juni 2018 arkiv

Capac anbefaler: Laursen – Nutidslevn

7. juni 2018

Johannes Vilhelm Jensen drager fra Himmerland til København med sit pikpak og en håndfuld mønt, som faderen kunne undvære. For at læse teologi, men egentlig for at realisere den forfatterdrøm, der allerede tidligt havde sat sig fast i maven. Mere end hundrede år siden hedder den unge mand Laursen, Andreas Laursen. Og han gentager rejsen mod hovedstaden, efter at have opsagt sit kontorarbejde i hjembyen Aalborg og rejst lidt rundt ude i den store verden. Og man kunne nævne mange andre – fra H. C. Andersen til vor tids håbefuld studeende – der har forladt eller vil forlade provinsen for at indtage den eneste storby, vi har her i landet, København. Altså en klassisk tematik, der er rigeligt beskrevet i dansk litteratur og den særlige afdeling af populærmusikken, der trækker på netop mødet mellem provins og hovedstad. Johnny Madsen, Allan Olsen, Niels Hausgaard og så videre. Vi taler om en tradition.

Laursen slår kontant temaet fast med den indledende sang “Bonderøv i hipsterklær”: “Hvem er det der kommer der? Hvem er det der kommer der? Han rør ik’ kød, nej han vil kun have bær. Bonderøv i hipsterklær.”. En ung mand, der bliver hip og hipster. bare fordi han insisterer på at være sig selv. Desværre er pladens tekster ikke optrykt på den CD-udgave, jeg sidder med. For de kunne godt fortjene er nærlæsning. Men af det man trods dette kan høre, så afæskes tematikken kendte dimensioner. Lige fra nostalgien i sangen “Langt væk herfra”, hvor det oprindelige hjemsted manes frem med hjemlængslens lyse farver, til sangen “Håb” om den udlængsel, der med sine drømme og forhåbninger, driver et ungt menneske væk fra oprindelsen.

Nutidslevn kalder Laursen sin plade. Et selvmodsigende udtryk, idet levn peger bagud og nutid er, ja, nutid. Men måske er det netop denne selvmodsigelses spaltning, der bedst indfanger grundstemningen i pladens bearbejdning af ude-hjemme-tematikken. I hvert fald mærkes splittelsen stærkt i pladens måske stærkeste sang, “Den danske sang”, hvor den hjemvendende konfronteres med et transformeret Danmark, hvor selv den højst besungne danske hygge har “det skidt”. Sangen er nok det nærmeste, man kommer på en regulær politisk sang på pladen. Politisk i en ikke deklamatorisk forstand, hvor sangskriveren nøjes med at konstatere og beskrive, hvordan hjemligheden er forvandlet til noget værre end oprindeligt. Og i det møde kan man sikkert føle sig selv som både et (nostalgisk) levn og indfanget af en (ubehagelig) nutid.

Musikken på pladen bevæger sig inden for et spektrum, der både sender tankerne tilbage på nordjysk folk som fx Tørfisk og De gyldne Løver – og rummer elementer af moderne americanarock og singer-songwriter-sange. Mange af sangene egner sig godt til mainstreamradiokanalerne, medens andre – fx og ikke mindst den tydeligt Tom Waitske “I morgen kan du komme igen” – sigter mod et i mere end en forstand modent segment. Og alt i alt er der tale om et album, der i sin sammensathed burde kunne nå et stort publikum, og som lover godt for fremtiden. Hermed anbefalet.

Laursen. Nutidslevn. Deluxe Music. Er udkommet.

 

 

Capac anbefaler: Frederik Damhus and the Great Outdoors

7. juni 2018

Lad det være sagt med det samme: Det er en dødsympatisk plade, Frederik Damhus and the Great Outdoors. Sådan en plade, der uden de store svinkeærender og armsving går lige til sagens kerne: En snes gode. iørefaldende sange med meningsfulde tekster. Genren er, hvad man forsøgvis kunne kalde moderne country med en snert af folk. Et genremix, der ikke er helt ualmindelige i disse år. Centreret omkring den akustiske guitar, mundharmonikaen og Damhus’ behagelige, lyse mandsstemme leveres sangene, der alle har potentiale til at kunne gøre sig i konkurrencen på singlehitmarkedet.

Til det sympatiske hører, at musikken på pladen – lige som pladecoveret i øvrigt – er gennemført i sin enkel- og ligefremhed. Her er ikke noget ønske om at overproducere musikken eller lægge ekstra, overflødelige lag på sangene, der står sig bedst ved at stå i nøgne, americanafarvede arrangementer. Det er en plade, der sagtens kunne være blevet til i countryens hjemland, men som samtidig understreger at countrymusikken si den nutide former for længst har rykket sig fri af sin oprindelse og er blevet en international musikstilart. Hermed varmt anbefalet.

Frederik Damhus and the Great Outdoors. ST. Eget forlag. Er udkommet.

 

One trick pony

7. juni 2018

Paul Simon snurrer stadigvæk på afspilleren her i herreværelset. Og nu er jeg kommet til et album, der af mange betragtes som et karrieremæssigt lavpunkt. Efter det berømmede, storsælgende Still crazy after all these years kom – med fem års forsinkelse – One Trick Pony, der havde svært ved at begejstre publikum i en tid, hvor discomusikken dominerede. Men hørt på afstand fortjener albummet – og ikke kun hittet “Late in the evening” – respekt og anerkendelse.

Paul Simon (og Art Garfunkel): En mærkelig mand

5. juni 2018

På opsamlingsboksen Old Friends finder man en håndfuld ikke tidligere udgivne sange fra Simons hånd. Bl.a. “A most peculiar man”, der er med i en live-udgave. Her er den også i tv-live-udgave.

Kim Gordon støjer

5. juni 2018

Man skulle tro, at Kim Gordon kunne få afløb for sine støjende tendenser i Sonic Youth, men åbenbart ikke, for sammen med Bill Nace har hun lavet projektet Body/Head, hvor støjen får lov til at udfolde sig på en anden måde. Og projektet barsler med albummet The Switch i juli.