20. november 2018 arkiv

Capac anbefaler: Søren Lampe – I lampens skær. Ti små jazzede fortællinger

20. november 2018

Søren Lampe er, heldigvis, en gammel kending her i bloggen. Jeg har anbefalet hans jazz på danska ogog hans Slow & Sentimental. Og på sin nye plade med den lidt drilske titel I Lampens skær fortsætter Søren Lampe i samme spor. Det vil sige det spor, hvor jazz og croonersang møder sange af forskellig observans og bliver til let fordøjelig jazz, easy listening. Og hvis der er noget nyt på den nye plade, så er det måske, at Lampe dyrker det danske sprog og fremstår som medsangskriver på samtlige numre.

Et godt, og måske også lidt overraskende (men på den gode måde) eksempel, er sangen og undtagelsen  fra reglen om egenkomposition “Den blå anemone”, hvor Lampe og Co. kaster sig over Kaj Munks kendte tekst. Men netop som undtagelse understreger nummeret, hvor produktivt det er, at Lampe vender sig mod sit modersmål. For i Lampes udgave afsløres det netop, hvor oplagt det kan være at itonesætte danske sange, der almindeligvis henlever deres efterliv i Højskolesangbogen. Munks livshyldende og religiøse tekst passer som fod i hose til Lampes livsbekræftende og lidt melankolske jazzudtryk.

Og med denne undtagelse kridter Lampe så at sige banen op for sine egne sange, der – som pladens undertitel fortæller – er små jazzede fortællinger. Og her træder Lampe ud i det spor, som Munks sang om anemonen, har lagt, hvor spaltningen mellem den danske melankoli og livsglæde løber gennem sangene. Hvad enten det er den åbenlyse kærlighedserklæring til storbyen København, en “Selfie blues” (alene titlen siger det hele…) eller en dansk udgave af Jobims vidunderlige “Girl from Ipanema”, hvor pigen er fra Hornbæk, uden at det gør den store forskel.

Det danske sprog  bliver ofte underkendt som udtryksform for musik, men i Sørens Lampes eksempel bliver det tydeligt, at brugen af vort modersmål fremtivinger en særlig ærlig følsomhed, som vi ikke – eller i hvert fald sjældent – mestrer på engelsk. Så det er et klogt valg af Lampe at vende sig mod vores fælles sprog. Jeg kan kun anbefale Lampe at fortsætte i det spor…

Lampe bakkes på smukkeste vis op af et hold musikere, der forstår at jazzificere Lampes luner. På tangenter finder vi Søren Møller, på slagtøj Morten Lund, Thomas Ovesen på bas, Per Gade på guitar, Steen Hansen trombone og endelig Mads Lacour på flügelhorn. Og de spiller dejligt tæt og indforstået og får pladens easy listening til at swinge helt naturligt.

Samlet set har Søren Lampe og Co. fået lavet en plade, der matcher de foregående to – og overgår dem i ovenfor beskrevne forstand. Derfor kan jeg kun anbefale pladen til alle dem, der sætter pris på det lette jazzede udtryk, der er kulør på tilværelsen.

Søren Lampe. I lampens skær. Ti små jazzede fortællinger. Producer: Søren Møller. Gateway Music. Er udkommet.

Video kommer, når der findes en sådan…

Capac anbefaler: Mirja Klippel – River of Silver

20. november 2018

Finske Mirja Klippel lander på grammofonen med en pris som “årets sangskriver” ved Danish Music Awards Folk i 2016. Og det er da også folk, moderne folk, man straks kommer til at tænke på, når nåles skærer sig ind i den følsomme, tosomt intime titelsang “River of Silver”. Mirjas svagt hæse stemme står helt fremme i lydbilledet, hvor den med tydelig, forståelig frasering fremfører teksten som intimitet og drømme, ledsaget af såvel en enkel akustisk guitar og siden også en elektrisk, spillet af Alex Jønsson.

Og det er dette næsten skrabede, enkle, intime lydbillede Mirja Klippel og hendes musikalske kompagnon Alex dyrker på pladen, og som giver anledning til at kaste kategorietiketten folk efter pladen. Og som giver anledning til at konkludere, at det musikalske udtryks reservation passer smukt til teksternes diskrete og overvejende introverte karakter.

Der er noget tidstypisk i Mirja Klippels udforskning og afsæt i det singulære, personlige og nære, hvorfra perspektivet på den omkringliggende verden og fremtiden sættes. Vi lever i en individualistisk tidsalder, og Mirja Klippel er en fint eksempel på, hvordan denne individualisme bruges om kreativt udgangspunkt, hvor der skabes et personligt rum, der i sin nedtonethed og indadvendthed farver oplevelsen af det andet, det udenfor. Og netop på den led passer den moderne folk, som Klippel og Jønsson dyrker, på fornemste vis til udgangspunktet.

River of Silver skriver sig ind i en række moderne album, der forsager vor tids muligheder for  oppulente produktioner og stort orkestrerede arrangementer og i stedet søger mod en nyenkelhed, hvor udtrykket barberes ned til noget basalt, en stemmepragt og diskrete, men også markante strenge. Og  med denne nyenkelhed kobler pladen sig også til rækken af folkalbum, der gennem de sidste mange årtier netop har dyrket enkelheden og autenticiteten som vare- og vandmærke. Hermed anbefalet.

Mirja Klippel. River of Silver. Egen produktion. Stargazer Records. Udkom d. 19/11-2018