13. marts 2018 arkiv

Capac anbefaler: Sune Feld – Fairytales & Other Lies

13. marts 2018

Og jeg iler med at gøre bod for en undladelsessynd. Jeg skulle have omtalt Sune Felds nye album Fairytales & Other Lies før denne fødselsdag, men, men, men… alskens prokrastinationer og undskyldninger skubbede den i baggrund. Og der er ingen grund til, at denne plade skal ligge i nogen baggrund.

Der er tale om et rigtig fint indierockalbum. Det illustreres smukt af den indledende sang “A pearl”, der med et meget iørefaldende hook indfanger lytteren med det samme. En sang, der vist har fået meget spilletid på DRs popkanaler og fortjener mange lyttere i kraft af sine åbenbare popkvaliteter og sit medrivende indierockarrangement. Det er en sang, der pumper i blodet, sparker til danseskoene og åbner ballet på pladen på fornemste vis.

Og de resterende syv sange på pladen lever flot op til introen. Feld ved, hvilke knapper han skal trykke på for at appellere til forvænte rock- op popører. Melodiske sange, der er næsten klassisk opbyggede med fængende omkvæd og i et medrivende indierocksetup.

Og selv om man godt kan finde tidsåndens melankoli, hvis man skraber godt i teksterne på pladen, så adskiller den sig dog ved en næsten befriende opdrift af positivt livssyn og optimisme, der kun passer alt for godt til Feld livsbekræftende omgang powerindierock. Hermed varmt anbefalet alle rockører.

Sune Feld. Fairytales & Other Lies. Target. Udkom 23. februar.

Capac anbefaler: Thulla s Merry-Go-Round – Colony Collapse Disorder

13. marts 2018

På coveret til Thulla C. Wambergs nye – og vist nok tiende – plade ser man tre bier. Og titlen og titelsangen “Colony Collapse Disorder” handler også om den noksom omtalte bidød, der hærger i vores verden, fordi vi insisterer på at opdyrke al landbrugsjord og gødske og sprøjte det med profit for øje.:

My sweet honeybee

how I wish I could set you free

into a brand and clean world

while you hum your beautiful melody

hedder det i titelsangens omkvæd. Og med den sangs blanding af håbefuldhed og melankoli anslås albummets grundstemning. Og titlen Colony Collapse Disorder kan måske forstås som en kommentar til verdens mikro- og makroskopiske tilstand i det hele taget. En verden, der er af lave, men hvor der også endnu er plads til længsel mod noget andet og håb om noget bedre.

Og musikken passer fint til denne grundstemning. Der er et umiskendeligt jazz-take på sangene, uden at de er decideret jazzmusik. Man tænker snarere på cirkus, kabaret og gøgl, når man hører Thulla fremføre sine sange, akkompagneret af harmonika, vox-orgel og kontrabas. Og stemningen af kabaret understreges af Thullas lavmæte, næsten sagte, fortolkning af The Doors “People are strange” og ikke mindst Kurt Weils og Bertold Brechts “Alabama Song/Whisky Bar”, som The Doors også gav deres udgave af. Disse sange og Thullas egne giver god mening til projektnavnets karrusel og til hele albummets stemning af svundne tiders lidt dekadente kabaretverden.

Colony Collapse Disorder er ikke en plade, der råber sit publikum an. Den er tilbagetrukket og næsten forsigtig i sit særprægede udtryk. Det er en plade, der skiller sig ud fra det meste, man hører i disse år – både på jazzfronten og på mainstreamfronten. Den er indbydende og forførende (ikke mindst i kraft af Thullas fine, feminine og markante stemme) og udgør et velkomment modspil til meget af den anmassende musik, vi præsenteres for i disse år. Hermed anbefalet.

Thulla s Merry-Go-Round. Colony Collapse Disorder. MusikGalaxen. Er udkommet

 

12 år med Capac

13. marts 2018

Ja, så kommer vi ikke uden om det. I dag er det tolv år siden bloggen begyndte i det små som en smartlog. Næste år bliver bloggen, om alt går som det skal, teenager. Jeg vil som kaptajn nøjes med at glæde mig over, at der stadigvæk er faste læsere og pænt mange besøgende fra nær og fjern. Til lykke til CAPAC.

Og K D Lang får lov til at give det musikalske indslag i anledning af dagen…

Farvel til Geordie – Red Squares

13. marts 2018

Dagens første triste nyhed er, at Georgie – David Garriock – er afgået ved døden. Han var kendt som forsanger i den herhjemme legendariske falset-beatgruppe Red Squares, der var inspireret af Four Seasons og andre amerikanske vokalgrupper og i årene 1966-67 oplevede en nærmest beatlemanisk dyrkelse og fik hits som “People get ready” og “Sherry”. På gruppens hjemmeside kan man læse en kort fortælling om bandets og Georgies karriere, der sluttede i 2015 med en koncert i Fuglsøcenteret.

Tilbagespoling: Capac anbefaler Geordie All of this…

Læs også Torben Billes portræt i anledning af Geogies 70-årsdag i august 2012.