december 2018 arkiv

I ain’t singin’ for Pepsi; Don’t sing for Coke.

10. december 2018

Den af mange imødeset koncert i Hyde Park med Bob Dylan og Neil Young bliver måske slet ikke til noget alligevel. Dels har der været mange problemer omkring selve arrangementet og dets detaljer. Og dels har Neil Young fået et problem, som han ikke kan lade hånt om. Det viser sig nemlig, at en af sponsorerne bag koncerten er den berømt-berygtede Barcley’s Bank, kendt fra finanskrisen og – i Youngs optik – kendt for at være en bank, der aktivt støtter fossil brændsel (olie, gas og deslige). Og det er ikke noget for den gamle, alternative rocker.
På sin hjemmeside Neil Young Archives forklarer Young om problemet og om dets mulige løsning.

Tænk hvis alle optrædende kunstnere tog klimaspørgsmålet lige så alvorligt som Neil Young!

70 år med menneskerettigheder

10. december 2018

I dag er det 70 år siden erklæringen om menneskerettigheder blev underskrevet. Under indtryk af de forfærdelige hændelser i første halvdel af det tyvende århundrede – blandt andet udrydelsen af jøder o. a. under nazistyret i Tyskland – ønskede FNs nationer at forhindre lignende i fremtiden.
Nødvendigheden af menneskerettighederne er kun blevet understreget siden hen. Og med vor tids voksende højrepopulisme, antisemitisme og genopblomstring af nazistiske tanker og bevægelser, så er der så meget mere grund til at fejre menneskerettighederne. At visse danske politikere ønsker at negligere disse rettigheder og aktivt kommer i konflikt med dem – fx i sagen om placeingen af udviste udlændinge på Lindholm – bør blot få os andre danske borgere til endnu engang at læse indholdet af menneskerettighedserklæringen og tale dens sag. Læs den her.

9. December 1980

9. december 2018

38 år er gået siden en sindsforvirret ung mand skød John Lennon og for altid slettede drømmen om The Beatles’ gendannelse som gruppen. Der er skrevet så meget om det mord, at det halve kunne være nok. Så her tager vi et gensyn og -hør med Lennon og en af hans idoler, Chuck Berry.

50: Rolling Stones – Beggar’s banquet

8. december 2018

Rolling Stones’ bidrag til 1968 var albummet Beggars Banquet, der udkom for 50 år siden (.d 6/12). Pladen var Stones’ farvel til de psykedeliske eksperimenter og også til Brian Jones, der deltog i indspilningerne, men ellers var helt utilregnelig på grund af sit stofmisbrug. Han døde juli året efter.

Ellers er albummet kendt for balladen om coveret. Oprindeligt skulle et foto af et toiletrum med graffitti pryde coveret, men det ville bagmændene ikke være med til – hvilket resulterede i en forsinkelse af udgivelsen. Det oprindelige coverfoto kan dog ses på senere CD-genudgivelser.

Bare løb…

8. december 2018

I en af DRs mange repetitive selvreklamer hører man Johnny Cashs ældede, indtryksfulde stemme fortælle os, at uanset hvor meget og hvor langt du løber, så er der en, der sætter en stopper for det. Cash havde sin barnetro til det sidste, og man kan ligefrem høre, at den giver ham ro og afklarethed ind i alderdommen. Og den pokkers selvoptagede tv-reklame gjorde, at den sang nu sidder og kører rundt i mit hovede. Så I skal heller ikke slippe for den…

Planten der åd Chicago

7. december 2018

Takket være Lars Movin og Jacob Ludvigsen blev jeg mindet om et af de mere obskure psykedeliske orkestre fra de vist nok glade tressere, nemlig Dr. West’s medicine show and junk band. Og deres humoristiske sange om auberginen, der åd byen Chicago. Måske skulle der lidt stimulanser til at forestille sig det og skrive en sang om det, men det var der også råd for dengang….

Farvel til Pete Shelley – The Buzzcocks – 63 år

6. december 2018

Og dagens skal selvfølgelig også have en dårlig nyhed. Lederen af The Buzzcocks, Pete Shelley, meldes død i en alder af kun 63 år. De nærmere omstændigheder er endnu ikke helt klare, men BBC mener, at der var tale om et hjertetilfælde. Trist.

Macca: It’s now or never

6. december 2018

En (tidligere?) medblogger gjorde mig i dag opmærksom på en gammel opsamlingsplade, som New Musical Express engang udsendte med titlen The Last Temptation of Elvis. Den består af lutter fortolkninger af Elvissange fra andre kunstnere, fra Bruce Springsteen over Paul McCartney til the Pogues. Jeg kender ikke pladen, men lidt research afslører, at Paul McCartney fortolker “It’s now or never” – og den version mindes jeg aldrig at have hørt. Værsgo her er den så.

https://www.youtube.com/watch?v=CX3qDAcQKdA

Julebudskab med Cat Power

5. december 2018

Bacharack & David skrev sangen med det meget tresseragtige, ja nærmest juleagtige, budskab om, at alt hvad verden behøver nu er kærlighed. All you need is love, som Beatles gentog. Og sange blev tilbudt både Dionne Warwick og Gene Pitney, der begge takkede nej. Så endte den hos en anden sanger og sangskriver, nemlig Jackie DeShannon, der lavede et hit ud af den. – Og nu mere end 50 år senere har selveste Cat Power dekonstrueret sangen. Berøvet den dens jazzfeeling og tilført den en hel anden frasering end DeShannons oprindelige. Men budskabet er det samme – og vel stadigvæk aktuelt.

