Også i Sverige slås man med højre-populismen. Sverigesdemokraterne har tydeligvis rødder i strømninger, der går tilbage til nazismen. Heldigvis tyder de foreløbige målinger på, at Sverigesdemokraterne ikke vinder magten, sådan som de ellers har troet og håbet på.
Navnet Bill Daily siger nok de færreste læsere noget her i bloggen. Men han havde en lille rolle i en tv-serie, som jeg indtog med stor fornøjelse i min barndom. “I dream of Jeannie” hed serien. Jeg så den på tysk tv i tresserne. En fantasifuld serie om en lampens ånd (Barbara Eden, pigen th.) der bliver kæreste med et jordmenneske, Anthony Nelson (spillet af Larry Hagman, der siden blev meget kendt som JR i Dollars). Bill Daily spillede Majs bedste ven, astronauten Maj. Seiren var ikke på nogen måde epokegørende, men en af den slags underholdningserier, jeg ukritisk indtog om eftermiddagen efter skole. Tja.
https://www.youtube.com/watch?v=NjR99f8QgQc
Forleden markerede vi Buddy Hollys fødselsdag. En anden, der også fløj i døden alt for tidligt var Otis Redding, der i sin Beechcraft 18 endte sine dage i december 1967. 26 år blev han og kom ikke engang med i 27-klubben. Et stort tab for soulmusikken.
Jo, han er her heldigvis endnu. Den fabelagtige guitarist Ry Cooder, der ud over at have indspillet en bunke fine soloplader, har været med Captain Beefheart og siden siddet inde hos Rolling Stones, Eric Clapton, Van Morrison, Neil Young og et hav af andre store navne.
https://youtu.be/kVGM86XIilw
82 år ville han være blevet, hvis ikke han havde lejet den firesædede Beechcraft Bonanza flyvemaskine den februardag i 1959, hvor Holly døde i en majsmark sammen med Richie Valens, the Big Bopper og piloten Roger Peterson.
Den tilsyneladende ustoppeligt produktive Ty Segal er på vej med et coveralbum med titlen Fudge Sandwich. Og en forsmag i form af en udgave af Spencer Davies Groups klassiker “I’m a man” er ude.
Hvis man ikke (som undertegnede) skal se Paul McCartney i København kommer der et lille plaster i form af en liveoptræden på Youtubekanalen (McCartneys). Nedtællingen er begyndt, så det er bare med at overveje, om det er noget man vil bruge sin tid på. Hvor koncerten foregår er ikke oplyst.
Selv om R.E.M. desværre er en saga blot i rockhistorien, så er der stadigvæk musik i deres arkiver. En ny opsamling med BBC-optagelser udkommer i næste måned. Så der er noget at glæde sig til – for BBC har gennem alle årene leveret solide musikoptagelser i radio og på tv.
Paul Simon, en af de største sangskrivere i det tyvende århundrede, har taget afsked. Og nu åbenbarer han også, at han er stoppet med at skrive sange. På sit nyeste album fortolker han sine egne sange i nye arrangementer, men han har ikke i årevis skrevet noget nyt.
Efter af have lavet Stranger to stranger (2016) følte han, at noget slog klik: I literally felt like a switch clicked and I said, ‘I’m finished.’ Inspirationens kilde var så at sige tom. Der var ikke mere at hente. Og måske er det forståeligt, efter mere end 60 år i musikkens tjeneste!? Selv om andre – som fx Paul McCartney – fortsætter ufortrødent og tilsyneladende ustoppeligt.
Jeg kan kun beklage, at Simons kilde er tom og glæde mig over alle de smukke og fine sange, der er kommet fra hans hånd.
En afmine helte, Loudon Wainwright III, fylder år i dag – og han har meget passende lagt en fødselsdagssang op på tuben. Også for at minde os om, at han har en ny plade – Years in the making – på trapperne i denne måned. Til lykke fødselsdagsdreng (og alle andre, der har mærkedag i dag…).
Fra det berømmede britiske musikshow _The Old Grey Whistle Test_ er her to fluer med et smæk: Humble Pie og Ry Cooder.
Opdatering: Beklager (?), at det i første omgang blev The Kinks, der kom frem i videoen. Sådan kan det gå, når man kopierer links osv.
https://youtu.be/CIY_RP5nR2I
Faldt over denne herlige optagelse med Ramones i mit nostalgiprogram Beat-Club.
Amerikanerne holder labor day. Og mange amerikanerne har sikkert glemt eller ved bare ikke, hvad denne fridag oprindeligt skulle fejre. Lige som mange danskere heller ikke længere ved, hvorfor man fejrer den 1. maj. Så lad os tage et par sange om arbejde, fagforeninger og hvad dertil hører.
https://www.youtube.com/watch?v=FA3Royf9_zM
[McCartney og Lennon i 1968 – kilde ubekendt]
1968, ja vel sagtens det meste af tresserne, var en tid, hvor de unge søgte svar på alskens spørgsmål i livet. Politisk, religiøst, spirituelt, psykologisk osv. Og denne søgen satte sig også spor i musikken, hvor der også blev søgt efter nye udtryk og nye veje.
Som et apropos til den tid, fortæller Paul McCartney i et nyt interview i The Times, at han under indflydelse af stoffet DMT så gud:
. I once took a drug, DMT. There was the gallery owner Robert Fraser, me, a couple of others. We were immediately nailed to the sofa. And I saw God, this amazing towering thing, and I was humbled. And what I’m saying is, that moment didn’t turn my life around, but it was a clue.
DMT er et naturligt forekommende stof, der har en hallucinerende effekt, når man indtager det. På linje med LSD. Til stoffets “positive” effekter hører netop, at brugeren kan få spirituelle oplevelser.
McCartney synes ikke at være voldsomt påvirket af sin oplevelse. Den ændrede ikke hans livs retning, men “it was a clue”. Et tegn, et fingerpeg, et vink med en vognstang. Men på eller om hvad? At der er en større dimension i verden end den øjet ser? – Jeg hælder mest til den antagelse, at McCartney slet ikke er disponeret for det religiøse. Hans forældre havde forskellig trosretning inden for kristendommen, men McCartney overtog ikke noget af det. Men i medierne er historien en stor nyhed, selv om McCartney tager luften ud af den, inden den er trykt. Historien siger meget mere om medierne end om den gamle Beatle…
https://www.youtube.com/watch?v=w6qfQ5BEQ2s
Nogle mener, at man ikke skal blande politik og musik. Men det er altid sket. Og hos Playing for at change sætter man musikken i forandringens tjeneste. Et sympatisk projekt med mange deltagere fra mange lande – fordi vi har brug for forandring. Politisk, klimatisk, økonomisk, menneskelig osv. osv.
