8. maj 2018 arkiv

Rock and roll-ophavsmanden

8. maj 2018

“…the first time I played a rock and roll tune on my oath I had never heard no one else do that type therefore I am almost sure I am the originator of rock and roll regardless of waht you may have heard….” [Harmonica Frank i et brev til Greg Shaw]

Dick og Dave og endeløse Grateful Dead

8. maj 2018

Der er virkelig ingen ende på Grateful Dead, selv om bandet for længst har takket af. Deres fans, Deadheads, og folk bag bandet sørger for, at en lind strøm af udgivelser fortsætter med at udkomme. Blandt disse er serien Dick’s Picks, hvor en lang række koncerter – 36 ialt – er blevet udgivet. Den er afløst eller fulgt op af Dave’s Picks, der foreløbigt er nået til vol. 26 – ligeledes med hele koncerter. Oven i det finder man andre koncertserier som Road Trips og “almindelige” koncertplader, der udkom løbende fra gruppen. Og ikke at forglemme alle de optagelser, der ligger på archive.org til fri afbenyttelse.

Kendetegnende for alle disse plader ( i hvert fald den del, jeg har haft fat i) er, at kvaliteten er forbavsende høj, hlet på niveau med mange af de studiealbum, gruppen udsendte. Grateful Dead var som en maskine, der blot skulle sættes i gang, så kørte den som smurt.

Cassidy

8. maj 2018

Det er fortsat De taknemmelige Døde, der har belejret min afspiller. Og nu er jeg kørt ud af en tangent, nemlig Bob Weirs soloalbum Ace og hans fine fortolkning af “Cassidy”. Sangen findes i flere udgaver med Grateful Dead, men jeg foretrækker denne soloudgave. Den er skrevet af Weir og John Barlow – og den alluderer blandt andet til den navnkundige Beat-poet Neal Cassidy.

Fra Main Street til Bourbon Street

8. maj 2018

Den gode Ryan Adams går ikke af vejen for at lave kopiudgaver af andres sange. Det er gået ud over Taylor Swift på et helt album, og nu har han kastet sig over selveste Rolling Stones’ ædle Exile on Main Street. I forbindelse med jazzfestivalen i New Orleans har Ryan Adams og særligt indbudte musikvenner spillet hele albummet. Om der er planer om en pladeudgivelse, vides endnu ikke. Men det kunne da være spændende…