oktober 2018 arkiv

Genya Ravan & Lou Reed

31. oktober 2018

Det vil måske være at stramme den at kalde Genya Ravan en kvindelig Lou Reed. Men hun er rundet af nogenlunde den samme musikalske baggrund som Lou Reed. Men hun er aldrig for alvor slået igennem, men fortjener dog større opmærksomhed end hun har fået. Her er hun sammen med Lou i en sjælden optagelse.

Capac anbefaler: Hot Flush – Better Late than never

31. oktober 2018

Bedre sent end aldrig kalder Hot Flush – og dvs. Pia Melnyk (sang, tangenter og kor) og Anette Dannesro (sang, kor) – deres debutalbum og sigter med titlen på den gamle sandhed om, at man skal gøre noget ved sagerne nu – hvad enten det er kunstneriske ambitioner (som at lave en plade) eller få kærlighedslivet til at fungere. Ellers kan det netop være for sent.

Og sammen med Jens Runge (guitar, bas og sang) og Kristian Dalsgaard (trommer og slagtøj) har de to damer så lavet et album bestående af 13 sange, der vender og drejer kærlighedslivets ups and downs m.m.

Og kærlighedsgrublerier er pakket ind i en musikalsk ramme, der ud over stilistisk at pege tilbage i tiden afslører, at godt nok er de to sangerinde sent ude med deres plade, men de har ingenlunde spildt tiden, for begge har brugt og trænet deres stemmer i forskellige korsammenhænge. Og det kan høres på pladen, hvor vokalarbejdet står helt tydeligt i centrum for de musikalske udfoldelser og med rette, for vokaludfoldelserne har meget høj klasse og det er længe siden, vi har hørt noget lignende på dansk.

Musikken ser, som skrevet, tilbage og henter inspiration hos bl.a. en lang tradition for sanger-sangskrivning. Det er nærliggende at tænke på en Carole King og andre kvinder, der har dyrket den romantiske side af singer-songwriter-kunsten – uden at Hot Flush på nogen måde lyder som dem. Men de deler traditonens forkærlighed for lette, iørefaldende, sjælfulde, smægtende sange, der er garneret (arrangeret) med blide strygere, diskrete keyboards og næsten sarte guitarakkorder og -riffs. Det er easy listening, når det er bedst. Det er voksenpop for dem, der er  blevet voksne og dem, der gerne vil være det. Better late than never er et afklaret album, der taler til enhver, der har lyst til og øre for lækker voksenpop. Musik, der engang var selvskreven til radioerne spillelister og stadigvæk bør være det.

Hot Flush – Better late than never – produceret af Meinyk og Dannesro. Gateway Music. Udkom 12.10.2018

 

Country om hjertesorg, skilsmisse og andet fra livet

30. oktober 2018

Vi skal jo ikke glemme amerikanernes svar på dansktoppoppen. Den folkelige countrymusik i alle dens afskygninger. Og de tre talentfulde damer i Pistol Annies er tilbage med albummet Interstate Gospel, der godt kunne lede tankerne i en kirkelig retning, men som dybest set handler om kærlighedens op og nedture. Især de sidste. Men uanset, hvad de så synger om, så tager vi det med, så længe de synger så godt, som tilfældet er.

Arne Würgler – 75

30. oktober 2018

Arne Würgler – jazzmusiker, Burning Red Ivanhoe, Pan, Demos-plader og solokarriere. En markant musiker fylder 75 år. Kan du have en rigtig dejlig dag Arne!

Oktober 1968 – Det år verden brændte

29. oktober 2018

Ultimo oktober 1968 var en frodig pladetid. Ud kom Cash Elliott Dream a little dream, Jethro Tull This Was, Deep Purple Book of Taliesyn, Donovan The Hurdy Gurdy Man, Steve Miller Band Sailor, Steppenwolf Second, Trafic Trafic m.fl. Blandt andet noget bubblgum pop og The Osmonds.

Men der var også en del musik, der måske ikke gik i glemmebogen, men ikke med det samme brændte igennem til publikum. Og på udgivelsen Jon Saveges’s 1968 The Year The World Burned kan man over to CD’er lytte til en række sange, der måske ikke ligefrem hittede det år, men absolut fortjener at blive husket. Fra The Kinks (Wonderboy) over MC5 (Kick out the Jams) til mindre kendte sager som fx Spooky Tooth (Sunshine Help Me).

Læs mere »

Sister Rosetta Tharpe: 20.03.1915 – 09.10.1973

29. oktober 2018

“Oh, these kids and rock and roll — that is just speed up rhythm and blues. I’ve been doing that forever.”, Sister Rosetta Tharpe.

Det er i år 45 år siden ,Rosetta døde, kun 58 år gammel. Men hendes musik er stadigvæk vital og overbevisende.

Ikke på toppen

28. oktober 2018

Kender ikke meget til Dawn and Marra, men med den her sang beviser de, at en sang sagtens kan være meget enkel og stille – og alligevel meget fængende. Det er sådan en sang, der med lethed bryder gennem mit kritikpanser.

