Det vil måske være at stramme den at kalde Genya Ravan en kvindelig Lou Reed. Men hun er rundet af nogenlunde den samme musikalske baggrund som Lou Reed. Men hun er aldrig for alvor slået igennem, men fortjener dog større opmærksomhed end hun har fået. Her er hun sammen med Lou i en sjælden optagelse.
Bedre sent end aldrig kalder Hot Flush – og dvs. Pia Melnyk (sang, tangenter og kor) og Anette Dannesro (sang, kor) – deres debutalbum og sigter med titlen på den gamle sandhed om, at man skal gøre noget ved sagerne nu – hvad enten det er kunstneriske ambitioner (som at lave en plade) eller få kærlighedslivet til at fungere. Ellers kan det netop være for sent.
Og sammen med Jens Runge (guitar, bas og sang) og Kristian Dalsgaard (trommer og slagtøj) har de to damer så lavet et album bestående af 13 sange, der vender og drejer kærlighedslivets ups and downs m.m.
Og kærlighedsgrublerier er pakket ind i en musikalsk ramme, der ud over stilistisk at pege tilbage i tiden afslører, at godt nok er de to sangerinde sent ude med deres plade, men de har ingenlunde spildt tiden, for begge har brugt og trænet deres stemmer i forskellige korsammenhænge. Og det kan høres på pladen, hvor vokalarbejdet står helt tydeligt i centrum for de musikalske udfoldelser og med rette, for vokaludfoldelserne har meget høj klasse og det er længe siden, vi har hørt noget lignende på dansk.
Musikken ser, som skrevet, tilbage og henter inspiration hos bl.a. en lang tradition for sanger-sangskrivning. Det er nærliggende at tænke på en Carole King og andre kvinder, der har dyrket den romantiske side af singer-songwriter-kunsten – uden at Hot Flush på nogen måde lyder som dem. Men de deler traditonens forkærlighed for lette, iørefaldende, sjælfulde, smægtende sange, der er garneret (arrangeret) med blide strygere, diskrete keyboards og næsten sarte guitarakkorder og -riffs. Det er easy listening, når det er bedst. Det er voksenpop for dem, der er blevet voksne og dem, der gerne vil være det. Better late than never er et afklaret album, der taler til enhver, der har lyst til og øre for lækker voksenpop. Musik, der engang var selvskreven til radioerne spillelister og stadigvæk bør være det.
Hot Flush – Better late than never – produceret af Meinyk og Dannesro. Gateway Music. Udkom 12.10.2018
Vi skal jo ikke glemme amerikanernes svar på dansktoppoppen. Den folkelige countrymusik i alle dens afskygninger. Og de tre talentfulde damer i Pistol Annies er tilbage med albummet Interstate Gospel, der godt kunne lede tankerne i en kirkelig retning, men som dybest set handler om kærlighedens op og nedture. Især de sidste. Men uanset, hvad de så synger om, så tager vi det med, så længe de synger så godt, som tilfældet er.
Arne Würgler – jazzmusiker, Burning Red Ivanhoe, Pan, Demos-plader og solokarriere. En markant musiker fylder 75 år. Kan du have en rigtig dejlig dag Arne!
Ultimo oktober 1968 var en frodig pladetid. Ud kom Cash Elliott Dream a little dream, Jethro Tull This Was, Deep Purple Book of Taliesyn, Donovan The Hurdy Gurdy Man, Steve Miller Band Sailor, Steppenwolf Second, Trafic Trafic m.fl. Blandt andet noget bubblgum pop og The Osmonds.
Men der var også en del musik, der måske ikke gik i glemmebogen, men ikke med det samme brændte igennem til publikum. Og på udgivelsen Jon Saveges’s 1968 The Year The World Burned kan man over to CD’er lytte til en række sange, der måske ikke ligefrem hittede det år, men absolut fortjener at blive husket. Fra The Kinks (Wonderboy) over MC5 (Kick out the Jams) til mindre kendte sager som fx Spooky Tooth (Sunshine Help Me).
