juli 2018 arkiv

Michael Caine og tresserne

28. juli 2018

DR forsømmer ikke helt 50-året for de glade tressere. Men de er sørme ikke gode til at gøre opmærksom på de programmer, de viser til fejringen. Fx var der hele to seværdige udsendelser på DRK i går aftes. Dels fjerde og sidste afsnit af den tyske dokumentar 1968 – En ny verden?, hvor man fokuserede på de voldelige begivenheder, der prægede perioden. Fra tyske RAF til de japanske pendanter. En sober fortælling, der ikke forfaldt til den alt for nemme fordømmelse, der altid ligger lige for, når man skal behandle den politiske vold.

Dernæst viste man dokumentaren Michael Caine My Generation, der havde fået den kække danske titel Velkommen til tresserne. I dokumentaren følger men den aldrende britiske skuespiller rundt i London, hvor han fortæller om tresserne som et årti, hvor ungdommen for første gang nogensinde fik chancen for at sætte dagsordenen – inden for musik, mode, kunst osv. En “revolution”, der dog ikke formåede at ændre væsentligt ved den bestående magtstruktur og i sidste ende måtte bøje sig for the Establisment. Men filmen kommer godt rundt om sit emne og man får gensyn med mange af de førende skikkelser fra dengang, fra The Beatles over fotomodeller som Twiggy og Jean Shrimpton og frisøren Vidan Sasoon til modeskaberen Mary Quant og sangerinden Marianne Faithful. Alle fortæller ærligt og åbenhjertigt om den gyldne tid – på godt og ondt. Og der er mange fine klip, hvoraf nogle er gået lidt i g(l)emmebogen. Men absolut en seværdig film. Så hold øje med, hvornår den bliver genudsendt på DRK.

Og så er Caines tur ledsaget med et lydspor fra dengang, så man hurtigt bliver grebet af stemningen fra dengang.

Cornershop lever

28. juli 2018

Indisk-britiske Cornershop bliver ved med at rumstere nede i undergrunden. For år tilbage dukkede de op til overfladen, og forsvandt så ned til crowd funding og andre overlevelsesøvelser. Men nu er de så ude med en dobbeltsingle, der indeholder en kærlig hilsen til tyggegummibanden The Archies.

Gåden ABBA

27. juli 2018

. “Intellectually, I can understand the huge figures of sold records. But emotionally, it is difficult to grasp that it has meant a lot to a lot of people. You and I are sitting here talking about it this – something I thought would be gone in oblivion two years after we split up. I still don’t know how it happened, but I’m grateful.” [Björn Ulvaeus om ABBAs succes]

I forbindelse med gendannelsen af ABBA citeres Björn Ulvaeus for ovenstående [ på BBC]. Og det er svært ikke at give ham ret. Der er mange ting, der er til at forklare og forstå. Fx antallet af solgte plader eller den manipulerende indflydelse på forbruget, som reklamer og markedsføring kan have. Derimod kan det være meget sværere at forklare, hvorfor et bestemt stykke musik kan have en dyb følelsesmæssig betydning for mennesker. Og ingen tvivl om det: ABBA fik med mange af deres sange en kæmpestor betydning for mennesker, der lyttede til dem. Lige som The Beatles gjorde. Eller Beach Boys. Eller… Selv om hjerneforskere, kognitionsditto og psykologer forsøger, så er de svært at forklare. Lige som det er svært at forklare, hvorfor nogle mennesker kan skrive den slags musik. Musikken har en magisk kraft, som griber os og forfører os – og som vi til stadighed kan undres over. Dybt.

 

Macca tilbage i hulen

27. juli 2018

Næsten tyve år skulle der gå, før Paul McCartney vendte tilbage til udgangspunktet i Cavern Club i Liverpool. Men det skete så i forgårs, hvor Macca leverede en koncert for ca. 400 heldige publikummer, der havde fået fingrene i en billet.

Men det var ikke fryd og gammen det hele. Undervejs blev McCartney sur, fordi nogle publikummer formastede sig til at ignorere det foto- og videoforbud, der var knyttet til koncerten. Han skulle efter sigende have sagt: Play by the rules. Og reglerne er, at man ikke fotograferer, hvis arrangørerne siger det… Tsk-tsk.

Jeg har et lidt ambivalent forhold til den slags forbud. På den ene side kan det være ganske generende for andre publikummer, når folk med deres lysende smartphones forsøger at indfange begivenhederne på scenen. Og må bør vise hensyn til publikum i den situation. På den anden side er det lidt svært at acceptere den slags forbud, når folk har betalt skyhøje billetpriser (dog ikke i dette tilfælde…) for at overvære en koncert, som de så ikke må dokumentere på mobilen. I øvrigt viser det sig – og netop i denne koncert – at forbuddet de facto er umuligt at overholde. Vi lever i nye digitale tider og må prøve at leve med de teknologiske udfordringer, så godt vi nu kan.

I mit stille sind håber jeg, at McCartney og hans entourage fik dokumenteret showet, så det kan vises på tv og gerne gemmes på DVD. For sidste han var i hulen, kom der en absolut seværdig koncert ud af det – på DVD.

Mick Jagger – 75

26. juli 2018

Vi kommer selvfølgelig ikke uden om Mick Jaggers fødselsdag. I dag bliver han 75 -. og hvem havde troet det.

At være forsanger i verdens største rock and roll-band, det tæller selvfølgelig. Og hvad man ellers må mene om ronkadorbandet Rolling Stones, så er det svært at forestille sig uden lige netop Mick Jagger. Siden bandet lagde fra kaj i starten af tresserne, har Jagger været det indiskutable midt- og fokuspunkt i bandets koncerter. Uanset, hvor meget Richard hev i strengene. Med en særlig blanding af sex appeal, James Brownsk dans og aldrig svigtende bluesfornemmelse har Jagger altid gjort Stones’ koncerter til noget særligt. Senest kunne man på DR TV (gen)se den fine dokumentar Crissfire Hurricane, hvor de tidlige år dokumenteres med særlig hensyn til det publikum, uden hvilket Stones  ikke var noget som helst. Historien om, hvordan pigerne tilbage i tresserne gik i seksuel selvsving, når Jagger og Co. var på scenen, tissede i bukserne, så urinen løb som en mindre flod ned mellem sæderækkerne – og så videre. Jovist, Rolling Stones var “slemme” drenge – og havde et godt greb i pigerne.

I dag er Rolling Stones nærmest i institution i rocken, på linje med Bob Dylan. De kan deres kram, og vakler de lidt, så griber de bare tilbage til rødderne i bluesen som i Blue & Lonesome, og så er scenen sat igen.

En dag er det selvfølgelig slut. Og Rolling Stones står og falder med forgrundsfiguren, Mick Jagger. Men indtil videre ser han frisk og frejdig ud (senest så vi ham blandt publikum til VM i fodbold…).