9. november 2018 arkiv

Kvindepunk: Bad Waitress

9. november 2018

Bandnavnet siger det næsten: Det her må være et punkband. Og sådan er det da også. Toronto-kvartetten har en EP ude, Party Bangers: Volume 1, og de forstår af blande grum punk med fængende vokaler og selvbevidst fremtræden. De skal nok blive til noget – hvis ellers de kan holde sammen og ikke lader det med festerne tage overhånd.

Babylon Berlin – og musikken

9. november 2018

Jeg håber, at bloggens læsere har opdaget og set de første par afsnit af den brillante tyske tv-serie Babylon Berlin (på DRK). En serie, der blandet kriminalgåde med politiske kampe og en historisk forankret beskrivelse af livet i metropolen Berlin i mellemkrigsårene. Serien er på alle måder fremragende og viser, at det ikke kun er på store amerikanske streamingtjenester, det sner. Netflix har vist i øvrigt købt rettighederne til vise serien også – hvilket blot pointerer, hvor god serien er.

Og musikken er et kapitel for sig selv. Også på lydsporet (der er udkommet som en dobbelt-CD) mærker man tidsånden og den særlige løssluppenhed, der prægede årene frem til 2. Verdenskrig. Blandt bidragsyderne finder man selveste Bryan Ferry Orchestra, der jo netop er kendt for at spille musik fra den svundne tidsalder.

Capac på krykker

9. november 2018

En lille læserorientering. Hvis I oplever, at I ikke kan tilgå bloggen, så skyldes det databaseproblemer. Sammen med mit webhotel m.fl. arbejder jeg på at løse problemet og håber (!) at køre normalt i løbet af dagen i dag. Beklager ulemperne.

 

Opdatering: Det ser ud til at kampen er lykkedes. Det kostede nogle plugins, der konfliktede med php-versionen. Men det er vel til at leve med indtil videre. Og hvad kan man lære af det? At man skal passe på med at bruge for mange, smarte plugins.