Kender ikke meget til Dawn and Marra, men med den her sang beviser de, at en sang sagtens kan være meget enkel og stille – og alligevel meget fængende. Det er sådan en sang, der med lethed bryder gennem mit kritikpanser.
“Sweet home Chicago” er en blues-standard, der ofte tilskrives Robert Johnson, selv om melodien kan genfindes i flere ældre bluessange. Sandheden er nok, at komponist og tekstforfatter er ukendt. Men her er den gamle sang i en privilegeret udgave med Buddy Guy, Johnny Winter, Hubert Sumlin, Eric Clapton, John Mayor og Jimmie Vaughan (m.fl.). Og det gør bestemt ikke nummeret ringere…
I was in the same circle, had the same manager as Jimi Hendrix at that point, when I was in the Soft Machine. We all lived in Laurel Canyon [in Los Angeles] and Jimi was going to play at TTG Studios. I had met him a few times, and I went with a guy I was working with. We walked into the control room of the studio, and there he was. He was leaning up against the window, playing full on — at fantastic volume — dressed as he was in those days, with a feather in his hat and all the rest of it.
As soon as he stopped, he walked into the control room and we all said hello. I was also friends with Mitch Mitchell, his drummer, and I walked out into the studio and picked up a guitar and started jamming with Mitch. So we were just jamming along, and Jimi came out, picked up the bass and started playing bass with me. We went on for a while like that, then he decided he had to play lead guitar [laughs]. [Andy Summers, guitarist i The Police m.fl.]
Fem år er gået, siden Lou Reed døde. Men musikken er der stadigvæk, og sporene han satte sig i tidens toneklang. Her med “Street Hassle” fra albummet af samme navn. Et album, der måske ikke helt fik den opmærksomhed, det fortjente…
Engang kaldte man stilen swamp rock, sumprock. Nu vil man nok tale om en særlig afart af americana. Men i hvert fald var Tony Joe White, der døde d. 24/10 75 år gammel, foregangsmand for swamprocken, der også omfatter navne som Little Feat, Creedence Clearwater Revival, the Band, J.J. Cale, Ronnie Hawkins m.fl.
I USA har man en dag for snart sagt alt muligt. I hvert fald alt det, der kan sætte gang i handlen i landets butikker osv. Således også en præsidentens dag, der oprindeligt hed Washington’s Day – efter præsidenten af samme navn.
Nu om stunder er der ikke megen grund til at markere præsidentens dag (tredje mandag i februar) med Donald Trump i spidsen for Amerikas forenede stater. Og det tager min ven Loudon også højde for i sin sang…
De har en præsident, der lægger ansvaret for politiske bombeattentater på pressen, ønsker at opruste landet atomvåbenarsenal for at jage andre lande en skræk i livet, benægter klimakrisen, håner de forende nationers organg FN og så videre. Nej, der er sandelig ikke nogen grund til at fejre ham…
En læser – Korben – har gjort mig opmærksom på Jills Veranda, et tv-program på svensk SVT, hvor Country Jill (Jill Johnson) har gæster i studiet til levende musik. Og det måtte jeg jo lige udforske lidt. Og her er et eksempel med selveste den gamle rocker Jerry Williams i selskab med The Hopslog String Band… Må nok hellere holde lidt øje med Jiill og hendes veranda.
Her i bloggen har jeg haft det held at kunne følge Select Captain – kunstnernavn for Kristian Gaarskjær – fra starten. Off to save the world er femte udgivelse fra kaptajnen, 3 album og en EP er det blevet til.
Og projektet Select Captain har vokseværk. Sidste udgivelse Strings & Feathers voksede i udtryk, fordi det var en regulær bandplade, hvor bandet omkring Gaarskjær var med i produktionen. Og på den nye plade vokser foretagendet endnu en tand, fordi kaptajnen denne gang har allieret sig med en række danske og udenlandske sangskrivere – og flere producere. Det giver pladens udtryk mere dybde, mere bredde og flere nuancer. Og det er kun godt.
