december 2018 arkiv

Serendipitet

23. december 2018

serendipitet, (eng. serendipity dannet (i 1754) af Horace Walpole ud fra et eventyr om tre prinser på rejse fra Serendip, et ældre persisk navn for Sri Lanka), det at få oplysninger el. indtryk idet man årvågent går gennem tilværelsen, fx under en rejse.

I et brev fra Horace Walpole til sin ven Horace Mann stod: “It was once when I read a silly tale, called The Three Princes of Serendip: as their highnesses traveled, they were always making discoveries, by accidents and sagacity, of things which they were not in quest of: for instance, one of them discovered that a camel blind of the right eye had traveled the same road lately, because the grass was eaten only on the left side, where it was worse than on the right – now do you understand serendipity? One of the most remarkable instances of the accidental sagacity (for you must observe that no discovery of a thing you are looking for, comes under this description) was of my Lord Shaftsbury, who happening to dine at Lord Clarendon’s, found out the marriage of the Duke of York and Mrs. Hyde, by the respect with which her mother treated her at the table.”

Serendipitet har spillet ind ved opdagelser inden for videnskab, teknologi og økonomi. Alexander Fleming dyrkede stafylokokker og tog på ferie. Da han kom hjem, var skålen med bakterierne forurenet med skimmelsvampene Penicillium, som havde dræbt bakterierne. Et effektivt antibiotikum var påvist. Oscar Minkowski undersøgte, hvordan fedt blev nedbrudt og absorberet i tarmen ved at fjerne bugspytkirtlen på hunde. Efter operationen begyndte hundene at lade store mængder urin, som havde højt sukkerindhold. Bugspytkirtlen var således af betydning for sukkerregulationen. Hans Christian Ørsted bemærkede, at pilen på hans kompas flyttede sig fra nordpolen, når han tændte og slukkede for det batteri, han brugte, og opdagede derved elektromagnetismen.

serendipitet, (eng. serendipity dannet (i 1754) af Horace Walpole ud fra et eventyr om tre prinser på rejse fra Serendip, et ældre persisk navn for Sri Lanka), det at få oplysninger el. indtryk idet man årvågent går gennem tilværelsen, fx under en rejse.

I et brev fra Horace Walpole til sin ven Horace Mann stod: “It was once when I read a silly tale, called The Three Princes of Serendip: as their highnesses traveled, they were always making discoveries, by accidents and sagacity, of things which they were not in quest of: for instance, one of them discovered that a camel blind of the right eye had traveled the same road lately, because the grass was eaten only on the left side, where it was worse than on the right – now do you understand serendipity? One of the most remarkable instances of the accidental sagacity (for you must observe that no discovery of a thing you are looking for, comes under this description) was of my Lord Shaftsbury, who happening to dine at Lord Clarendon’s, found out the marriage of the Duke of York and Mrs. Hyde, by the respect with which her mother treated her at the table.”

Serendipitet har spillet ind ved opdagelser inden for videnskab, teknologi og økonomi. Alexander Fleming dyrkede stafylokokker og tog på ferie. Da han kom hjem, var skålen med bakterierne forurenet med skimmelsvampene Penicillium, som havde dræbt bakterierne. Et effektivt antibiotikum var påvist. Oscar Minkowski undersøgte, hvordan fedt blev nedbrudt og absorberet i tarmen ved at fjerne bugspytkirtlen på hunde. Efter operationen begyndte hundene at lade store mængder urin, som havde højt sukkerindhold. Bugspytkirtlen var således af betydning for sukkerregulationen. Hans Christian Ørsted bemærkede, at pilen på hans kompas flyttede sig fra nordpolen, når han tændte og slukkede for det batteri, han brugte, og opdagede derved elektromagnetismen.

[Citat fra Den Store Danske]

Endnu et engelsk ord har sneget sig ind i det danske sprog: serendipity. Serendipitet er det blevet til, og betydningen fremgår af ovenstående. Meget af det jeg grifler ned her i bloggen er udslag af serendipitet. Nogle gange søger jeg noget, men finder noget andet. Andre gange falder jeg bare over noget.

Mandelgaven?

23. december 2018

Kender du det: Foran kører en stor idiot

23. december 2018

En oplevelse her til formiddag, hvor jeg var ude at køre en lille tur, fik mig til at indse, at Niels Hausgaard har fat i den lange ende, når han mener, at andre bilister (det omfatter sikkert også en selv – set fra et andet synspunkt) kan gøre en urimeligt sur.

