17. december 2018 arkiv

Julen truer… 2

17. december 2018

Hvis ikke det skulle være Bruce Springsteen på Broadway, så kunne det være denne opsamlings- og hyldestplade, You can sing me anything: A tribute to 69 Love Songs. De 69 Love Songs, der er tale om er The Magnetic Fields album af samme navn fra 1999. En indieklassiker.
Jeg har – som læseren nok allerede har forstået – en svaghed, et blødt punkt for gode opsamlinger og hyldestskiver. Og som denne er der tale om gode fortolkninger, der åbner op for den hyldede kunstners univers (hvis det ikke allerede er åbent…). Så jeg kunne godt finde på at lægge denne plade under juletræet til mig selv… Hvis ellers det kunne gå an.

Ringo slår på tromme…

17. december 2018

https://youtu.be/FmKzOJyui7E

Internettet og mobiltelefonteknologien giver nogle muligheder, vi kun kunne drømme om og fantasere om i science-fiction-litteratur. Som fx at man – som ovenfor stående eksempel smukt illustrerer – kan dele sine koncertoplevelser i lyd og billede næsten i det øjeblik, det sker. Her dog med nogle få timers forsinkelse. Det er da fantastisk eller noget i den retning..

Paul McCartney afslutter sin koncert i London i går aftes med nummeret “Get back” med hjælp fra Rullesten-Ron Wood og selveste Ringo Starr, der, som man kan se, lystigt slår på tromme i det gamle Beatles-hit. Get back to where you once belonged…