maj 2018 arkiv

1968: Yellow Submarine

31. maj 2018

 

50-årsdagen for udgivelsen af Beatles’ single “Yellow Submarine” (juli 1968) markeres med udgivelsen af en 7″ picture disc single. Nogenlunde samtidig vises den animerede film Yellow Submarine i en nyrestaureret udgave i biografer verden over. Jeg har aldrig set den animationsfilm og er ikke sikker på, at jeg skal se den nu. Selv om musikken er Beatlesk, så er filmen nok lidt for langt ude – efter min smag.

På bagsiden – B-siden – af billedpladen finder vi “Eleanor Rigby”, akkurat som på 1968-singlen.

Ray Davies om “See my friends”

31. maj 2018

Soundet blev inspireret af noget jeg oplevede i Indien. Vi var på vej på turne i Australien og overnattede i Bombay. Tidligt om morgenen stod jeg og min broder på stranden og hørte, hvordan nogle fiskere sang eller messede, medens de trak nattens fangst i land. Samtidig så vi hvordan solen stod op. Det var som i en drøm – en utrolig stærk oplevelse.[…] Da vi kom tilbage til England skrev jeg sangen på en billig, tolvstrenget Framus-guitar. Lyden fra guitaren, der druknede i feedback gennem forstærkeren, var det jeg byggede sangen på. Så soundet kom før sangen. [Ray Davies til den afdøde journalist Lennart Persson]

1968: Beatles går i studiet med det hvide album

30. maj 2018

På denne dag i 1968 starter The Beatles en fire måneders rejse i Abbey Roads studier. En rejse, der fører dem frem til det album, der siden er blevet kendt som Det Hvide Album, men som bare bærer titlen The Beatles. Et dobbeltalbum og et hovedværk, som man som gammel fan af gruppen aldrig rigtig bliver færdig med.

Dagens Paul Simon

30. maj 2018

Fog’s rollin’ in off the East River bank
Like a shroud it covers Bleeker Street
Fills the alleys where men sleep
Hides the shepherd from the sheep
Voices leaking from a sad cafe
Smiling faces try to understand
I saw a shadow touch a shadow’s hand
On Bleeker Street
A poet reads his crooked rhyme
Holy, holy is his sacrament
Thirty dollars pays your rent
On Bleeker Street
I head a church bell softly chime
In a melody sustainin’
It’s a long road to Caanan
On Bleeker Street
Bleeker Street

Dagens Simon, Bleeker Street, i en sjælden udgave fra BBC Radio 1965.

Barnett synger Welch

30. maj 2018

Min pladeaktuelle favorit Courtney Barnett har fundet tid til at lave en coverversion af Gillian Welchs “Everything is free”. En fin kombination og en fin version.

Paul Simon: America

29. maj 2018

Mit Paul Simon og Art Garfunkel-flip på afspilleren falder heldigt sammen med Paul Simons omtale afskedsturné. Og hans aktuelle optrædener rundt omkring i staterne kaster fornemme, ja formidable, anmeldelser af sig. Flere anmeldere kan slet ikke forstå, at Simon overvejer at trække sig tilbage fra musiklivet. Men lad os i stedet glæder os over, at manden stadigvæk har “det” i sig.

En ung dame fylder 50: Kylie Minoque

29. maj 2018

Australske Kylie Minoque – en af mine skyldige glæder i poppen –  runder det skarpe 50’erhjørne i dag. Og jeg har haft et svagt punkt for denne poptøs, siden hun bragede gennem hitlistebarrierne med “Locomotion” tilbage i slutfirserne. Og siden har hun nu og da fanget mit øre med pop- og dansesange. Hun har altid vist, hvad hun ville med sin underholdning. Pop og dans. Og hun har hele tiden været en påmindelse om, at det hele ikke nødvendigvis skal være kunst og alvor. Det kan også bare være for sjov.

Dagens citat: Johnny Madsen

29. maj 2018

– Det, der optager mig, er alle de forbandede bureaukrater, der vil have folk til at leve på en bestemt måde. ‘Rygning er usundt’. Rygning er sgu ikke usundt. Og at drikke er heller ikke usundt, proklamerer Madsen og tager en slurk af sin drink, inden han fortsætter opsangen:

– Det er ikke til at holde ud at høre på politikere og deres moral. For Guds skyld, lad være med at lytte til dem, for de aner ikke, hvad de taler om. Lev nu jeres liv, for helvede. Lad være med at høre på alle de gamle idioter – og det gælder også mig, siger Madsen med et grin. [interview med DR]

 

Selv om Madsen helgarderer med sin sidste replik, så er der noget forfriskende oprørsk over hans anti-autoritære holdning til al den sundhedsmoraliseren, vi får krænget ned over hovedet i medierne hver eneste dag. Lev nu jeres liv, for helvede. Sådan Madsen. Og tak for opsangen.

Memorial Day

29. maj 2018

Amerikanerne fejrede i går Memorial Day, hvor man mindes de soldater, der faldt i de amerikanske militære styrkers tjeneste. Og som altid, når amerikanerne fejrer noget, så gælder det i allerhøjeste grad fædrelandet. America first.

