Jeg er gift ind i en familie, hvor jernbanerne har spillet en stor rolle – som levevej, men også som interesse, ja lidenskab for nogle familiemedlemmer. Derfor kender jeg lidt til den gruppe af danskere, der dyrker jernbanen og togene som interesse eller netop: lidenskab. Lige som nogle samler frimærker, bygger modelbaner eller fordyber sig i pigtrådsmusikkens lokalhistorie, så er der altså dem, der har kastet deres kærlighed på jernbane og tog.
Til denne kategori af danskere hører cand. mag Nils Bloch og fhv. togfører Niels Peder Pedersen, der sammen har forfattet bogen Omkring Faxe Jernbane 1864-1982. Og af de to forord, som Block og Pedersen har skrevet fremgår det, at de har haft et mere eller mindre selvbiografisk forhold til den lille bane.
Fortællingen om Faxe Jernbane er, hvad man kunne betegne et stykke mikrohistorie. Forstået på den måde, at man gennem fortællingen om banen får et mikroskopisk stykke Danmarkshistorie. En lille flig af nationens historie løftes for øjnene af læserne, fordi man gennem historien om den lille bane få udsyn til den store historie, så at sige.
Og det begynder længe før nogen havde fået ideen om dampdrevne maskiner – for årtusinder siden, da kalken blev dannet i det danske landskab. Men først i 1700-tallet bliver kalken for alvor genstand for forretningsmæssig udvinding. Det er de store jordbesiddere, der ser og udnytter mulighederne. Og herfra går fortællingen så med fokus på togene og jernbanedriften. Og indirekte et billede af et samfund, hvor kapitalistisk industrialisering sætter igennem. Vi får det som et sideblik. Men, uden at genfortælle histiorien – fokus er på det lidenskabelige: jernbane og lokomotiver. Begyndende med det lokomobil, som i 1864 kommer til for at aflaste hestene, der slæbte kalk fra brud til havn. Og med lokomobilet var den ny tid angivet, og lokomobilet blev afløst af en serie lokomotiver, der alle bar ejendomsmærket FJ og var fremstillet med henblik på den særlige opgave det var at fragte kalk. Kapitlerne om disse tog står centralt i bogen og ud fra dem fortælles – som ringe i vandet – om det (hverdags)liv, der udviklede sig omkring lokomotiver og bane. Om menneskene og aktiviteterne, som bane og tog førte med sig. Om lokalsamfundets udvikling i forbindelse med, om uheld og hændelser på banen, om turisme og så videre. Den mikroskopiske tilgang får mange aspekter med af samfundslivet.
Det er den lidenskabelige fortælling om bane og lokomotiver, der driver bogen frem. Og selv om fortællingen selvfølgelig også er fortællingen om banens radikale forandring med tiden med indførelse af lastbiler m.m. så fastholdes perspektivet hele vejen gennem bogen, der samlet set står som en slags kærlighedserklæring til Faxe Jernbane og livet omkring den.
Det skal også nævnes, at godt nok er der tale om en historisk fortælling, men fotografier og illustrationer spiller enlige så stor – ja måske større – rolle som det skrevne ord. Bogen er uden overdrivelse rigt illustreret. På stort set hver eneste side er der mindst et billede (foto, kort, illustration) med sin egen tekst. Og billedmaterialet er selvfølgelig med til at gøre mikrohistorien mere levende og nærværende.
Omkring Faxe Jernbane 1864-1985 er en bog, der selvfølgelig henvender sig til tognørder og folk med et særligt forhold til den til af virkeligheden, men det er også en bog, enhver med blot en smule historisk interesse vil kunne få glæde af at læse i kraft af det mikrohistoriske perspektiv. Hermed anbefalet.
OMKRING Faxe Jernbane 1864-1985. Af Nils Bloch og Niels Peder Pedersen. 246 S., stort format, indbundet. Forlaget Skinne Bøger. (Bogen kan erhverves via skinneboeger@gmail.com og hos boghandlerne i hele 1918)i
