september 2018 arkiv

Apropos det svenske valg

10. september 2018

Også i Sverige slås man med højre-populismen. Sverigesdemokraterne har tydeligvis rødder i strømninger, der går tilbage til nazismen. Heldigvis tyder de foreløbige målinger på, at Sverigesdemokraterne ikke vinder magten, sådan som de ellers har troet og håbet på.

Nostalgi: astronauten i “I dream of Jeannie” er død, 91 år

10. september 2018

Navnet Bill Daily siger nok de færreste læsere noget her i bloggen. Men han havde en lille rolle i en tv-serie, som jeg indtog med stor fornøjelse i min barndom. “I dream of Jeannie” hed serien. Jeg så den på tysk tv i tresserne. En fantasifuld serie om en lampens ånd (Barbara Eden, pigen th.) der bliver kæreste med et jordmenneske, Anthony Nelson  (spillet af Larry Hagman, der siden blev meget kendt som JR i Dollars). Bill Daily spillede Majs bedste ven, astronauten Maj. Seiren var ikke på nogen måde epokegørende, men en af den slags underholdningserier, jeg ukritisk indtog om eftermiddagen efter skole. Tja.

Otis Redding – 77

9. september 2018

Forleden markerede vi Buddy Hollys fødselsdag. En anden, der også fløj i døden alt for tidligt var Otis Redding, der i sin Beechcraft 18 endte sine dage i december 1967. 26 år blev han og kom ikke engang med i 27-klubben. Et stort tab for soulmusikken.

Ry Cooder på verdenscafeen

9. september 2018

Jo, han er her heldigvis endnu. Den fabelagtige guitarist Ry Cooder, der ud over at have indspillet en bunke fine soloplader, har været med Captain Beefheart og siden siddet inde hos Rolling Stones, Eric Clapton, Van Morrison, Neil Young og et hav af andre store navne.

Buddy Holly – 82

7. september 2018

82 år ville han være blevet, hvis ikke han havde lejet den firesædede Beechcraft Bonanza flyvemaskine den februardag i 1959, hvor Holly døde i en majsmark sammen med Richie Valens, the Big Bopper og piloten Roger Peterson.