13. juni 2018 arkiv

Exit Danny Kirwan

13. juni 2018

Man har knap nok fordøjet nyheden om, at Lindsay Buckingham er blevet gået fra sit band Fleetwood Mac, før nyheden om guitaristen Danny Kirwans alt for tidlige død tikkede ind.

Kirwan var en af de mange guitarister, der spillede blues, og hans første band var Boilerhouse. Det var her han blev opdaget af Fleetwood Macs daværende manager Mike Vernon, der gjorde Peter Green opmærksom på den talentfulde unge mand. Og  efter et mindre tilløb blev Kirwan den guitarist, der skulle supplere Green i Fleetwood Macs unge år. Og Kirwan “kvitterede” med at bidrage til bandets førrste større hit “Albatros”. Green gav siden hen Kirwan æren for, at denne sang blev et hit. Green og Kirwan supplerede hinanden rigtig godt musikalsk set, men de havde meget forskellige temperamenter. Og i 1970 forlod Peter Green Fleetwood Mac, fordi det ikke længere kørte for dem.

I 1972 blev Kirwan fyret fra Fleetwood Mac. Ud over hans temperament, så havde han udviklet en alkoholisme, der bl.a. betød at han i flere dage levede udelukkende af øl. Og han distancerede sig af samme grund mere og mere til de andre i bandet.

Efter tiden med Mac fik Kirwan en solokarriere, men årene efter var især præget af et svigtende fysisk og psykisk helbred. Og i perioder af firserne og halvfemserne levede han som hjemløs. Og den 8. juni kunne Mick Fleetwood og Fleetwood Mac skrive følgende anerkendende ord på deres Facebookside:

”Today was greeted by the sad news of the passing of Danny Kirwan in London, England. Danny was a huge force in our early years. His love for the Blues led him to being asked to join Fleetwood Mac in 1968, where he made his musical home for many years.
Danny’s true legacy, in my mind, will forever live on in the music he wrote and played so beautifully as a part of the foundation of Fleetwood Mac, that has now endured for over fifty years.
Thank you, Danny Kirwan. You will forever be missed!

Magic Carpet Ride i Vietnam

13. juni 2018
I like to dream, yes, yes
Right between the sound machine
On a cloud of sound I drift in the night
Any place it goes is right
Goes far, flies near
To the stars away from here
Well, you don’t know what
We can find
Why don’t you come with me little girl
On a magic carpet ride
Well, you don’t know what
We can see
Why don’t you tell your dreams to me
Fantasy will set you free
Close your eyes girl
Look inside girl
Let the sound take you away
Last night I hold Aladdin’s lamp
So I wished that I could stay
Before the thing could answer me
Well, someone came and took the lamp away
I looked
Around
A lousy candle’s all I found
Well, you don’t know what
We can find
Why don’t you come with me little girl
On a magic carpet ride
Well, you don’t know what
We can see
Why don’t you tell your dreams to me
Fantasy will set you free
Close your eyes girl
Look inside girl
Let the sound take you away
Lydsporet til den amr. serie om Vietnamkrigen er – selvfølgelig, havde jeg nær skrevet – præget af datidens pop og rock. Og det giver også god mening et stykke ad vejen, når filmmagerne skal beskrive tidsånden med andet end billeder eller når lydsiden på en eller anden måde understreger eller kommenterer på billedsiden. Men nogle gange går det galt, fx da Steppenwolfs legendariske sang om “Magic Carpet Ride” lægger lydside til voldsomme billeder af det amr. luftvåbens beskydning og bombardement af fjenden. Selv om sangens syrede tekst kan læses i mange retninger, så er det ikke i lige netop den retning. Snarere tværtimod. Skulle man være kritisk kunne man mene, at brugen af netop denne populære sang her får funktion af formildning eller banalisering af de grusomheder, som billederne viser. Altså en slags tilsløring af de brutale virkelighed, Vietnamkrigen var. Ikke mindst i året 1968. Heldigvis er billedsiden samlet set så voldsom, at skaden er til at overse. Heldigvis.