maj 2018 arkiv

Pete Townshend – 73

19. maj 2018

Beklager. Pete Townshend bliver 73 år. Det er lidt svært med de fødselsdage…

Dagens Bob Dylan: Romance in Durango

19. maj 2018

Bob Dylan – Romance in Durango LIVE (1975) from Not Dark Yet on Vimeo.

Omsider: Courtney Barnetts album er ude

18. maj 2018

Dronningen af slackerrock kalder Gaffa Countney Barnett. Jeg ved ikke, hvad slackerrock er, og er også temmelig ligeglad. Men til gengæld glad for, at Barnetts nye album omsider – efter adskillige singleforløbere – er ude. Slackerrock – min bare…

Dagens Bob Dylan: Biograph

18. maj 2018

Bokssættet Biograph fra 1985 er vist et af de første bokssæt fra his Bobness. 53 numre af forskellig observans giver et fint billede af Dylans sangskrivertalent. Hvis man kun skal have en boks med Dylan, kan de varmt anbefales (og det kan fås for en slik på on-line-markeder).

"Holy shit…what a ride!" Señor (Tales Of Yankee Power) written by Bob Dylan from Geo Meek on Vimeo.

Stop motion

18. maj 2018

Imin barndom så jeg mange – især tjekkiske – stop motion-film på tysk tv. Og selv om vi siden har fået computergrafik, og det har været en berigelse af filmudtrykket, så overgår det ikke med hensyn til fantasiskabelse den gamle stop motion-teknik. Efter min beskedne mening.

Veloplagt Bob Dylan

17. maj 2018

https://youtu.be/HihJq1cgVB0

Jonathan Richman – 67

17. maj 2018

Det er desværre længe siden Jonathan Richman var en del af Modern Lovers. Siden opløsningen af gruppen er han gledet lidt ud i periferien, selv om han har været aktiv både på plade og på scenen. I dag fylder han 67 og der er grund til at huske hans enkle sange – “Jeg skriver ikke sange, jeg kommer på dem” – og ikke mindst hans finurlige, sjove tekster – og ikke mindst tiden med Modern Lovers.

Dagens Bob Dylan: Music from Big Pink

17. maj 2018

Nej, der er ikke tale om en Bob Dylan-plade. Og så alligevel lidt… Dylan har malet coverbilledet, og hans ånd svæver over vandene et eller andet sted. Han er også komponist på tre af sangene på plade.  For The Bands debutalbum kan ikke helt tænkes uden også at tænke på, at Band – under navnet The Hawks – op til indspilningen af Big Pink-pladen havde været backingband for Dylan på dennes 1966-turné. Og at de nogenlunde samtidig sammen indspillede den musik, der senere udkom som The Basement Tapes.

Dylansang:

Dylan og Richard Manuel:

Dylan og Rick Danko:

Nostalglimt: Trap Danmark

16. maj 2018

Ved en tilfældighed ser jeg, at Trap Danmark er ved at blive udgivet i sin 6. udgave. I hele 34 bind får læserne “et omfattende univers af levende fortællinger, tværfaglige beskrivelser og leksikale informationer om Danmark. Her finder du – for de enkelte steder i landet og for landet som helhed – den væsentligste viden om geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur samt samfunds- og erhvervsliv”, som der står på værkets hjemmeside.

Blandt de digitale generationer, der er vokset op med Google-søgemaskinen som fast hovedvej til information er værket nok ikke noget, der får en klokke til at ringe. Men for en gammel rotte som min bimler og bamler det. I min folkeskoletid i tresserne var Trap Danmark et referenceværk, der blev brugt igen og igen af mine lærere. Værket stod selvfølgelig på skolen bibliotek, og var der et emne, der kunne belyses af Trap, så blev det det. Eller i hvert fald fik vi en henvisning til og besked om at opsøge et bestemt bind af Trap. Og når der skulle skrives opgaver, så var Trap også i brug som opslags- og læseværk.

Helt i pagt med tidsånden bliver den nye udgave også tilgængelig i digital form. Og det er godt, for dels er det vel de færreste, der har plads til at have Trap Danmarks sjette udgave stående i samtlige 34 bind – og den koster også en mindre herregård: 12775 kr. Men værket er sådan et, jeg godt kunne ønske mig, at alle yngre generationer også fik kendskab til og glæde af. Et fornemt forsøg på at beskrive nationen Danmark på mange ledder og kanter. Godt, at det stadigvæk eksisterer i en tid, hvor den slags værker ellers er en truet art.

Fra psychedeliaens overdrev: Lumerians

16. maj 2018

Lumerians er et af de nye psychedeliske orkestre. Og de har et par album bag sig og et nyt på vej. Indspillet i en tidligere kirke, nu pladestudie, i Oakland, Californien. Hos Lumerians løber sporene fra Sonich Youth, den tyske Krautrock, jazz, støjrock m.m. sammen i et univers, der er behersket af tanker om verden ude i altet, fremmede væsner og andet godt fra en livlig fantasi.

Dagens Bob Dylan: Blonde on blonde

16. maj 2018

bob dylan / stuck inside of mobile with the memphis blues again (1966)

  • og helt tilfældigt opdager jeg så, at albummet her udkom på denne dato i 1966. Det samme gjorde Beach Boys’ Pet Sounds. What a day.

Brian Eno – 70

15. maj 2018

Ikke-musiker har Brian Eno kaldt sig selv. Men få har haft så stor betydning for moderne populærmusik som netop Eno – i egenskab af pladeproducer, komponist og – ja – musiker. Ud over en række soloplader inden for det brede ambientspektrum har han været bidragsyder, fødselshjælper og forløser for en række samarbejdsplader – Roxy Music, John Cale, David Byrne og mange flere. Projekter, der på den ene og anden måde har været skelsættende i moderne rock.

Et par eksempler fra mine Eno-yndlings-samarbejder…

Dagens Bob Dylan: Tempest

15. maj 2018

Fra garagen: The Enfields

14. maj 2018

Der er åbenbart inden ende på garagerock-arkæologernes arbejde. Og måske er det ikke så underligt, for i de tidlige tressere var der vel næppe en eneste flække i Amerika – eller for den sags skyld: Danmark – der ikke have mindst et garage- eller pigtrådsband. Og mange af dem fik udgivet lidt på – typisk – singleplade, der så gled lidt ind i glemslen store tykke bog – for siden at blive hentet frem igen af ihærdige musikarkæologer.

Et af disse bands var The Enfields fra Wilmington, Delaware. Centreret omkring sangskriver Ted Munta udgav Enfields en portion singleplader i lokalområdet. Debutsinglen “In the eyes of the world” er – stadigvæk – en charmerende lille teenage-garage-sag med forvrænget guitar og dystre harmonier. Singlen sikrede The Enfields en trofast, lokal fanskare.

https://www.youtube.com/watch?v=2nRHXFXXT_g

Successen blev fulgt op af bandets måske allerbedste sang “She already has somebody”, hvor folk møder teenageangst og guitarer. Herefter tog musikken en drejning i retning af mere rå rock, hvor man mærker indflydelsen fra de britiske

R&B-beatgrupper (Who, Pretty Things osv.).

The Enfields holdt ud til 1967, hvorefter sangskriver Munta dannede et nyt band ved navn Friends of the Family, der fungerede frem til 1968, uden at få udgivet ret meget. Hvis man vil have de to bands musik – eller i hvert fald noget af det – skal man lede efter den CD, der er afbilledet ovenfor. Den er fra 1993 og plademærket er Get Hip. God jagt.

Dagens Bob: Like a rolling stone

14. maj 2018

Album på vinylafspilleren: Highway 61 revisited