september 2018 arkiv

Capac anbefaler: Mathias Heise & The Danish Radio Big Band – The Beast

27. september 2018

Danmarks Radio skrotter deres jazz-dab-kanal og svigter dermed jazzen. Men her i bloggen vil jeg ikke svigte jazzen, selv om den har været lidt underrepræsenteret i bloggen. Men det kan vi jo altid lave om på…

Og vi kan passende omtale Mathias Heises nye plade The Beast, som mundharmonikatalentet Heise har lavet med selveste The Danish Radio Big Band, som DR heldigvis ikke har sparet væk – endnu. Og Mathias Heise er en gammel kending her i bloggen, hvor to af hans plader med fusionsorkesteret Quadrillon er blevt udførligt omtalt og anbefalet.

Titlen på den nye plade er en diskret henvisning til big bandet, der for den unge mundharmonikavirtuos kan fremstå som et lidt skræmmende dyr med alle sine instrumenter. Et dyr man dog kan tæmme. Og det må man sige, at den unge Heise får gjort på denne plades syv originale kompositioner. Det er helt klart mundharmonikaen, der tager têten i de musikalske udfoldelser. Og det berømte big band, der senest har arbejdet sammen med fx Charlie Watts fra Rolling Stones, lader sig gerne dirigere uden at det på nogen måde går ud over udfoldelserne. Faktisk har Heise givet bandets mange dygtige solister god plads i arrangementerne. Så der er tale om et virkeligt godt samarbejde mellem unge Heise og det gamle radiobigband.

Musikken på pladen er, hvad man kunne kalde klasssisk jazz-big band-musik. Dog genkender man lidt af den fusionstænkning, man kender fra Heises plader med Quadrillon, og associationen til det store mundharmonikaforbillede Toots Thielemans er heller ikke (og godt for det) helt forsvundet. Men først og fremmest giver Heises kompositioner som sagt godt plads til solisterne og til Heise selv i forgrunden – og der musiceren virkelig igennem med (tror jeg) en del improvisatoriske elementer undervejs. The Beast skuffer ikke, men er endnu et eksempel på, hvor kompetent et band The Danish Radio Big Band er og en understregning af, hvilket lysende talent Mathias Heise er som instrumentalist og jazz-komponist. Så hvis man, som denne skrivekugle, holder af jazz og mundharmonika, så er der ingen grund til ikke at indlemme denne dejlige skive i pladesamlingen. Hermed varmt anbefalet.

Mathias Heise & Danish Radio Big Band. The Beast. Producer: Mathias Heise. Giant Sheep Music. Er lige udkommet.

 

Capac anbefaler: Svin – Virgin Cuts

27. september 2018

Virgin Cuts kalder Svin deres nyeste og femte studiealbum. Jomfruelige sår kunne man oversætte det med. Nye smertende, åbne sår. Og på en måde passer titlen ganske godt til musikken. For Svin er ikke ude i et helbredende, helende, “sundt” ærinde. Tværtimod tilhører Svin en subversiv, destruktiiv “tradition” i rocken. En tradition, der ikke har søgt det harmoniske, mainstreampopulære, men derimod det grænsesøgende og -overskridende. Det, der har søgt en grimhedens æstetik, hvor det snarere handler om at opløse, “dekonstruere” de genkendelige, “trygge” rockskabeloner igennem støjen og de beskidte udtryk. Svin står i gæld til den sorte side af punken og postpunken og bærer Velvet Undergrounds “hvide lyd” og Captain Beefhearts anti-æstetik med sig som vandmærker i deres kunst.

Virgin Cuts er efter sigende blevet til som improvisation, og måske derfor kan pladen undertiden lede tankerne hen på de mest eksperimenterende jazzplader. Og som disse opleves Virgin Cuts som en lang organisk proces i nedbrydningens og destruktionens æstetiske udfoldelse.

At lytte til Svin og deres jomfruelige sår er som at få revet plasteret af et ømt, nyt sår. Det er som at blive sænket ned i et musikalsk syrebad, hvor det handler om at få renset de rockæstetiske forudsætninger og fordomme ud af systemet, så man kan lytte til rocken igen som en nyfødt.

Virgin Cuts tilhører den kategori af album, der henter sin energi uden for rockens grænser. Og det er gennem denne anti-æstetik pladen finder sin nødvendighed. Det er sådan en plade, man skal sætte på grammofonen eller CD-afspilleren, når man trænger til at få nulstillet sin musikoplevelse. Hermed varmt anbefalet.

Svin. Virgin Cuts. Mom eat Dad Records. Udkom den 21. september.

Med lydhunden på sporet

26. september 2018

Forleden læste jeg, at firmaet Apple havde opkøbt firmaet Shazam. Og Shazam skulle bl.a. have specialiseret sig i at opdage eller opspore musik, sangtekster m.v. på nettet. Og det førte så til, at jeg fandt et alternativ til mobiltelefonstyresystemet Android, som jeg bruger. Nemlig programmet Soundhound, der også kan hjælpe en med at opspore et stykke musik. Det fungerer så enkelt, at hvis der spiller et stykke musik – på tv, i radioen eller  et andetsted – så kan programmet opsnappe noget af musikken og identificere det. Ganske vist får man ikke et resultat hver gang, viser det sig, men det er alligevel en stor hjælp for en som mig, der gerne vil aflure diverse tv-programmers lydspor. Som læserne vil vide har jeg et par gange klaget over, at nogle tv-programmer ikke nævner, hvilken musik, der spilles eller – som i tilfældet med Anne og Anders i Brexitland – kun nævner kunstneren.

Nu har Lydhunden så hjulpet mig lidt med fx programmet Bonderøven, der også ekscellerer i god musik (ofte fra halvfjerserne). Og her er et par af resultaterne.

Kort sagt: Et ganske nyttigt lille værktøj for sådan en nørd som mig.

– og trommer

25. september 2018

Og så er der spade…

25. september 2018