Sweet Home Chicago

28. oktober 2018

“Sweet home Chicago” er en blues-standard, der ofte tilskrives Robert Johnson, selv om melodien kan genfindes i flere ældre bluessange. Sandheden er nok, at komponist og tekstforfatter er ukendt. Men her er den gamle sang i en privilegeret udgave med Buddy Guy, Johnny Winter, Hubert Sumlin, Eric Clapton, John Mayor og Jimmie Vaughan (m.fl.). Og det gør bestemt ikke nummeret ringere…

Mere fra Courtney Barnett

28. oktober 2018

Ja, hun er gavmild med sin musik, deler gerne på nettet af singler og optrædener. Sådan.

Jimi Hendrix-jam…

27. oktober 2018

I was in the same circle, had the same manager as Jimi Hendrix at that point, when I was in the Soft Machine. We all lived in Laurel Canyon [in Los Angeles] and Jimi was going to play at TTG Studios. I had met him a few times, and I went with a guy I was working with. We walked into the control room of the studio, and there he was. He was leaning up against the window, playing full on — at fantastic volume — dressed as he was in those days, with a feather in his hat and all the rest of it.

As soon as he stopped, he walked into the control room and we all said hello. I was also friends with Mitch Mitchell, his drummer, and I walked out into the studio and picked up a guitar and started jamming with Mitch. So we were just jamming along, and Jimi came out, picked up the bass and started playing bass with me. We went on for a while like that, then he decided he had to play lead guitar [laughs]. [Andy Summers, guitarist i The Police m.fl.]

Lou Reed in memoriam

27. oktober 2018

Fem år er gået, siden Lou Reed døde. Men musikken er der stadigvæk, og sporene han satte sig i tidens toneklang. Her med “Street Hassle” fra albummet af samme navn. Et album, der måske ikke helt fik den opmærksomhed, det fortjente…

En sumprocker er død: Tony Joe White – 75

26. oktober 2018

Engang kaldte man stilen swamp rock, sumprock. Nu vil man nok tale om en særlig afart af americana. Men i hvert fald var Tony Joe White, der døde d. 24/10 75 år gammel, foregangsmand for swamprocken, der også omfatter navne som Little Feat, Creedence Clearwater Revival, the Band,  J.J. Cale, Ronnie Hawkins m.fl.

Præsidentens dag

25. oktober 2018

I USA har man en dag for snart sagt alt muligt. I hvert fald alt det, der kan sætte gang i handlen i landets butikker osv. Således også en præsidentens dag, der oprindeligt hed Washington’s Day – efter præsidenten af samme navn.
Nu om stunder er der ikke megen grund til at markere præsidentens dag (tredje mandag i februar) med Donald Trump i spidsen for Amerikas forenede stater. Og det tager min ven Loudon også højde for i sin sang…
De har en præsident, der lægger ansvaret for politiske bombeattentater på pressen, ønsker at opruste landet atomvåbenarsenal for at jage andre lande en skræk i livet, benægter klimakrisen, håner de forende nationers organg FN og så videre. Nej, der er sandelig ikke nogen grund til at fejre ham…

PÅ Jills veranda…

25. oktober 2018

En læser – Korben – har gjort mig opmærksom på Jills Veranda, et tv-program på svensk SVT, hvor Country Jill (Jill Johnson) har gæster i studiet til levende musik. Og det måtte jeg jo lige udforske lidt. Og her er et eksempel med selveste den gamle rocker Jerry Williams i selskab med The Hopslog String Band… Må nok hellere holde lidt øje med Jiill og hendes veranda.

Capac anbefaler: Select Captain – Off to save the world

24. oktober 2018

Her i bloggen har jeg haft det held at kunne følge Select Captain  – kunstnernavn for Kristian Gaarskjær – fra starten. Off to save the world er femte udgivelse fra kaptajnen, 3 album og en EP er det blevet til.

Og projektet Select Captain  har vokseværk. Sidste udgivelse Strings & Feathers voksede i udtryk, fordi det var en regulær bandplade, hvor bandet omkring Gaarskjær var med i produktionen. Og på den nye plade vokser foretagendet endnu en tand, fordi kaptajnen denne gang har allieret sig med en række danske og udenlandske sangskrivere – og flere producere. Det giver pladens udtryk mere dybde, mere bredde og flere nuancer. Og det er kun godt.

Men ellers er meget ved det gamle. Sangene på pladen er stadigvæk farvet af det allestedsnærværende nordiske vemod og teksterne er markant tankefulde og sjælegranskende. Titlen på pladen kan da også give forkerte associationer. Kaptajnen er ikke ude i det store ærinde at redde vores fælles krisetyngede verden. Nej, det handler først og fremmest om at få styr på sin egen lille verden. Også her er kaptajnen helt i pagt med tidsånden.

Off to save the world er en meget afdæmpet, hvor de egentlig meget melodiske sange er centreret om Gaarskjærs stemme og guitar med arrangementer, der er bevidst nedtonede. Men netop de diskrete, næsten tilbageholdte arrangementer, understreger paradoksalt nok, hvor gode sange, Select Captain  har fået lavet. Sange, der oplagt henvender sig til et modent publikum, men sagtens kan mænge sig med al poppen på de kommercielle radioers playlister. Off to save the world er en af den slags stille album, man med tiden får samlet nogle stykker af på pladereolen. En plade, der passer til stille eftertænksomme stunder og fortjener mange – voksne såvel som unge – lyttere. Hermed anbefalet.

Select Captain. Off to save the world. Soundchest Records. Er lige udkommet.