Når man som jeg for tiden følger det 10 afsnit store fortælling om Vietnamkrigen, så får Memorial Day er særlig tung, smertelig og blodig betydning. For det var i Vietnam, amerikanerne led deres største nederlag efter Anden Verdenskrig. I fredagens afsnit – det femte – fortalte man om begivenhederne i 1967, bl.a. om de forfærdelig kampe i Nordvietnam, hvor amerikanerne mistede titusindvis af unge mænd. Og det er en voldsom oplevelse at sidde og se og høre en amerikaner fortælle om, hvordan han som ungt menneske – på måske 18-20 år – med ildhu og begejstring meldte sig til frontlinjen, for derefter at berette om, hvad det gør ved en at opleve kammerater blive skudt til plukfisk på nært hold og sprængt i stumper og stykker for øjnene af en. Selv om nogle af dem overlevede, så blev de aldrig de samme mennesker igen. Memorial Day handler om unge, spildte liv. Og de fortællende soldater i filmen lægger ikke skjul på, at kampene dengang var helt og aldeles meningsløse.

Efter The Dead og Dylan: Paul Simon

28. maj 2018

Efter Grateful Dead og Bob Dylan har Paul Simon (og Art Garfunkel) overtaget musikafspilleren. For gud ved hvilken gang.

Anekdote: Neil Diamond i The Last Waltz

28. maj 2018

Anekdoter skal altid tages med et gran salt. Ikke mindst dem, der dukker op i rockens rygtestrøm. Fx denne her om Neil Diamond, da han deltog i The Bands Last Walz-koncert. Anekdoten fortæller, at Neil Diamond efter at have optrådt med sit eneste nummer møder Bob Dylan og siger til ham: “Følg det!”. Hvortil Dylan svarer: “Hvad skal jeg gøre? Gå op på scenen og falde i søvn!?”. Anekdoten fortæller nok mest om anekdotemageren end om de implicerede.

Esbjerg i superligaen

28. maj 2018

[Foto lånt fra Efbs Facebookside Efb før og nu]

Da jeg en herlig aften i april så Esbjergs forenede boldklubber – Efb – vinde 3-0 over Brabrand, var der stadigvæk lang vej for hjembyens klub til det forjættede fodboldrige i superligaen. Men i går gentog de 3-0-resultatet. Denne gang over superligaklubben Silkeborg IF. Og sikrede sig dermed adgang til den bedste liga med et samlet resultat på 3-1. Det er flot og stort af klubben at vende tilbage efter kun et år i 1. division. Og som gammel esbjergdreng kan man kun glæde sig sammen med spillerne og de esbjergensiske fans. Til lykke Efb.

Folk bøjede sig og bad til neoguden de lavede…

27. maj 2018

Hello darkness, my old friend
I’ve come to talk with you again
Because a vision softly creeping
Left its seeds while I was sleeping
And the vision that was planted in my brain
Still remains
Within the sound of silence
In restless dreams I walked alone
Narrow streets of cobblestone
‘Neath the halo of a street lamp
I turned my collar to the cold and damp
When my eyes were stabbed by the flash of a neon light
That split the night
And touched the sound of silence
And in the naked light I saw
Ten thousand people, maybe more
People talking without speaking
People hearing without listening
People writing songs that voices never share
And no one dared
Disturb the sound of silence
Fools, said I, you do not know
Silence like a cancer grows
Hear my words that I might teach you
Take my arms that I might reach you
But my words, like silent raindrops fell
And echoed in the wells of silence
And the people bowed and prayed
To the neon god they made
And the sign flashed out its warning
In the words that it was forming
And the sign said, the words of the prophets are written on the subway walls
And tenement halls
And whispered in the sounds of silence

Op pludselig var jeg tilbage ved Torkild Bjørnvig og “Oprøret mod neonguden”, der henter sin titel fra Paul Simons “Sound of silence”, der tilsyneladende ikke er nogen oprørssang. Og dog… Det afhænger af, hvordan man læser Simons sangtekst. Og melodien holder stadigvæk, alle disse år senere. Både i den oprindelige akustiske udgave og den med trommer, bas og el-guitar.

Stevie Nicks blev 70 i går

27. maj 2018

Det er svært at forestille sig Fleetwood Mac uden Lindsay Buckingham. Og lige så umulig ville gruppen se ud uden Buckinghams gamle partner og dame, Stevie Nicks. Engang udgjorde de to motoren i det nye Fleetwood Mac, efter at bandet havde forladt bluesrocken til fordel for den amerikanske middelstrøm. Og deres forhold var sladderstof i mange år. Kreativitet, penge og kærlighed går ikke altid godt i spænd.
Nu er Stevie en voksen dame på 70 og konstellationen Buckingham/Nicks fortid. Som man kan høre på ovenstående qvasi-bootleg-spor, så er det en skam….

Ultimo 1968: Quicksilver Messenger Service m. fl.

26. maj 2018

Ved udgangen af maj måned 1968 skete der ting og sager på musikfronten. Johnny Cash udsendte sit livealbum fra

Folsom Prison, Mamas and Papas udsendte deres fjerde, eponyme og sidste album, Og så debuterede Quicksilver Messenger Service med en plade, der forenede mainstreamorienteret rock med avancerede jamsessionsstykker, der var gennemkomponerede. Pladen blev ikke nogen stor succes, men fik status af at være en kultplade. Bl.a. fordi gruppen var en slags yngleplads for talenter som Nicky Hopkins, Dino Valenti, John Cipolina og David Freiberg.