3. marts 2018 arkiv

Lou Reeds efterladte skrifter

3. marts 2018

Digte nedskrevet i tiden efter Velvet Undergrounds opløsning vil blive offentliggjort til april under titlen Do Angels Need Haircuts? På tryk og i form af lydspor, hvor Reed læser op af digtene i en optagelse fra St Marks Kirke.

Karen Carpenter – 68

3. marts 2018

Karen Carpenter døde den 4. februar 1983 i en alder af kun 32 år – som følge af spiseforstyrrelser. Men i dag ville hun være blevet 68 år.

The Carpenters var ikke nogen, jeg lyttede bevidst til, da de var på deres karrieres højeste omkring 1970. Men siden har jeg indset, at de leverede pop med høj kvalitet. Karen Carpenter er siden dengang blev anerkendt for at være en af den tids bedste popsangerinder. Og i broderen Richard havde hun en nærmest perfekt arrangør og komponist, der kunne sikre den bedst tænkelige produktion af Karens sangtalent.

En tur til Woodstock på en kold lørdag

3. marts 2018

Efter en tur ind til byen tændte jeg spontant for DRK for at fordrive tiden, medens jeg bryggede en kop kaffe. Og heldet ville, at DRK på denne kolde lørdag eftermiddag havde sat sig for at vise alle tre dele af Woodstock Diaries, Chris Hegedus’, Erez Laufers og D.A. Pennebakers tv-opfølgning af Woodstock-filmen. Med hidtil ikke viste klip fra den gamle festival. Og med masser af musik med fx Janis Joplin, Jefferson Airplane, Country Joe & the Fish, Canned Heat, Crosby, Stills & Nash, Ten Years After, Jimi Hendrix, Joe Cocker, Sha-Na-Na og Paul Butterfield Blues Band. Et sandt overflødighedshorn af musik – ledsaget af anekdoter og fortællinger fra festivalens gennemførelse. Lige fra problemerne med at skaffe mad til alle og til det truende økonomiske sammenbrud, der fik bands som The Who og Grateful Dead til at kræve kontant betaling for at optræde.

Jeg har tidligere reklameret for denne tv-udsendelse og gør det gerne igen. Den udvider og ophøjer det indtryk af festivalen, som den oprindelige film gav alle os, der ikke selv var der. Den er ikke ukritisk, men efterlader alligevel et billede af en festival, der kun kunne realiseres denne ene gang, fordi mange mennesker ville det og gjorde, hvad der var nødvendigt for at få det hele til at fungere. Det er fx næsten rørende at høre beretningen om tre kollektiver fra New Mexico, der flyves ind til festivalen for at stå for køkkenerne – og lykkes med at brødføde alle disse mennesker.