juni 2018 arkiv

I read the news today, oh boy

28. juni 2018

Det er sommer- og agurketid. Mon ungdommen ved, hvad agurketid betyder i disse SoMe-tider? Når man ikke læser aviser på gammeldags facon (med papir, tryksværte osv.) og sikkert heller ikke i digital form. For man får jo nyhederne fra nettet, ikke?
Jeg er så gammel, at jeg stadigvæk holder avis på gammeldags facon. Det er både dyrt og besværligt, men sådan har det været siden jeg flyttede hjemmefra i 1973 og abonnerede på Information. Nogle gange hele tiden, andre gange i løssalg. Det var dengang, der var aviskiosker til – også uden for byens centrum. Siden kom jeg på min (ud)dannelsesrejse forbi den lokale journalistskole og dér inficeret med avisvirusset. Man holder da avis…
Og stadigvæk er der agurketid, hvor aviserne slækker lidt mere på nyhedskritierierne og lader småtterier slippe igennem nåleøjet til aviserne spalter. Og det er, som det altid har været, slapt. Som en agurk, der har ligget alt for længe i køleskabet.
Og her skulle der så komme en længere kritik af min yndlingsaversion – journalistikken. Men det er som sagt agurketid, så derfor slipper den denne gang. Oh boy.
[Fotoet er mit eget, og dem vil der nok komme nogle stykker af den nærmeste tid…]

 

Patti Smith giver en sang og en opsang i Dublin: Beds are burning

27. juni 2018

0-0: Hvem spiller de fodbold for?

27. juni 2018

Kampen mellem Danmark og Frankrig i fodbold endte uafgjort 0-0. Og medierne i Europa kastede sig frådende over kampen bagefter og sablede begge hold ned. Men hvad sket der egentlig? Jo, det danske hold spillede taktisk forsvarsfodbold for at undgå et nederlag. Det er svært at kritisere den disposition, idet den er blevet brugt et hav af gange i store turneringer. Og det lykkedes altså at hive et uafgjort resultat og dermed en videre færd til ottendedelsfinalerne hjem. Men det sket også kun, fordi det glorificerede franske mandskab langt fra levede op til de store forventninger, der har været til holdet. Og det får de også smæk for, ikke mindst i hjemlandet.

Men hvad er der så at sige, nu hvor billederne af den slidsomme kamp fordamper i erindringen? Spørgsmålet må være: Hvem spiller fodboldspillerne fodbold for? Ja, svaret giver næsten sig selv. Turneringen vises på tv i alle deltagerlande og der er tusindvist stor publikum til alle kampe i de russiske byer. De spiller altså for tilskuerne – på bænkene og ved skærmene. Selvfølgelig også for sig selv, nationen, æren og fanden og hans pumpestok. Men først og fremmest for publikum. Og set i det lys var spillet i denne kamp – og mange andre taktisk forgiftede kampe – ikke godt. Fodbold skal være en underholdende leg, en kappestrid, hvor flot fodboldspil og flotte mål  må være en selvfølge. Og veje tungere end medaljer og andet metal. Og vi skal huske – i en tid og et samfund, hvor pengene har den største magt – at det i sidste ende er publikum, der betaler for det cirkus, fodbold er. Godt VM.

The Kinks er tilbage…

26. juni 2018

Man tror næsten ikke sine egne øjne, når man læser, at ‘the Kinks officielt er tilbage’ Efter et par årtiers rygter og historier om brødrene Ray og Dave Davies broderlige uoverensstemmelser og uforligbarhed, så fortæller Ray Davies nu, at han er i studiet med brodermand og bandmedlemmet Mick Avory og at de er i gang med en ny plade. Man ved næsten ikke om man skal le eller græde. Men vi får se, hvordan det går med genforeningen…

50: The Rascals – Time Peace

26. juni 2018

Samtidig med Beach Boys Friends udkom Time Peace: The Rascals Greatest Hits. Når den er værd at nævne, så skyldes det dels, at pladen blev Rascals største salgssucces på LP-området og dels, at det er den eneste hitopsamling, de udgav medens bandet var aktivt.
Pladen leverer et repræsentativt tværsnit af bandets kreative periode fra at være The Young Rascals til at blive The Rascals. Og det siger ikke så lidt, for Rascals var det nærmeste amerikanerne kom deres udgave af the Beatles, som Torben Bille har været inde på. Da Rascals pop var bedst – dvs. inden de lod sig forføre af de nye eksperimenterende tendenser i tiden – var de i kategori med Beatles, Byrds og Beach Boys. Men de forblev lidt en amerikansk hemmelighed uden for USA. Det kan denne opsamlig dog gøre noget ved, hvis man giver den en chance. Og den holder, selv om der er gået et halvt århundrede.