juli 2018 arkiv

Nej til article 11 og 13

9. juli 2018

Internettets historie har også været historien om “copyrighten” og “ophavsretten”. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at med internettet og digitaliseringens muligheder for digitalisering, kopiering og såkaldt ‘fildeling’, er såvel copyright som ophavsret blevet krænket og minimeret. Ja, man kan vel næste gå så langt som til at hævde, at selve internettets muligheder for kommunikation og ytring har kostet på copyrightens og ophavsrettens område. Det er blevet almen praksis, at brugere af computere og smartphones låner billeder og andet fra det store internet. Ofte i den gode tro, at billederne og filerne må deles. Og indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at problemet kan løses med enkle midler eller enkel lovgivning.

Det seneste eksempel er den article 11 og 13, der netop har været til afstemning i EU-parlamentet. Kort fortalt var hensigten med article 11 og 13 at pålægge store internetbaserede selskaber som Google og Facebook at betale en slags skat for “links”. Den nye lov ville pålægge firmaerne – og mange andre – at skanne alt offentliggjort for at lokalisere materiale, der er beskyttet af copyright (eller på anden måde, fx den danske ophavsretslovgivning). og enten slette det eller betale for det. Loven er blevet mødt med massiv modstand fra både internetaktionsgrupper og kommercielle interesser. Fordi loven er i konflikt med europæiske borgeres ytringsfrihedsrettigheder og vil betyde indførelsen af en totalitær overvågning.

Article 11 og 13 er netop blevet nedstemt i parlamentet. Men dermed er lovene ikke endegyldigt taget af bordet. Afstemning betyder først og fremmest, at parlamentet får lejlighed til at debattere indholdet frem til september, hvor en ny afsteming (med et fornyet indhold) skal foregå. Så selv om aktivisterne, der kæmper for bevarelse af internettets frihedsgrader, har vundet første runde, så fortsætter den absurde kamp indtil videre.

PS. Mig bekendt har de store tv-medier ikke rigtig gjort noget væsen ud af article 11 og 13. I hvert fald har loven ikke stjålet overskrifterne i nyhedsmagasinerne. Men det burde den, fordi den – hvis den blev vedtaget – ville reduceret internettet til et stort felt for overvågning og kontrol.

50: Ob-la-di, ob-la-da

9. juli 2018

På dette tidspunkt for 50 år siden, var Beatles i gang med indspilningerne til det såkaldte ‘hvide album’. Og i perioden drejede det sig blandt andet om sangen “Ob-la-di, ob-la-da”. Skrevet af Paul McCartney og kvalificeret af John Lennon som værende “granny music shit”. Det var ikke pænt sagt eller ment, men de fire liverpudler var også i krise under indspilningen af dobbeltalbummet. Ringo udvandrede et par uger, McCartney og Lennon var oppe at tottes. I det hele taget slog firkløverets sammenhold revner og man kunne ane enden på det hele.

Peer Vilhelm Frost Johansson – fylder 70

8. juli 2018

Peer Frost var en af de første rockguitarister, jeg lagde mærke til. Det var, da han var med i Les Rivals – det band, der var Peter Bellis gruppe tilbage i de tidlige tressere. Sidst så jeg Peer, da han var forbi Aarhus med genopstandne Young Flowers. Men han har også været omkring Rainbow Band, Midnight Sun og Savage Rose – og har spillet med Sebastian, Skousen & Ingemann m.m. fl. I dag fylder den gode guitarist så 70, og med ønsket om flere oplevelser med hans guitarkunnen  sender vi en fødselsdagshilsen gennem de sociale mediers kanaler.

Nina Hagen i Stasis linse

8. juli 2018

Efter en tid lang at have været på sporet af Robert Johnson, er jeg nu i sporet efter den tyske sanger, sangskriver, dissident, kommunist og meget mere Wolf Biermann. Jeg læser hans murstenstykke selvbiografi Warte nicht auf bessre Zeiten fra 2016. Og med den og dens titel sluttes en ring til den plade, jeg købte i gymnasiet med Biermanns ‘forbudte sange’. Den bar også titlen Vent ikke på bedre tider.
Jeg læser af nostalgiske grunde. Og fordi dengang som nu er et intellektuelt forbillede for mig. En mand, der altid har været lidt af en outsider, aldrig til fals for hverken penge eller fejlagtige ideologiske positioner, en mand der hele tiden har flyttet sig, samtidig med at han har holdt fast i retten til at tænke frit og kritisere efter lyst og behov.

Og i bogens billedgalleri møder man mange kendte mennesker, der har krydset Biermanns vej – enten i Østberlin eller senere i Vesttyskland. Fx ovenstående foto, der angiveligt er taget af Stasi og viser Wolf Biermann sammen med en ung Nina Hagen. Den Hagen, der siden – inspireret af punken – valgte sin egen outsiderposition, hvorfra hun kunne kritisere og slå ud efter the establishment. [Fotoet er lånt fra Twitterkontoen EastGermanyOnline].

Og billedet gav mig en stor lyst til at genbesøge og -lytte til Hagen anno dazumal. PS. Fotoet er taget i 1970. Året efter var jeg lige ved og næsten at besøge Biermann i hans lejlighed i Chausseestrasse i Østberlin. Desværre gik planen i vasken…

PPS. Wolf Biermann havde et forhold til Ninas moder, der var skuespillerinde i Østberlin. Forholdet betød bl.a., at Nina ikke kunne få den skuespilleruddannelse, hun drømte om, fordi myndighederne var bange for at hun ville blive uheldigt påvirket af Wolf Biermann. Det første hende så ad omveje til den tyske punk. Resten er historie.

Festivaltid

7. juli 2018

Det er festivaltid. Men jeg har befundet mig langt væk fra enhver festival, ja enhver fest, vel egentlig. Men alligevel var der musik i nabolaget forleden, hvor jeg opholdt mig et sted på vestkysten, langt fra casa. Selveste Birthe Kjær underholdt de lokale på torvet. Selv om jeg var lidt fristet (har aldrig oplevet ikoniske Kjær på en scene), så holdt jeg mig langt væk og dyrkede andre sysler end de musikalske.

Selv om jeg har haft og har den allerstørste respekt for Kjærs professionalisme og popularitet, så har hun aldrig været min musikalske kop te. Selv om jeg bestemt har mine “skyldige glæder” udi dansktopop, så har jeg for det meste haft andre, sære musikalske interesser.