Galt MacDermot – komponisten bag Hair – er død

22. december 2018

89 år blev canadieren Galt MacDermot, der blev internationalt kendt, da han skrev musikken til musicalen (og senere filmen) Hair. Selv var han alt andet end en langhåret hippie. Tværtimod en pæn, yngre mand, der gik med hvid skjorte og slips og foretrak en kop te i familiens skød frem for hash og sprut. – Men han kunne skrue en række sange sammen der lod sig farve af tidens pop og rock – og af tidsånden fra ’67 – og formåede at nå ud til et stort publikum, hvoraf de fleste sikkert var lige så borgerlige som MacDermot selv.

MacDermott foretrak et liv uden for projektørernes rækkevidde, og fortsatte med at skrive musik til teater og film.

Jul med Chrissie…

22. december 2018

Nuvel. Jul er ikke det første, jeg forbinder med Chrissie Hynde fra Pretenders. Ikke desto mindre har hun været med i to af de bedre af slagsen, der her får lov til at være mit bidrag til den julestemning, der gerne (?) skal være på plads, når weekenden er ovre.

K. Larsen og M. Falch: Mamamamio

22. december 2018

Tedeschi Trucks Band

21. december 2018

Igen i år må jeg erkende, at jeg ikke har fået det hele med. Ikke engang det halve. Der er masser af musik (og kultur i det hele taget), der gået mit sanseapperat forbi.
Men, da jeg så bandet Tedeschi Trucks Band omtalt som “verdens bedste live-band”, så måtte jeg jo selvfølgelig give dem adgang til øjen og øren.
Lidt research afslørede så, at bandet har modtaget en Grammy for årets bedste bluesplade (Revelator) i 2012 og at bandet – der har navnt efter ægteparret i forgrunden, Susanne Tedeschi og Derek Trucks – har lavet fem plader siden begyndelsen i 2010.
Verdens bedste live-band? Hvem kan vurdere det, men i hvert fald gave ovenstående koncert lyst til at se dem på en scene engang.

PS. Og bandet kommer til Europa – bl.a. Sverige, Schweiz og England – til april, så måske er der også nogen, der henter dem til lille Danmark!?

Slowhand og så jul?

21. december 2018

Jeg havde godt ud af øjenkrogen set, at Eric Clapton havde lavet en juleplade, oven i købet med titlen Happy Christmas. Og jeg tænkte nok, at enten ville det gå lidt galt eller også ville Slowhand trække julen i retning af sit fundament – the blues. Og det var da åbenbart også, hvad der skete. I hvert fald er “White Christmas” nærmest blevt en Blue Christmas i Claptons udgave.

Knap så meget blues – og så alligevel – finder vi i “For love on Christmas Day”. Han kan bare ikke åbne munden og lade strengene bevæge sig uden at få lidt bluesfeeling ud…

Courtney Barnett sætter strøm til Newport

21. december 2018

Punken lever og har det godt

20. december 2018

På streamingsitet Bandcamp.com har man sammensat en liste over punkudgivelser fra det forgangne år. Og der er mange. Og mange gode. Som fx London-kvartetten Scrap Brain, der leverer rigtig beskidt punk med det hele.

Hoodoo Voodoo

20. december 2018

Det er ikke hver dag, der dukker nyt op af selveste Woody Guthrie, der døde for henved 50  siden. Men en musikarkæolog har fundet en indspilning med Guthrie som ikke før har været offenliggjort. Det drejer sig om sangen “Hoodoo Voodoo”, hvor Guthrie får hjælp af Ramblin’ Jack Elliott og Sonny Terry. Sangen gemte sig i Shell Silversteins arkiv.

Og så er der de (næsten) gratis julegaver: Lucinda giver koncert

19. december 2018

Om krænkelse…

19. december 2018

https://youtu.be/u97WgsEFN_Y

Ovenstående er en kommentar til en af døgnets brækkende nyheder. Nogen af anden etnisk oprindelse end dansk har følt sig krænket over, at andre har sunget Carl Nielsens og Kaj Hoffmanns smukke sang “Den danske sang er en ung blond pige”.

Den danske sang er en ung blond pige
hun går og nynner i Danmarks hus,
hun er et barn af det havblå rige
hvor bøge lytter til bølgers brus.
Den danske sang når den dybest klinger,
har klang af klokke, af sværd og skjold.
I mod os bruser på brede vinger
en saga tone fra hedenold.