Da Engelbert Humberdinck gjorde det…

5. december 2018

I’ll be honest with you – I was proud of the fact that a Leicester lad stopped the mighty Beatles, who I adore, with a song that came from Nashville. It stopped them having their 13th number one – unlucky for them, but lucky for me. I love all the Beatles, but I’ve only met Paul and Ringo. [Engelbert Humperdinck til The Guardian]

…altså stoppede Beatles på toppen afden britiske hitliste. “Please release me” hed sangen, der gjorde det svært for Beatles’ “Penny Lane/Strawberry Fields Forever”.  Humperdinck holdt førstepladsen i hele seks uger og forhindrede Beatles i at få deres 13. førsteplads. Til gengæld er der nok flere, der husker “Penny Lane” end “Release me“, som den retteligen hedder.

Ray Davies som butiksejer

4. december 2018

As “The Village Green Preservation Society” is supposed to be about things I want to preserve, I thought I would try that song. I believe it was Napoleon who said the English were a nation of shop keepers. I’ve never had one, but I would like to one day. I grew up in a street full of little shops, and we could get to know the shop keepers. It must be tough these days to have a little shop. The big chain stores are taking up all the space.

[Ray Davies kommenterer en sang fra jubilæumsalbummet Village Green Preservation Society]

Om computere og sikkerhedsbælter

3. december 2018
Riding along in my automobile
My baby beside me at the wheel
I stole a kiss at the turn of a mile
My curiosity runnin’ wild
Crusin’ and playin’ the radio
With no particular place to go
Riding along in my automobile
I was anxious to tell her the way I feel
So I told her softly and sincere
And she leaned and whispered in my ear
Cuddlin’ more and drivin’ slow
With no particular place to go
No particular place to go
So we parked way out on the Kokomo
The night was young and the moon was gold
So we both decided to take a stroll
Can you image the way I felt
I couldn’t unfasten her safety belt
Ridin’ along in my calaboose
Still trying to get her belt a-loose
All the way home I held a grudge
For the safety belt that wouldn’t budge
Crusin’ and playin’ the radio
With no particular place to go

Det skulle være relativt simpelt at installere et nyt styresystem på sin computer. Der er vejledninger her og der. Så… Alligevel gik det op i hat og briller og jeg fik det lidt som Chuck Berry, der kører af sted uden mål og med og forsøger at  få pigens sikkerhedssele låst op, men… All the way home I held a grudge
For the safety belt that wouldn’t budge….

Mick Jagger synger en Beatles-sang

1. december 2018

Eller Mick Jagger synger duet med Bruce Springsteen eller… Der er nok af små højdepunkter i denne fine optagelse fra 1988 Hall of Fame Inductions… Harrison, Starr, Joel, Dylan, Jagger med mange flere.

Trommestikkerne tier: Gert Smedegaard er død, 67 år

1. december 2018

Trommeslageren Gert Smedegaard er død. Det fortæller hans egen Facebookside. Efter kort tids sygdom. Og det ved vi jo godt, hvad betyder.

Smedegaard, som vi kan se til højre på fotoet ovenfor (th. for C. V. Jørgensen, Per Wium og Erik Falck), var med Per Wiums ordvalg “en holdspiller” mere end en “ledertype”, Han spillede “med hjertet”, mere end med intellektet og “swingede bedre end de fleste”. Og det var nok noget af forklaringen på, at Smedegaard var et klart valg til C. V. Jørgensens band, da det tog afsæt med En stynet strejfer og T-shirt, terylenebukser og gummisko – og også senere hen. Og på, at hans diskrete, tilbagelænede og altid årvågne spil passede ind i så vidt forskellige sammenhæng som Ache, Ivan Pedersen, Peter Abrahamsen, Tamra Rosanes, Lotte Rømer, Kim Gustav, Per Juul, Monrad & Rislund, Pia Raug, Charlatan og Allan Olsen. Blandt andre.

Nu er Gert ikke mere. Jeg må hellere sætte omtalte plader på grammofonen.

Tilbage til støjrocken

1. december 2018

Mccartney har forladt Danmark efter en vist nok udmærket koncert (hvis vi ser bort fra Ekstrabladets Thomas Treo, der har gjort det til sin dyd at nedgøre koncerter og plader). Og det var Macca, der fik mig tilbage til min fascination af den støjende rock. På jubilæumspladen The Beatles (The White Album) finder vi sangen “Helter Skelter”, der nok er det mest støjende, larmende, skrigende musik, vi har fået fra den kant, der hedder The Beatles. Altså en slags støjrock. Og så var jeg tilbage ved det tema og min fascination af det.
Jeg har fx ikke dyrket den såkaldte heavy metal. Hvis vi tillader os at se bort fra nogle af de bands, der siden er blevet opfattet som heavy metal-forgængere: Led Zeppelin, Black Sabbath, Blue Cheer m.fl. Ikke desto mindre købte jeg for nogen tid siden et album med bandet Sleep, der betegnes stoner doom metal og lignende. I hvert fald et band, der i allerhøjeste grad dyrker støjen som et fundamental element i musikken. Og jeg er ikke engang sikker på, at jeg kan lide det – men er dybt fascineret af denne fascination af støjen…

Og så har – helt tilfældigt (!?) – tidsskriftet Stereogum lavet en liste over de 30 bedste støjrockskæringer. Fra Velvet Underground (Sister Ray) til de mig ukendte Metz (Ratz). Meget forskellige numre, men alle helt sikkert støjende. Et øre- og hjernerensende syrebad, hvis man allerede har fået nok af sød julemusik og -klimteri. Kan anbefales – hvis man ikke er for depressiv.