5. januar 2019 arkiv

Christine McGuire – McGuire Sisters – er død, 92 år

5. januar 2019

Ja, de var store i før-rock-and-roll-halvtredserne, the McGuire Sisters. Og nu er den ældste af dem, Christine, død i en fremskreden alder af 92 år.

Mere død: Dean Ford – sanger i Marmalade, 72 år

5. januar 2019

Også sanger Dean Ford fra tresserpopgruppen The Marmalade er død.Bandet, der bl.a. fik succes med en version af Beatles “Ob-la-di-ob-la-da” havde en række top-20 singlehits i årene fra 1966 til midten af halvfjerdserne. Og Dean Ford sang på mange af dem, bl.a. deres største hit, balladen “Reflections of my life”.

 

Farvel til Honey fra The Honeycombs, 75 år

5. januar 2019

Det lader til at januar skal blive en morbid måned i musikverden. Nu meddeles det også, at Honey Lantree, der var (noget så usædvanligt dengang) trommeslager i The Honeycombs, der lagde ud med et nr.1-hit i hjemlandet. “Have I the Right” blev velfortjent et stort hit med sin særlige blanding af rock og pop. Et rigtigt iørefaldende hit, der holder den dag i dag. Det hjalp også, at den uortodokse producer Joe Meek straks så potentialet i Honeycombs og stillede sit studie til rådighed for indspilningen.

Honey var egentlig damefrisør, men fik chancen, fordi de andre musikere manglede en trommeslager – og det viste sig, at hun havde et helt særligt talent for lige netop det instrument. Helt i tråd med tidsånden var der mange, der troede, at Honey Lantree med sin smarte Beehive-frisure og chicke fremtræden blot var en gimmick og slet ikke spillede trommer. Men det gjorde hun og hun fortsatte som sådan i diverse gendannelser af gruppen helt frem til 1980’erne.

Fra g(l)emmebogen: the Groundhogs

5. januar 2019

Yesterday’s gone, yesterday’s gone, sang Fleetwood Mac engang. Men fortiden slipper man ikke så let af med. Og hele tiden støder man på musik, man ikke har lyttet til eller slet ikke opdaget. Det gælder fx det britiske R&B-band The Groundhogs.

Groundhogs blev dannet i 1963 i London af to brødre Cruickshank og guitaristen Tony McPhee, der fik bandet drejet i retning af the blues og forblev den centrale person i bandet i årene frem (Groundhogs eksisterer vist stadigvæk). McPhee navngav bandet efter John Lee Hookers sang “Groundhog’s blues”.

Selv om bandet holdt fast i bluesen og befandt sig i det miljø, der bl.a. talte The Rolling Stones (som de var opvarmningsband for på en turné i hjemlandet i 1971), og selv om bandet fik en trofast lille fanskare, så satte det sig ikke spor på samme måde som mange af de samtidige bluesbands, fx Pretty Things. Og en god håndfuld album ændrede ikke meget på det forhold.

Det betyder dog ikke, at Groundhogs fortjener at blive glemt. Nok er deres album ikke det mest originale fra den periode – tresserne og halvfjerdserne – men der er bestemt meget godt at finde i rillerne, hvis man er til britisk R&B fra den periode.

Kommentarer overflødige

5. januar 2019

 

Bukowski læser sig selv- og kongeniale illustrationer af R. Crumb. (Så kom der alligevel en kommentar…)