11. januar 2019 arkiv

Dødsfald: Clydie King – backingsangerinde for bl.a. Bob Dylan

11. januar 2019

https://youtu.be/PbveLDvePDQ

75 år blev Clydie King, som Dylan kaldte sin “soulmate”. Hun sang også bag Ray Charles og lagde stemme til fx Rolling Stones’ “Tumling Dice” og Lynyrd Skynnyrds “Sweet home Alabama”.

Hun havde som mange andre udgangspunkt i kirkesang, men det var som medlem af Ray Charles’ Raylettes  hun fik sin skoling i,hvordan man synger kor, samtidig med at man ser godt ud på en scene. Og da hun forlod Charles’ kor, blev hun en meget efterspurgt backingsangerinde, helt frem til for nogle få år siden,hvor hun stoppede på grund af helbredsproblemer.

Som mange andre backingsangerinder forsøgte hun sig også som solist, men måtte til sidste sande, at det var som korsangerinde, hun havde sit store fortrin.

Skrevet i Musik | Ingen kommentarer »

50: Led Zeppelin

11. januar 2019

I morgen er detfem årtier siden, Led Zeppelin udsendte deres debutalbum med den brændende zeppeliner på coveret.  I USA. Først ultimo marts udkom den i hjemlandet og andetsteds.

Led Zeppelin voksede ud af The Yardbirds og kaldte sig først The New Yardbirds. Og havde som mange andre bands dengang udgangspunkt i the blues. Siden er bandet blevet beskyldt og anklaget for – og med rette – at have “stjålet” med arme og ben fra bluesens kunstnere. Men det nye var måden, de håndterede bluesinspirationen på. Blues som “hård rock”.

Jeg glemmer aldrig dengang, jeg så dem optræde på DR TV. Det var intenst, voldsomt og – ja – uforglemmeligt. Og i England tog kritikerne vel imod pladen. Det samme gjorde publikum. Der gik nogle år, før amerikanerne tog bandet til sig for alvor. Og med tiden blev de jo kæmpestore.

Jeg blev aldrig rigtig fan af bandet, men deres albums fra 1969 og halvfjerdserne hører til periodens bedste stilskabende plader. Ingen tvivl om det.

Skrevet i Musik | Ingen kommentarer »

Kim Larsen i paradis

11. januar 2019

“Da jeg vågnede næste formiddag, var det til lyden af ‘Waterloo Station’ med The Kinks. Jeg kan ikke beskrive den følelse, der strømmede gennem mig. Jeg kiggede rundt på den enorme banegård, så de mange mennesker, mærkede lyset, lydene og tonerne i den sang, der blev spillet over stationens højttaleranlæg: ‘People so busy, make me feel dizzy/Taxi light shines so bright/But I don’t, need no friends/As long as I gaze on Waterloo Sunset/I am in paradise'”

Det er sommeren 1967, og Kim Larsen er på tandem rundt i Frankrig og England med sin kæreste Mariann. Ja, jeg er ved at læse Jens Andersens bog om Kim Larsens unge år. Og selvfølgelig er musikken med i fortællingen, men slet ikke som man måske kunne forestille sig det, hvis man kun kender Kim Larsen fra det billede, medierne har skabt.I det hele taget er det styrken ved denne bog, lige som det er styrken ved Bob Dylans Chronicles, at den demonterer mediebilledet af manden. Alene af den grund er bogen værd at læse, hvis man holder af kunstneren Kim Larsen.

Skrevet i Musik | Ingen kommentarer »