Men ellers er meget ved det gamle. Sangene på pladen er stadigvæk farvet af det allestedsnærværende nordiske vemod og teksterne er markant tankefulde og sjælegranskende. Titlen på pladen kan da også give forkerte associationer. Kaptajnen er ikke ude i det store ærinde at redde vores fælles krisetyngede verden. Nej, det handler først og fremmest om at få styr på sin egen lille verden. Også her er kaptajnen helt i pagt med tidsånden.
Off to save the world er en meget afdæmpet, hvor de egentlig meget melodiske sange er centreret om Gaarskjærs stemme og guitar med arrangementer, der er bevidst nedtonede. Men netop de diskrete, næsten tilbageholdte arrangementer, understreger paradoksalt nok, hvor gode sange, Select Captain har fået lavet. Sange, der oplagt henvender sig til et modent publikum, men sagtens kan mænge sig med al poppen på de kommercielle radioers playlister. Off to save the world er en af den slags stille album, man med tiden får samlet nogle stykker af på pladereolen. En plade, der passer til stille eftertænksomme stunder og fortjener mange – voksne såvel som unge – lyttere. Hermed anbefalet.
Select Captain. Off to save the world. Soundchest Records. Er lige udkommet.
“I’d be lost without my blogger” – Sherlock Holmes
HVAD ER BLOGGEN CAPAC?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom*) gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Det er også en gammeldags blog. Jeg foregøgler ikke nogen, at jeg forsøger at følge med tiden, for eksempel går jeg ikke helhjertet ind for kommerciel streaming af musik, film o.a. Og bloggen er også gammeldags i den forstand, at jeg gerne kigger bagud i tiden. Jeg forsøger ikke at være ung med de unge eller endnu værre ungdommelig. Nej. Jeg står ved min alder og det, jeg kommer af.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internet-tider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 18 år.
Velkommen.
*) Nom de guerre, da. krigsnavn, pseudonym, øge- eller dæknavn, som en soldat tog på sig i krigstjeneste.
Nom de plume, pennenavn, forfatternavn, fingeret navn.
Et akronym er et ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i to eller flere ord, fx ECU ‘European Currency Unit’, NATO ‘North Atlantic Treaty Organisation’ og aids ‘acquired immune deficiency syndrome’.
Palindromer er ord, ordforbindelser, sætninger eller tal, der læst forfra og bagfra giver samme mening.
What is CAPAC – the blog?
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog.
It is also an oldfashioned blog. I do not pretend, that I am in touch with these times, for example I do not use commercial streaming of music, movies etc. And my blog is also oldfashioned in the sense that I gladly look backwards in time. I do not try to act young og assume a young attitude. No. I stand by my age og what I come from.
And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification – well, americanization – of the danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 18 years.
Welcome
Kontakt / Contact
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er e-mailadressen følgende:
capac [SNABELA] capac.dk
NB! Hvis du kontakter mig vdr. en evt. anbefaling af musik eller andet, så læs venligst mine betingelser (nedenfor)!!
If you want to contact the writer of this blog, please use the following e-mail adress:
capac [at] capac.dk
NB! If you contact me concerning recommendations of music etc., I urge you to read my conditions (below).
ANBEFALING AF MUSIK, BØGER, FILM OSV.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful.
(Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare
Et citat af Cicero: ‘ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det’. Vi realskoleelever tog maximet til os med det samme – og frk. Hvass, vores latinlærerinde, gjorde os opmærksom på tilføjelsen: kun en tåbe bliver ved med det. Klogt at huske på, når man laver alle sine fejl…
Musikkens muse
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”.
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
Indskrift 3
En mand er en succes, hvis han står op om morgenen og går i seng ved nattetid, og ind imellem gør, hvad han har lyst til.
Bob Dylan
Søg og du skal finde
Arkiver
BLOG'N ROLL!
Alrunen (alias Claus Rasmussen)
righoldig side om dengang i tresserne – musik, plakater, data, billeder og meget mere – suppleres med en side på Youtube med sjældne gode optagelser
Bibzoom
Bibliotekernes digitale musiktjeneste – musikartikler, genrer og lytteguides
Bo Green Jensen –
filmanmelder, journalist, digter, forfatter m.m. blogger