I den forgangne uge skete der det usædvanlige, at et folketingsmedlem ikke fulgte partilinjen. Socialdemokraten Mette Gjerskov nægtede at stemme for regeringens forslag om at forbyde burkaer og andre hovedbeklædninger, der formummer en person. Og Socialdemokratiet med Mette Frederiksen i spidsen reagerede straks med at fratage Mette Gjerskov hendes ordførerskaber. Og det er ikke første gang, vi har været vidne til en sag af denne karakter. Det koster at gå imod partilinjen – næsten uanset, hvilket parti man tilhører.
Forfatteren Carsten Jensen benytter Gjerskovs sag til at slå et slag for den samvittighedsfulde politiker og opfordre andre socialdemokrater til at melde sig ud af partiet. Det sker nok ikke, men Jensen har fat i noget. Nemlig at Gjerskovs og andres handlemåde faktisk er omfattet af Grundlovens bestemmelser. I § 56 står der:
Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere.
Det udelukker ganske vist ikke, at folketingsmedlemmer kan bliver overbevist om noget af deres parti. Omvendt er det klart, at hvis medlemmet har en overbevisning, der ikke er i overensstemmelse med partiets officielle linje, så er medlemmet kun bundet af sin egen overbevisning. Hverken af partiets eller vælgernes forskrift. Og det betyder jo, at partiet – i dette tilfælde Socialdemokratiet (men det kunne være hvilket som helst andet parti) – er i konflikt med Grundlovens bestemmelse.
Sagt på en anden måde, så er sanktionerne mod Gjerskov udtryk for et demokratisk underskud i Socialdemokratiet. Selv om det sikkert ville gøre mange ting mere besværlige, så vil det være mere demokratisk, hvis alle partier accepterede, at de enkelte medlemmer havde ret til at følge deres egne overbevisninger. Selv om der selvfølge er grænser, nemlig dem, der er defineret af partiets grundholdninger. Selvfølgelig må medlemmernes overbevisninger være i overensstemmelse med partiet grundholdninger – ellers må medlemmet finde et andet parti at være en del af. Men så længe medlemmets overbevisning med rimelighed kan siges at være i overensstemmelse med partiets program, så burde dets ret til at stå ved sin overbevisning være indiskutabel. Og hvis man læser om Socialdemokratiets politik (fx omkring Ligestilling, Kultur m.m. ) på deres hjemmeside, så er der ikke entydigt noget, der modsiger Gjerskovs overbevisning.
