25. april 2018 arkiv

Genhør med: Little Feat (Lowell George)

25. april 2018

For nogle få dage siden ville Lowell George kunne have rundet de 73 år, hvis ikke et dårligt helbred og en “tilfældig” (?) kokainoverdosis havde givet ham hjertestop den 29. juni 1979, 34 år gammel. Levemand og stor musiker var han og skal ikke blive glemt. Her er han i forgrunden af sit lille band Little Feat med Bonnie Raitt og Emmylou Harris som backingsangerinder. Bedre kan det snart ikke blive.

Funky as hell: Keb Mo

25. april 2018

Nu vi alligevel kommer omkring Keb Mo, så skal vi ikke glemme denne fine optræden sammen med Bonnie Raitt. En oplevelse, det kan være svært at komme sig over…

Nyt fra The Delta Queen

25. april 2018

Når man har sunget med Delainy & Bonny, Leon Russell, Joe Cocker, Harry Chapin, Bob Dylan, Jimi Hendrix, Eric Clapton, David Crosby, Graham Nash og mange flere af de store, gamle navne, så er man ikke en frøken hvemsomhelst. Og det er Rita Coolidge da heller ikke.
Hun var med da Derek and the Dominos indspillede klassikeren “Layla”, og hun var med at Joe Cocker sammen med sine Mad Dogs and Englishmen indspillede indspillede det album og turnerede med det. Og så har hun været gift med selveste Kris Kristofferson. Så det…
Men det er efterhånde længe siden, vi har hørt nyt fra The Delta Lady, som Leon Russell døbte hende (og skrev en sang om…).
Men nu er hun så tilbage med albummet med den beroligende titel Safe in the Arms of Time. Sådan. Godt at have hendes stemme tilbage.

Sarah Shook & the Disarmes i nærheden

25. april 2018

Jeg har haft Sarah Shook under radaran før (for et årstid siden). Og nu lader det til at hun og hendes band The Disarmers kommer på turné i nabolaget. I første omgang spiller de mange steder i Sverige, nogle steder i Norge og en enkelt gang i København (08-06-18), men ikke i Aarhus…
Det kan selvfølgelig nå at ændre sig og ville være dejligt, så vi kunne få lidt af den rå lyd fra Bloodshot Records-kataloget til den jyske hovedstad. Shook er i øvrigt aktuel med et nyt album Years.

Doctor Ross: Cat squirrel

25. april 2018

Jeg har fordybet mig i Creams album Fresh Cream og genforelsket mig i “Cat’s squirrel”. Og det førte straks tilbage til oprindelsen hos Doctor Ross the Harmonica Boss (1925-1993). Det er rigtig blues à la John Lee Hooker og Sonny Boy Williamson, men man skal lytte godt efter for at genkende Creams udgave i det oprindelige.