I går blev der gennemført fakkeltog til minde om afdøde Kim Larsen. En begivenhed, der nok burde vække opsigt – også journalistisk – eftersom den slags sjældent sker. Ser vi bort fra mindearrangementer i forbindelse med kongeliges død – fx prins Henrik – så er fakkeltoptog sjældne. Jeg kan kun komme i tanke om det fakkeltog, der blev afholdt i anledning af digteren Benny Andersens 70-års fødselsdag.
Så begivenheden passer selvfølgelig som fod i hose til journalistikkens nyhedsbegreb og kalder på journalistisk formidling. Her er en god historie, som enhver moderne journalist nok ville tænke. Og på DR2 havde man da også afsat hele to timer til at dække begivenheden, sådan som den udspandt sig i København, Odense og Aarhus. Der var placeret korrespondenter i alle tre byer og man forsøgte slavisk at følge optogenes bevægelse gennem de tre byer. Og det skete med mange kameraer og sågar tidens nyeste teknologiske påhit, droner. Så man var sikker på at få en god bllledmæssig dækning af forløbet. Og den side af sagen er der nok ikke så meget at sætte en finger på.
Med hensyn til den verbale journalistiske formidlinger, er der derimod meget, der står tilbage at ønske. Dels er det decideret trættende og fantasiløst, at DR-journalisterne konstant skulle spørge enhver person, der kom inden for deres mikrofons radius, om hvad vedkommende følte eller tænkte i forbindelse med nyheden om Kim Larsens død. Jovist følelsesjournalistikken har kronede dage. Til gengæld står det sløjt til med interviews, der bunder i almindelig researchet viden om tingene. Fx slap en journalist af sted med at påstå, at det var noget særligt, at Gasolin sang på dansk. Det var det sgu ikke. Dansk rock florerede både i tresserne og halvfjerdserne.
Noget andet, der også kunne få mig til at krumme tæer i skoene, var den udtalte selvoptagethed, der prægede kommentatorernes. Et groft eksempel var, da Anne Marie Helger dukkede op på skærmen og begyndte at holde en lille tale for de forsamlede (i København). Kommentatorerne hverken nævnte Helger ved navn eller lod os høre, hvad hun havde at sige. I stedet skulle vi høre på kommentatorernes klogen-sig på Gasolins og Larsens økonomiske forhold. Der var decideret respektløst over for såvel Helger, tv-seerne og fakkeltogsdeltagerne. Navlepillende, selvspejlende tv-journalistik, når det er værst. Helt på niveau med “Aftenshowets” studieværter.
Det er kun et par eksempler. Og jeg undrer mig: Har DR (og TV” for den sags skyld) ingen efterkritik over for deres journalister? Har man ikke nogle standarder for, hvordan kommentatorer skal og bør gebærde sig, når de skal formidle den slags begivenheder? Hvis ikke, så burde man snarest få gjort noget ved det – af hensyn til seerne.
