juli 2018 arkiv

Sommer i byen

31. juli 2018
Hot town, summer in the city
Back of my neck getting dirty and gritty
Been down, isn’t it a pity
Doesn’t seem to be a shadow in the city
All around, people looking half dead
Walking on the sidewalk, hotter than a match head
But at night it’s a different world
Go out and find a girl
Come-on come-on and dance all night
Despite the heat it’ll be alright
And babe, don’t you know it’s a pity
That the days can’t be like the nights
In the summer, in the city
In the summer, in the city
Cool town, evening in the city
Dressing so fine and looking so pretty
Cool cat, looking for a kitty
Gonna look in every corner of the city
Till I’m wheezing like a bus stop
Running up the stairs, gonna meet you on the rooftop
But at night it’s a different world
Go out

Nej, det er bestemt ikke sommernatten i Højbjerg anno 2018 John Sebastian fantaserede om i 1966. I nyhederne kan man læse at netop Aahusområdet var det sted i Danmark, hvor temperaturerne var højest natten til i dag. Den hidtil varmeste nat. Omkring 20 graders Celsius kom temperaturen op på.

Normalt sover jeg som en sten, men måtte vågne i nat for at drikke vand fra hanen og sidde på sengekanten med et halvvådt håndklæde over skuldrene for dog at få lidt kølighed. Og selvfølgelig tonede Lovin Spoonful frem i mit hovede med deres uforlignede hyldest til sommeren i metropolen. Hvor man åbenbart har mest lyst til at gå ud og danse med en smækker mø. Det var nok det sidste, jeg havde lyst til der på sengekanten med sved på panden og vand på tungen. Hot time, ja, summer in the city, ja… Men så heller ikke længere.

Hello I love you

31. juli 2018

Doors-singlen “Hello I love you” var min indgang til The Doors. Et udspil fra det 50-års-jubilerende album Waiting for the Sun. Jeg kan huske at jeg vanvittigt gerne ville have singlen, men det var der ikke råd til i den lille families stramme budget, så jeg måtte nøjes med at lytte på radioen, hvor Mylius var flink til at spille denne sang, der nok var gruppens mest kommercielle og poppede sang. I forbindelse med jubilæumsgenudgivelsen af albummet kommer der også nogle gamle demoudgaver af netop den sang. De kan høres på Rolling Stones hjemmeside.

Flere sange om bygninger og mad

30. juli 2018

Fyrre år er gået, siden Talking Heads udsendte deres “svære” tooer, More songs about buildings and food, der viste sig ikke at være så svær endda og leve 100% op til de forventninger, som debutalbummet havde skabt. Et mesterværk var skabt – og her markerer vi jubilæet med et klip fra en koncert, hvor netop tooeren var på setlisten.

Luk dine øjne

29. juli 2018

A propos “Rain”, så er der sange, der rammer en mere end andre. Sange, der har en særlig magi i kraft af melodi, arrangement, tekst og så videre. Og jeg sidder her i heden og håber, at der fortsat vil være nye sange, der kan røre mig på samme måde som fx Beatles’ “Rain” eller James Taylors “You can close your eyes”, som han her synger såre smukt sammen med sin ex-kone Carly Simon.

Oprindeligt var sangen gemt af vejen som B-side til Taylors fortolkning af Carole Kings “You got a friend” (også en såre dejlig sang). Men den kunne ikke holdes nede og er siden blevet fortolket af mange store kunstnere.

Men det var slet ikke James, der først indspillede sangen. Det var derimod hans søster Kate på hendes debutalbum Sister Kate:

Skybrud

29. juli 2018

Den store ordbog forklarer, at skybrud er “

regnvejr hvor der på kort tid falder store mængder nedbør“. Og i går fik et skybrud her over casa. Min  ven hunden, der ellers har nedlagt protest mod længere gåture i den lumre hede, vågnede op med et og insisterede på, at vi to gik en tur. Og det gjorde vi så. Jeg tog en lille sort paraply med og så gik vi en tur, hvor han fik lov til at blive gennemblødt, fik tisset igennem og snust til alt det, der er værd at snuse til, når man er en vaks hanhund. Og luften blev renset, sådan som den gør, når regnen vælter ned. Og en mild friskhed bredte sig for en kort stund. – Og selvfølgelig, selvfølgelig dukkede Beatles og deres “Rain” igen igen op på min indre pladespiller. Den sang har en særlig plads i mit musikhjerte. Ikke fordi det er den bedste Beatlessang (for hvordan kan man måle det?!), men fordi den rammer noget dybt derinde i hjernen og hjertet.