thunderpussy.
Næppe har Rolling Stones meldt ud, at de drager på turné i Irland og England, før der er kommet lidt grus i maskineriet. Billedligt talt. Eller mere præcist: Såvel Keith Richard som Charlie Watts har været ude med udmeldinger, der kan få inkarnerede fans til at spidse ører.
Richard ‘kom til’ – for gud ved hvilken gang – at fornærme Mick Jagger i et interview, hvor ham mente at Jagger, der for kort tid siden blev far for ottende gang i en fremskreden alder, skulle steriliseres. Richard måtte straks undskylde over for Jagger personligt og tweete en beklagelse til alle sine følgere. Mon ikke Jagger bare trækker på skuldrene!? Richard er åbenbart uden for pædagogisk rækkevidde, når det kommer til den slags frækheder.
Den ellers så diskrete grand old man i bandet, Charlie Watts, på sin side er i The Guardian citeret for at sige, at det ikke ville bekymre ham, hvis bandet stoppede nu. Selv om han kan lide at spille med de andre og ikke ved, hvad han skal lave, hvis det sker. Watts er mest bekymret for, om helbredet kan holde til de udmarvende koncerter. Men noget er ændret også på det punkt. Der er længere mellem de enkelte koncerter, så der er tid til at genfinde kræfterne. Og livsstilen har ændret sig. Der ryges og drikkes ikke så meget mere – på godt og på ondt:
“We are getting to that elderly period, so it’s a good thing not to. When you’re 40 and you’ve got a hangover you get up and have another drink and you’re off again. I don’t think we could do it nowadays … at this age. Smoking and drinking are not like they were in the 50s. In the 40s and 50s every film star smoked. You’d never see a film star now drinking or smoking, it’s not fashionable, I’m glad to say. In another way it has ruined jazz clubs … they are totally unlike what I would consider a club. They have become very clinical.”
Bowie er død, savnet, men ikke glemt. Og slet ikke af dem, der tager sig af hans eftermæle. Siden Bowie døde har der været gang i genudgivelser m.m. Og nu, hvor vi nærmer os dagen for fejringen af grammofonpladebutikkerne – Record Store Day – vanker der hele tre udgivelser:
Welcome To The Blackout (Live London ’78), en tredobbelt vinyludgivelse med koncertoptagelser fra London i 1978.
En 12″ single med en fuldlængde udgave af demoen til “Let’s dance” og en live-udgave af samme nummer som B-side
Den første officielle udgivelse af promotionpladen Bowie Now, der oprindeligt blev udgivet i USA og indeholder materiale af Low og Heroes.
“I’d be lost without my blogger” – Sherlock Holmes
HVAD ER BLOGGEN CAPAC?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom*) gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Det er også en gammeldags blog. Jeg foregøgler ikke nogen, at jeg forsøger at følge med tiden, for eksempel går jeg ikke helhjertet ind for kommerciel streaming af musik, film o.a. Og bloggen er også gammeldags i den forstand, at jeg gerne kigger bagud i tiden. Jeg forsøger ikke at være ung med de unge eller endnu værre ungdommelig. Nej. Jeg står ved min alder og det, jeg kommer af.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internet-tider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 18 år.
Velkommen.
*) Nom de guerre, da. krigsnavn, pseudonym, øge- eller dæknavn, som en soldat tog på sig i krigstjeneste.
Nom de plume, pennenavn, forfatternavn, fingeret navn.
Et akronym er et ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i to eller flere ord, fx ECU ‘European Currency Unit’, NATO ‘North Atlantic Treaty Organisation’ og aids ‘acquired immune deficiency syndrome’.
Palindromer er ord, ordforbindelser, sætninger eller tal, der læst forfra og bagfra giver samme mening.
What is CAPAC – the blog?
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog.
It is also an oldfashioned blog. I do not pretend, that I am in touch with these times, for example I do not use commercial streaming of music, movies etc. And my blog is also oldfashioned in the sense that I gladly look backwards in time. I do not try to act young og assume a young attitude. No. I stand by my age og what I come from.
And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification – well, americanization – of the danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 18 years.
Welcome
Kontakt / Contact
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er e-mailadressen følgende:
capac [SNABELA] capac.dk
NB! Hvis du kontakter mig vdr. en evt. anbefaling af musik eller andet, så læs venligst mine betingelser (nedenfor)!!
If you want to contact the writer of this blog, please use the following e-mail adress:
capac [at] capac.dk
NB! If you contact me concerning recommendations of music etc., I urge you to read my conditions (below).
ANBEFALING AF MUSIK, BØGER, FILM OSV.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful.
(Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare
Et citat af Cicero: ‘ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det’. Vi realskoleelever tog maximet til os med det samme – og frk. Hvass, vores latinlærerinde, gjorde os opmærksom på tilføjelsen: kun en tåbe bliver ved med det. Klogt at huske på, når man laver alle sine fejl…
Musikkens muse
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”.
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
Indskrift 3
En mand er en succes, hvis han står op om morgenen og går i seng ved nattetid, og ind imellem gør, hvad han har lyst til.
Bob Dylan
Søg og du skal finde
Arkiver
BLOG'N ROLL!
Alrunen (alias Claus Rasmussen)
righoldig side om dengang i tresserne – musik, plakater, data, billeder og meget mere – suppleres med en side på Youtube med sjældne gode optagelser
Bibzoom
Bibliotekernes digitale musiktjeneste – musikartikler, genrer og lytteguides
Bo Green Jensen –
filmanmelder, journalist, digter, forfatter m.m. blogger