Al Sjællands ynde og Jyllands vælde,
de tvende klange af blidt og hårdt,
skal sangen rumme for ret at melde
om, hvad der inderst er os og vort.
Og tider skifter, og sæder mildnes,
men kunst og kamp kræver stadig stål,
det alterbål, hvor vor sjæl skal ildnes
det flammer hedest i Bjarkemål.

Så syng da, Danmark, lad hjertet tale,
thi hjertesproget er vers og sang,
og lære kan vi af nattergalen,
af lærken over den grønne vang.
Og blæsten suser sin vilde vise,
og stranden drøner sit højtidskvad,
fra hedens lyng som fra stadens flise
skal sangen løfte sig ung og glad.

Kilder: Det Kongelige Bibliotek, DR.

 

Man kan med god tekstligt belæg mene, at sangen både er nationalistisk, krigerisk og udtryk for et anakronistisk kønssyn. Men – at føle sig krænket over en næsten hundrede år gammel dansk sang er udtryk for, at man er berøvet enhver form for historisk tekst- og kunstforståelse. Og det er egentlig det, man burde være krænket over.

Når en uddannelsesleder fra CBS (højborgen for undervisning i handel og vandel i København) kan forsvare den krænkede med, at vi andre lider af ‘hjemmeblindhed’ og som udtryk for et ‘mod’, så er det blot en understregning af, at historieløsheden ikke kun har ramt folk med en anden etnisk oprindelse end dansk, men også folk, der er danske og befinder sig midt i en uddannelsesinstitution, der netop burde have det som en af sine fremmeste opgaver at højne de studerendes historiske og kulturelle dannelse. Sagen om den danske sang er på linje med sagerne om “Den lille sorte Sambo”, Pippis negerfar, ordet nigger i Mark Twains romaner, negerbollerne i supermarkedet og så videre. – Må vi så komme videre…

Citat fra dagens mediemølle:

“- Nu stiger jeg selv på krænkelseskarrusellen. Jeg er krænket over, at der i den grad er nogle, der kan tage den sang fortrydeligt op. Og jeg føler mig også krænket over undskyldningen. Tænk at viceinstitutlederen er så fej, at han ikke tør argumentere rationelt for, at sangen er et stykke historie. Det er dybt beklageligt, siger Jørgen Carlsen, der selv er tidligere højskoleforstander og medlem af Etisk Råd.”. Jeg kan selvfølgelig kun være enig med Carlsen.

 

Paul McCartney som hypnotiker og metereolog

19. december 2018

Capac anbefaler: Strangers on a Train – The End is nigh but the night is young

18. december 2018

Sidst Strangers on a Train var forbi bloggen her, var det med den overbevisende The Doghouse Suite, hvor bandet viste sig som troværdige arvtagere af en særlig vesterlandsk kabarettradtion, hvor der hersker en udpræget sans for for det dekadente og dionysiske. En tradition og en musikalsk niche, der går direkte tilbage til tredivernes Berlin, Kurt Weil og flere til.

Og Strangers on a Train fortsætter i samme spor på deres nye plade med den næsten dystopiske titel The end is nigh but the night is young. Jovist, orkesteret spiller lystigt og forrygende videre, selv om enden er nær.Og måske er det i virkeligheden pladens let skjulte tematik. Hvor forgængeren var ganske eksplicit i sin dyrkelse af den musikalske niches grænsesøgende og -overskridende beskæftigelse med det burleskes driftsbesathed og livsappetit, så er den nye plade lidt mere diskret og skilter måske ikke så direkte med sit budskab om at fortsætte festen, selv om enden er nær. Men tag ikke fejl. Den er der.

Og som sidst står Frederik Juul Rasmussen i spidsen med en stemme, der ikke lader Tom Waits noget tilbage med hensyn til whisky- og tobakspatina.  Og sammen med bandet føres lytteren gennem hele tolv numre på en samlet spilletid lige i underkanten af de 40 minutter. Sange om ludere (Whores), djævlen (Baby, I’m the devil) og enden (…And so it ends). Der spilles suverænt og helt i stilens ånd er der godt med mandolin, harmonika og trombone  involveret. Og musikken appellerer til de indre dansesko og den indre festabe. Så hvis man er til den niches musik – der fx også kan høres i den fabelagtige tyske tv-serie Babylon Berlin – så er der al mulig god grund til at få fat i pladen og smide den på pladeafspilleren. Og i øvrigt finde forgængeren. Hermed varmt anbefalet.

Strangers on a Train. The End is nigh but the night is young. Celebrations Records. Er udkommet.