juli 2018 arkiv

Sommerbrise

4. juli 2018

Ja, der skal ikke meget til at lette lidt på varmen. En meget let brise gennem granerne og hen over det tørre græs, fulgt op af et glas køligt vand fra han en.

Pigen var 17 1/2…

3. juli 2018

Sommeren er over os alle. Og temperaturerne nærmer dig de 30 grader. Og det sender mig tilbage til barndommens somre med ønskekoncert i radioen og denne revysang fra 1935.

1968: Doors Venter på solen

3. juli 2018

Dagen i dag for fem årtier siden udkom The Doors tredje album Waiting for the Sun. Den toppede både LP-listen og singlelisten med den fængende, poppede single “Hello, I love you”, der var den sang, der for første gang åbnede mine ører for Jim Morrison og vennerne. Det var en af Morrisons første sange. Og bandet havde lidt problemer med at fylde albummet med nyt materiale.
Måske hjalp det også lidt på salget, at Doors – medens Vietnamkrigen kørte på højtryk – havde to sange om soldater og militær, “Five to one” og “The Unknown Soldier”.I hvert fald gjorde de sig godt i livesituationen, bl.a. da Doors optråde på dansk tv.
Som jeg husker det, fik albummet en lidt kølig modtagelse på Danmarks Radio hos Hans Jørgen Skov, der var lidt skuffet. Men pladen solgte godt i hjemlandet og udenfor. Men også i hjemlandet mente kritikerne, at gruppen ikke helt holdt momentum. Og pladen var nok lidt mere kommerciel og mainstreamorienteret end de første to.

Medens vi venter på the Kinks

2. juli 2018

Medens vi spændt venter på the Kinks’ genkomst, har Ray Davies udsendt en sang fra sit seneste udspil om Amerika.

50: Musikken fra det store lyserøde hus

1. juli 2018

Et af de mest omtalte, mytificerede, indflydelsesrige album kom på denne dato i 68. The Bands Music from Big pink. Komponeret i huset, da de spillede for Bob Dylan, optaget i storbyen. En af de vigtigste plader i americana. Måske selve grundlæggelsen. En plade, der indfanger det amerikanske. I følge rockjournalistikkens svar på Kloge Åge,  Greil Marcus. Som også mener, at Band aldrig blev bedre end i det lyserøde hus. Amerikansk rocks hellige gral.