14. maj 2018 arkiv

Fra garagen: The Enfields

14. maj 2018

Der er åbenbart inden ende på garagerock-arkæologernes arbejde. Og måske er det ikke så underligt, for i de tidlige tressere var der vel næppe en eneste flække i Amerika – eller for den sags skyld: Danmark – der ikke have mindst et garage- eller pigtrådsband. Og mange af dem fik udgivet lidt på – typisk – singleplade, der så gled lidt ind i glemslen store tykke bog – for siden at blive hentet frem igen af ihærdige musikarkæologer.

Et af disse bands var The Enfields fra Wilmington, Delaware. Centreret omkring sangskriver Ted Munta udgav Enfields en portion singleplader i lokalområdet. Debutsinglen “In the eyes of the world” er – stadigvæk – en charmerende lille teenage-garage-sag med forvrænget guitar og dystre harmonier. Singlen sikrede The Enfields en trofast, lokal fanskare.

Successen blev fulgt op af bandets måske allerbedste sang “She already has somebody”, hvor folk møder teenageangst og guitarer. Herefter tog musikken en drejning i retning af mere rå rock, hvor man mærker indflydelsen fra de britiske

R&B-beatgrupper (Who, Pretty Things osv.).

The Enfields holdt ud til 1967, hvorefter sangskriver Munta dannede et nyt band ved navn Friends of the Family, der fungerede frem til 1968, uden at få udgivet ret meget. Hvis man vil have de to bands musik – eller i hvert fald noget af det – skal man lede efter den CD, der er afbilledet ovenfor. Den er fra 1993 og plademærket er Get Hip. God jagt.

Dagens Bob: Like a rolling stone

14. maj 2018

Album på vinylafspilleren: Highway 61 revisited